19.12.2019
Brevkassen: Var hyrderne samfundets nederste?
Hørte hyrderne på Jesus' tid til samfundets nederste? Og er der derfor en pointe i, at netop hyrderne er de første vidner til Jesus' komme i Lukasevangeliet?
Kære brevkasse
Jeg har et spørgsmål her til juletiden, som jeg håber, at en af jer kan svare på: Hvordan er det med de hyrder i juleevangeliet? Vi plejer tit at sige, at de var samfundets nederste og klammeste og at deres vidnesbyrd ikke var gyldigt - ligesom kvinders. Men er det bare en skrøne, som vi har fundet på, måske fordi det giver sådan en dejlig inclusio, at de første og de sidste vidner var uden for det gode selskab?
Hilsen
Cecilie
*******************************************
Kære Cecilie
Det med hyrderne som socialt lavtplacerede er ikke bare en skrøne. Og går man ind for genskrivningstanken, er det nærliggende at tro, at forfatteren til Lukasevangeliet med vilje har erstattet Matthæusevangeliets efter deres gaver at dømme rige vise mænd med en flok hyrder, som ikke havde noget materielt at byde på.
Lukasevangelisten har som bekendt en hang til fattige. Det er også kun i krybbespillets harmonisering, at de kan optræde side om side. For skal vi tro Matthæusevangeliets kronologiske oplysninger i kapitel 2, var Jesusbarnet omkring to år ved de vise mænds ankomst, hvorimod hyrderne kommer til barselsgilde.
Men hyrder og hyrdebillede er to ting. Det sidste bruges i Det Gamle Testamente om Herren selv (Herren er min hyrde), og i Det Nye Testamente er Jesus hyrden over alle hyrder.
Mon det hjælper dig?
Mange hilsner
Mogens
Mogens Müller er tidligere professor i Det Nye Testamente ved Teologisk Fakultet på Københavns Universitet. Se hans brevkassesvar her
Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk
Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.
Bibelske genskrivninger
De fleste forskere er enige om, at Markusevangeliet er det ældste og er blevet skrevet lidt efter år 70. Mange mener også, at Matthæusevangeliet er blevet til i 80erne og er en genskrivning af Markusevangeliet. Det vil sige, at Matthæusevangeliet indeholder det meste af Markusevangeliet, men genskriver og udvider det med et andet teologisk sigte, idet dets målgruppe er jøder, der er blevet kristne. Hvor Markus begynder sit evangelium med Jesus’ dåb, er det vigtigt i Matthæusevangeliet at begynde med en ”slægtsbog for Jesus Kristus, Davids søn, Abrahams søn”, kapitel 1,1.
Johannesevangeliet, kan enhver se, har sin helt egen tone, selv om den opfattelse i dag breder sig, at dets forfatter har kendt og benyttet Markus- og Matthæusevangeliet. Sidst i rækken står Lukasevangeliet og dets fortsættelse i Apostlenes Gerninger fra omkring 120- 130. Dets forfatter genskriver ud fra sit sigte alle sine forgængere, idet dog Markusevangeliet har leveret grundskemaet.
En nat i Betlehem
| Forfatter: | Bjarne Reuter |
|---|---|
| Illustrator: | Kamilla Wichmann |
| Sidetal: | 60 sider |
| Forlag: | Bibelselskabet |
| Varenummer: | 978-87-7523-866-8 |
|---|
