Bibelen online

Første Makkabæerbog Kapitel 8

Romerne

Judas hørte om romerne, at de var dygtige krigere, og at de viste velvilje mod alle, der holdt sig til dem, og sluttede venskab med alle, der henvendte sig til dem, – de var dygtige krigere. Man fortalte ham om deres krige og de bedrifter, de havde udført blandt gallerne, som de havde undertvunget og pålagt skat, og om alt det, de havde udrettet i Spanien, hvor de havde bemægtiget sig sølv- og guldminerne: Ved deres kløgt og udholdenhed havde de bemægtiget sig hele landet – et land, der lå meget langt borte fra dem. De konger, som drog imod dem fra jordens fjerneste egne, havde de ligeledes undertvunget; de slog dem fuldstændig, tilføjede dem et knusende nederlag og tvang de overlevende til hvert år at betale skat. Filip og Perseus, kittæernes konge, og andre, der havde rejst sig imod dem, havde de slået i kamp og undertvunget.

Også Antiokus den Store, Asiens konge, der var draget i krig imod dem med hundrede og tyve elefanter, rytteri og stridsvogne og en meget stor hær, havde de slået. De havde taget ham levende til fange og bestemt, at han og hans efterfølgere skulle betale en stor afgift, stille gidsler og afstå Indien, Medien og Lydien samt andre af deres bedste provinser. Da de havde overtaget dem fra ham, havde de givet dem videre til kong Eumenes.

Man fortalte også om, hvordan grækerne havde lagt planer om at komme og udrydde dem. De havde fået nys om sagen og sendte én hærfører imod dem, og de førte krig mod dem. Grækerne led store tab, og man førte deres kvinder og børn bort som fanger, udplyndrede dem og bemægtigede sig deres land, rev deres fæstninger ned og gjorde dem til slaver, og det er de den dag i dag.

De øvrige riger og øer, der havde sat sig op imod dem, havde de hærget og gjort til slaver. Men mod deres venner og dem, som søgte støtte hos dem, havde de vist trofast venskab. De havde undertvunget konger både nær og fjern; alle, der hørte deres navn, frygtede dem. Alle, de ønskede at hjælpe og gøre til konger, blev konger; men de afsatte også, hvem de ville. De havde hævet sig til stor magt.

På trods af alt dette havde ingen af dem sat kongekrone på sit hoved eller iklædt sig purpurkappe for at hævde sig. De havde indrettet sig et senat, og hver dag trådte tre hundrede og tyve mand sammen og rådslog om folkets anliggender for at ordne det på bedste vis for dem. De betroede hvert år en enkelt mand at herske over sig og styre hele deres land, og alle adlyder denne ene, og der er ikke misundelse eller skinsyge iblandt dem.

Judas slutter forbund med romerne

Judas udvalgte Eupolemos, søn af Johannes, søn af Akkos, og Jason, Eleazars søn, og sendte dem til Rom for at få sluttet venskab og forbund med dem og for at blive befriet for åget, da romerne jo kunne se, at grækernes rige holdt Israel i trældom.

De drog til Rom – en meget lang rejse – og de kom ind i Senatet, tog til orde og sagde: »Judas, der også kaldes Makkabæer, hans brødre og hele det jødiske folk har sendt os til jer for at få sluttet forbund og fred med jer, så vi kan blive indskrevet som jeres forbundsfæller og venner.« Denne tale syntes de godt om. Dette er en afskrift af det brev, de som svar indgraverede på bronzetavler og sendte til Jerusalem, for at der dér skulle være et synligt vidnesbyrd om freden og forbundet:

»Måtte det gå romerne og det jødiske folk godt til vands og til lands i al evighed! Måtte sværd og fjende holde sig langt fra dem! Men hvis krig truer Rom først eller nogen af forbundsfællerne i hele Romerriget, skal det jødiske folk helhjertet deltage i kampen, sådan som omstændighederne kræver det af dem, og til dem, der kæmper, skal de, sådan som det blev bestemt i Rom, ikke levere eller skaffe korn, våben, penge eller skibe; men de skal opfylde deres forpligtelser uden at få noget for det. På samme måde skal romerne villigt deltage i kampen, hvis en krig rammer det jødiske folk først, sådan som omstændighederne kræver det af dem, og til dem, der deltager i kampen, skal de, sådan som det blev bestemt i Rom, ikke levere korn, våben, penge eller skibe; men de skal opfylde disse forpligtelser uden svig. På disse vilkår har romerne sluttet forbund med det jødiske folk. Hvis de to parter siden hen beslutter at tilføje eller udelade noget, kan de gøre det, hvis de er enige om det; og hvad der tilføjes eller udelades, står ved magt.

Hvad angår den uret, som Demetrios begår mod jøderne, har vi skrevet dette til ham: Hvorfor har du lagt et tungt åg på jøderne, vore venner og forbundsfæller? Hvis de igen kommer med klager over dig, vil vi hjælpe dem til deres ret, og vi vil føre krig imod dig både til lands og til vands.«

Krydshenvisning:

2 Makk 8,10

Krydshenvisning:

2 Makk 8,10

Krydshenvisning:

2 Makk 8,10

Krydshenvisning:

2 Makk 4,11

Krydshenvisning:

1 Makk 14,18