Bibelen online

Anden Makkabæerbog Kapitel 4

Jason udnævnes til ypperstepræst

Den førnævnte Simon, der havde forrådt pengene og fædrelandet, bagtalte nu Onias for at være den, der havde angrebet Heliodor og forvoldt mishandlingerne, og han dristede sig til at hævde, at Onias, byens velgører, sine landsmænds beskytter og lovenes ivrige forkæmper, truede styret. Fjendskabet gik så vidt, at der af en af Simons betroede mænd endog blev begået mord. Da indså Onias, hvor farlig striden var, og hvordan Apollonios, Menestheos' søn, der nu var Kølesyriens og Fønikiens statholder, bidrog til at forøge Simons ondskab. Han begav sig derfor til kongen, ikke i den hensigt at anklage sine medborgere, men betænkt på, hvad der var til gavn for folket, både for helheden og for den enkelte; han indså nemlig, at det uden kongens indgriben ikke længere ville være muligt at opnå fredelige forhold, og at Simon ikke ville ophøre med sit vanvid.

Da Seleukos var afgået ved døden, og Antiokus med tilnavnet Epifanes havde overtaget kongedømmet, tilegnede Onias' bror Jason sig uretmæssigt ypperstepræsteembedet ved at henvende sig til kongen og love ham 360 talenter sølv og af en anden indtægtskilde yderligere 80 talenter. Desuden stillede han i udsigt at overføre andre 150 talenter, såfremt der blev givet ham fuldmagt til at oprette et idrætsanlæg og et uddannelsessted for de unge og til at indskrive Jerusalems borgere som antiokenere.

Da kongen havde givet sin tilslutning hertil, overtog Jason magten og indførte straks græsk kultur hos sine landsmænd. Han tilsidesatte de for jøderne gældende kongelige privilegier, der var opnået af Johannes – far til den Eupolemos, der blev sendt til romerne for at opnå venskab og forbund – opløste den lovmæssige forfatning og indførte nye skikke, der stred mod loven. For det var en glæde for ham at kunne bygge et idrætsanlæg neden for selve Borgen og gøre sig til leder for de dygtigste af de unge mænd, som han fik til at bære den græske hat.

Men topmålet af græsk levevis og udbredelse af fremmed skik som følge af den ugudelige ikke-ypperstepræst Jasons grænseløse uanstændighed var, at præsterne ikke længere var villige til at forrette altertjenesten, men i foragt for templet og uden at bekymre sig om ofringerne skyndte sig at deltage i den lovstridige aktivitet på idrætspladsen, så snart gongongen kaldte. Det, fædrene havde holdt i ære, anså de for værdiløst, mens de betragtede de græske udmærkelser som de mest strålende. Derfor blev de også ramt af en hård skæbne, og netop dem, hvis levevis de ivrede for og i enhver henseende ønskede at efterligne, fik de som fjender og plageånder. Ulydighed mod de guddommelige love er nemlig en alvorlig sag; det fremgår af det, der skete i den efterfølgende tid.

Da de idrætskonkurrencer, der fandt sted hvert fjerde år, blev afholdt i Tyrus under kongens tilstedeværelse, sendte den afskyelige Jason deltagere dertil, der som antiokenere fra Jerusalem medbragte 300 sølvdrakmer beregnet til offer til Herakles; dog skønnede de, der havde dem med, at de ikke burde bruges til offeret, da det ville være upassende, men til et andet formål. Beløbet, som af afsenderen var bestemt til offeret til Herakles, blev så af hensyn til dem, der medbragte det, anvendt til bygning af krigsskibe.

Da Apollonios, Menestheos' søn, var blevet sendt til Egypten i anledning af kong Filometors tronbestigelsesfest, fik Antiokus oplysning om, at Filometor var blevet hans styre fjendtligt stemt, og han tænkte derfor på sin egen sikkerhed. Da han af den grund kom til Joppe, besøgte han også Jerusalem. Han blev storslået modtaget af Jason og byen og ført ind med fakkeltog og hyldestråb. Siden hen førte han sine tropper til Fønikien.

Menelaos udnævnes til ypperstepræst

Efter tre års forløb sendte Jason den føromtalte Simons bror, Menelaos, for at overbringe pengene til kongen og for at afslutte forhandlinger om presserende anliggender. Men da han fik foretræde for kongen, smigrede han ham, idet han optrådte som en magtfuld person og opnåede at få ypperstepræsteembedet ved at overbyde Jason med 300 talenter sølv. Forsynet med kongelige instrukser indfandt han sig i Jerusalem, men uden at have andet, der gjorde ham værdig til embedet, end en hård tyrans lidenskaber og et vildt dyrs raseri. Da Jason, der selv havde intrigeret mod sin bror, således var blevet offer for en andens intrige, blev han drevet i landflygtighed i ammonitternes land. Menelaos holdt fast ved magten, men betalte ikke de penge, der var lovet kongen, skønt Sostratos, Borgens kommandant, stillede krav herom – for ham påhvilede inddrivelsen af skatterne; derfor blev de begge indkaldt for kongen. Menelaos lod sin bror Lysimakos blive tilbage som stedfortræder i ypperstepræsteembedet, mens Sostratos tilsvarende efterlod Krates, chefen for de cypriotiske tropper, som sin stedfortræder.

