"10 Gebote" af Lucas Cranach den Ældre
De ti bud dukker indirekte op i Det Nye Testamente, fordi Jesus taler om dem. Navnlig i Bjergprædikenen, hvor Jesus skærper buddene. Billede: "10 Gebote" - de Ti Bud, af Lucas Cranach den Ældre. Kilde: Wikimedia Commons.

Brevkassen: Står De ti bud i Det Nye Testamente?

Står de ti bud i Bibelen? spørger Mikkel, og biskop Thomas Reinholdt Rasmussen giver et svar

Hej

Jeg har brug for at høre, om De ti bud er indskrevet i Det Nye Testamente.

Hilsen Mikkel

******************************

Hej Mikkel

De ti bud, eller Dekalogen, som betyder 'ti ord' på græsk, findes ikke som sådan i Det Nye Testamente. De hører til i Det Gamle Testamente, hvor vi kan læse dem i Anden Mosebog 20,1-17 og i Femte Mosebog 5,6-21. Begge steder er de en del af en større lovsamling. De ti bud blev ifølge Bibelen givet til Moses af Gud på Sinai Bjerg under israelitternes udvandring fra Egypten.

De ti bud er altid blevet betragtet som en central del af Israels lovsamling, hvilket også viser sig ved, at de to stentavler, som de blev skrevet på, befandt sig i Pagtens Ark. Det kan være svært i bibelteksten at tælle sig frem til lige præcis ti bud, da der, afhængig af tællemåde, er 14-15 bud. Men Bibelen selv referer til ti bud (f.eks. 2 Mos 34,28), og derfor har traditionen lagt sig fast på ti. Luther gjorde det eksempelvis ved ikke at medtage billedforbuddet. 

Derfor inddrager Jesus indirekte De ti bud, men han skærper dem, så at overholdelsen af dem ikke foregår i vores handlinger, men i vores sind. 

De ti bud findes som sagt ikke i Det Nye Testamente, men Jesus inddrager dem indirekte i eksempelvis Bjergprædikenen (Matt 5-7). Her kan han sige, at vi har hørt, at det er blevet sagt til de gamle (altså til Israel), at man ikke må slå ihjel, men han siger, at bare vi bliver vrede på hinanden, har vi overtrådt buddet (Matt 5,21-22). Derfor inddrager Jesus indirekte De ti bud, men han skærper dem, så at overholdelsen af dem ikke foregår i vores handlinger, men i vores sind. På den måde fratager han også sine samtidige lovryttere, farisærerne, magten, da det derved ikke længere handler om synlig lovoverholdelse, men om sindelaget. Dermed er Jesus' lovforkyndelse – også – et opgør med den religiøse autoritet.

Luther har peget på, at De ti bud var jødernes ”Sachenspiel”; altså deres lovgivning, som vi har vores. Men samtidig anså han De ti bud som grundlæggende gode regler for et samfunds indretning. Han forstod også, at når Jesus skærper De ti bud til at handle om sindelaget, så at ingen kan overholde dem, så peger det på, at vi har brug for en frelser. Lovoverholdelse skaber kun hyklere, hvis overholdelsen ikke gøres ud fra den forståelse, at vi er afhængige af en anden end os selv – nemlig Jesus Kristus. Så hvis Bjergprædikenen læses uden at have Jesus som frelser i tankerne, så skaber den enten hyklere eller fortvivlede mennesker.

Luther medtog De ti bud i sin lille Katekismus, som kan læse på side 965 i Den danske Salmebog.

Venligst

Thomas Reinholdt Rasmussen

Thomas Reinholdt Rasmussen er biskop i Aalborg Stift. Se hans andre brevkassesvar

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk

 

 

De ti bud, som de står i Femte Mosebog kapitel 5, vers 6-21

v6  »Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten, af trællehuset.

v7  Du må ikke have andre guder end mig.

v8  Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden. v9 Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud. Jeg straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem, der hader mig; v10  men dem, der elsker mig og holder mine befalinger, vil jeg vise godhed i tusind slægtled.

v11  Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn, for Herren vil aldrig lade den ustraffet, der bruger hans navn til løgn.

v12  Giv agt på sabbatsdagen og hold den hellig, sådan som Herren din Gud har befalet dig. v13  I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal; v14  men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud. Da må du ikke gøre noget som helst arbejde, hverken du selv eller din søn eller datter, din træl eller trælkvinde, din okse, dit æsel eller et hvilket som helst af dine dyr, og heller ikke den fremmede i dine byer; din træl og din trælkvinde skal hvile ud ligesom du selv. v15  Husk, at du selv var træl i Egypten, og at Herren din Gud førte dig ud derfra med stærk hånd og løftet arm. Derfor har Herren din Gud befalet dig at fejre sabbatsdagen.

v16  Ær din far og din mor, sådan som Herren din Gud har befalet dig, for at du må få et langt liv, og det må gå dig godt på den jord, Herren din Gud vil give dig.

v17  Du må ikke begå drab.

v18  Du må ikke bryde et ægteskab.

v19  Du må ikke stjæle.

v20  Du må ikke vidne falsk mod din næste.

v21  Du må ikke begære din næstes hustru. Du må ikke eftertragte din næstes hus eller mark, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom.«