Onias III dræbes

Imens dette foregik, gjorde byerne Tarsus og Mallos oprør, fordi de var blevet givet bort som gave til kongens medhustru Antiokis. Kongen kom derfor hurtigt derhen for at bringe forholdene i orden igen, og han lod Andronikos, der hørte til kredsen af de fornemme, blive tilbage som stedfortræder. Menelaos mente her at have fået en god anledning og skænkede Andronikos nogle af templets guldkar, som han havde stukket til side; andre havde han allerede solgt til Tyrus og byerne omkring den. Men Onias, der havde fået asyl et sted i Dafne ved Antiokia, fik sikker viden herom og udtalte sin fordømmelse. Dette fik Menelaos til at tage Andronikos til side og bede ham om at gøre det af med Onias. Efter at være blevet overtalt til at bruge svig indfandt Andronikos sig hos Onias; han blev modtaget og aflagde ed med forsikring om sit venskab. Skønt Onias nærede mistanke, lod han sig overtale til at forlade asylet. Straks dræbte Andronikos ham, og det uden at tage hensyn til, hvad der var ret.

Af den grund var ikke blot jøder, men også mange fra de andre folkeslag oprørte, og de var forbitrede over det retsstridige mord, manden havde begået. Da kongen vendte tilbage fra Kilikien, fik jøderne i byen foretræde for ham, og selv grækerne delte deres forbitrelse over, at Onias var blevet dræbt uden grund. Antiokus blev nu grebet af dyb sorg og medfølelse og græd over den afdøde på grund af hans retskaffenhed og høje moral, og optændt af raseri tog han på stedet Andronikos' purpurkappe fra ham, rev hans kjortel itu og lod ham føre omkring i hele byen, og på selve det sted, hvor han havde udført sin ugudelige handling mod Onias, dér lod han den blodbesudlede henrette. Således gav Herren ham den velfortjente straf.

Lysimakos i Jerusalem

I Jerusalem begik Lysimakos med Menelaos' samtykke mange tempelran, og da rygtet herom bredte sig vidt omkring, samlede mængden sig i protest mod Lysimakos, fordi mange guldkar allerede var blevet fjernet. Da skarerne var ophidsede og fyldt af vrede, bevæbnede Lysimakos hen ved tre tusind mand og begyndte på sine voldshandlinger; en vis Auranos, der var fremskreden i alder og ikke mindre i tåbelighed, var udnævnt til anfører. Da jøderne så, at Lysimakos endog ville gå til håndgribeligheder, var der nogle, der samlede sten sammen, andre store træstykker, mens andre igen tog noget aske, der lå der, og kastede det på må og få mod Lysimakos' folk. Derved ramte og sårede de mange af dem, nogle huggede de ned, de øvrige drev de på flugt, og tempelraneren selv gjorde de det af med ved skatkammeret.

Disse begivenheder førte til en retssag mod Menelaos. Da kongen kom til Tyrus, forelagde de tre mænd, der var sendt af ældsterådet, sagen for ham. I grunden havde Menelaos allerede tabt sagen, men han lovede Ptolemæus, Dorymenes' søn, mange penge for at overtale kongen. Da Ptolemæus derfor fik kongen med ud i en søjlegang under påskud af, at han kunne trænge til frisk luft, fik han ham omstemt, og ophavsmanden til al ulykken, Menelaos, blev af kongen frikendt for anklagerne, mens de ulykkelige anklagere, som selv for en skytisk domstol ville blive frikendt og ikke domfældet, blev dømt til døden. Med det samme fik de, der havde været byens og folkets og de hellige kars fortalere, deres retsstridige straf. Derfor var der også nogle indbyggere i Tyrus, der blev så forbitrede, at de gav dem en storslået begravelse. Men Menelaos forblev i kraft af de herskendes griskhed ved magten, voksede i sin ondskab og blev en farlig forræder for sine medborgere.

Krydshenvisning:

1 Makk 1,10-15

2 Makk 3,3

Krydshenvisning:

1 Makk 1,10-15

Krydshenvisning:

1 Makk 1,10-15

2 Makk 9,14-15

Krydshenvisning:

1 Makk 1,10-15

Krydshenvisning:

1 Makk 1,10-15

1 Makk 8,17

Krydshenvisning:

1 Makk 1,10-15

Krydshenvisning:

1 Makk 1,10-15

Krydshenvisning:

1 Makk 1,10-15

Krydshenvisning:

1 Makk 1,10-15

Krydshenvisning:

1 Makk 1,10-15

Visd 11,16

Krydshenvisning:

1 Makk 1,10-15

Krydshenvisning:

1 Makk 1,10-15

Krydshenvisning:

1 Makk 1,10-15

5 Mos 6,14

Sl 81,10

Krydshenvisning:

1 Makk 1,10-15

Krydshenvisning:

1 Makk 1,18

Krydshenvisning:

2 Makk 3,4

Krydshenvisning:

2 Makk 5,5-7

Visd 11,16

Krydshenvisning:

Dan 9,26

Krydshenvisning:

5 Mos 19,15

Krydshenvisning:

1 Makk 3,38