Bibelen online

Anden Makkabæerbog Kapitel 8

Judas Makkabæer bliver oprørsleder

Judas, der også kaldes Makkabæer, og hans folk sneg sig hemmeligt ind i landsbyerne; de sendte bud efter deres slægtninge og tog dem med, der havde holdt fast ved jødedommen, og samlede dem i et antal på seks tusind. De anråbte Herren om at se til det folk, der var undertrykt af alle, og om at forbarme sig over templet, der var blevet vanhelliget af de ugudelige mennesker, og vise barmhjertighed mod byen, der blev hærget og snart ville være jævnet med jorden, og om at høre de myrdedes blod, der råbte til ham, og også huske på, hvordan de uskyldige spædbørn mod al lov og ret var blevet dræbt, og hvordan hans navn var blevet bespottet, og om at give sin forbitrelse over det onde frit løb.

Makkabæeren, der havde samlet en styrke, var allerede uovervindelig for hedningerne, fordi Herrens vrede havde vendt sig til barmhjertighed. Byer og landsbyer faldt han uventet over og stak ild på dem; han indtog de bedst beliggende steder og drev mange af fjenderne på flugt. Til sådanne angreb brugte han mest nætterne, og rygtet om hans mod bredte sig alle vegne.

Judas besejrer Nikanor

Da Filip så, at Judas efterhånden havde fremgang og oftere og oftere havde krigslykken med sig, skrev han til Ptolemæus, Kølesyriens og Fønikiens statholder, og bad ham om at yde kongen hjælp i hans forehavender. Ptolemæus udpegede straks Nikanor, der var Patroklos' søn og en af kongens Fornemste Venner, og sendte ham af sted i spidsen for ikke færre end tyve tusind mand af alle slags hedningefolk i den hensigt at udslette hele Judæas befolkning. Han gav ham også Gorgias med, en hærfører med erfaring i krigsførelse.

Nikanor besluttede, at den krigsgæld på 2000 talenter, kongen skyldte romerne, skulle betales ved salget af de jøder, han tog til fange. Og straks sendte han bud til byerne ved kysten og opfordrede dem til at købe jødiske slaver; han lovede at levere halvfems slaver for en talent, men tænkte ikke på den straf fra den Almægtige, som ville blive følgen for ham.

Da meldingen om Nikanors fremrykning nåede Judas, og han gav sine folk besked om, at hæren nu var der, deserterede de, som var feje og ikke regnede med Guds straf over fjenderne, og de forsvandt. De øvrige solgte alt, hvad der var tilbage, og bad sammen til Herren om, at de, der allerede før træfningen med den gudløse Nikanor var blevet solgt af ham som slaver, måtte blive reddet; og hvis ikke for deres egen skyld, så i det mindste for de pagters skyld, der var sluttet med deres fædre, og fordi hans ærværdige og højt priste navn var udråbt over dem.

Derpå samlede Makkabæeren sine folk, seks tusind i alt, og formanede dem til ikke at blive forfærdet over fjenderne eller blive bange for den store mængde af hedninger, der kom imod dem uden retfærdig grund, men at kæmpe tappert; de skulle holde sig for øje, at fjenderne mod al lov og ret havde begået overgreb mod det hellige sted, havde behandlet byen nedværdigende og grusomt og desuden havde opløst forfædrenes forfatning. »For de stoler på våben og vovemod,« sagde han, »men vi stoler på den almægtige Gud, der med et vink kan fælde dem, der kommer imod os, ja, hele verden.« Han omtalte også den hjælp, forfædrene havde fået, både den under Sankerib, da 185.000 fjender gik til grunde, og den i Babylon under kampen med galaterne, da de alle med blot 8000 mand gik i aktion sammen med makedonernes 4000; mens makedonerne stod rådvilde, gjorde de 8000 jøder det af med de 120.000 fjender takket være den hjælp, de fik fra himlen, og de fik stort krigsbytte.

Da han med disse ord havde indgivet dem mod, så de var rede til at dø for lovene og fædrelandet, delte han sin hær i fire afdelinger. Desuden indsatte han sine brødre, Simon, Josef og Jonatan, som anførere for hver sin afdeling og gav hver 1500 mand; ligeså Eleazar. Efter at have læst op af den hellige bog og givet dem feltråbet »Ved Guds hjælp!« tog han selv befalingen over fortroppen og angreb Nikanor.

Med den Almægtige som deres medkæmper slog de over ni tusind af fjenderne ihjel, sårede og lemlæstede det meste af Nikanors hærstyrke og tvang alle de øvrige på flugt. Og pengene tog de fra dem, der havde indfundet sig for at købe dem som slaver. De forfulgte længe de flygtende, men holdt op, da de blev nødt til det, fordi tiden var fremskreden; det var nemlig dagen før sabbatten, og derfor kunne de ikke fortsætte forsøget på at indhente dem.

De samlede våbnene fra fjenderne sammen og tog deres rustninger af dem. Så fejrede de sabbatten med megen lovprisning og tak til Herren, der havde frelst dem og bestemt, at på denne dag skulle hans barmhjertighed begynde.

Efter sabbatten delte de ud af byttet til dem, der var blevet mishandlet, og til enkerne og de faderløse; det øvrige fordelte de mellem sig selv og deres børn. Da de havde gjort det, bønfaldt de i fællesskab den barmhjertige Herre og bad ham om nu endelig at blive forsonet med sine tjenere.

Judas besejrer Timotheus og Bakkides

Ved et sammenstød med Timotheus' og Bakkides' folk dræbte de over tyve tusind af dem og indtog steder, der var stærkt befæstet med høje mure. Ved fordelingen af det store bytte gav de både dem, der var blevet mishandlet, og de faderløse og enkerne foruden de gamle lige så meget, som de selv fik. De samlede våbnene fra fjenderne sammen, deponerede det hele omhyggeligt på de bedst beliggende steder og bragte resten af byttet til Jerusalem. De dræbte anføreren for Timotheus' folk, en helt igennem gudløs person, der havde voldt jøderne megen fortræd. Da de holdt sejrsfest i den fædrene by, indebrændte de dem, der havde sat ild til de hellige porte, deriblandt Kallisthenes, som var flygtet ind i en hytte; han fik den velfortjente løn for sin gudløshed.

Nikanors flugt

Men skurken Nikanor, der havde lokket de tusinder af købmænd til for at sælge jøderne som slaver til dem, var nu ved Herrens hjælp blevet ydmyget af dem, han selv havde anset for de ringeste. Han måtte nu aflægge sin strålende klædedragt og som en flygtet slave begive sig ensom gennem landet. Mere begunstiget af lykken, end han kunne forvente – hærens undergang taget i betragtning – nåede han til Antiokia, og han, der havde påtaget sig at ordne betalingen af krigsgælden til romerne ved at sælge krigsfangerne i Jerusalem, måtte nu meddele, at jøderne havde en forkæmper og således var usårlige, fordi de fulgte de af ham forordnede love.

Krydshenvisning:

1 Makk 3,1-9

2 Makk 5,27

Krydshenvisning:

1 Makk 3,1-9

1 Makk 1,44-61

Krydshenvisning:

1 Makk 3,1-9

1 Makk 1,44-61

1 Mos 4,10

Krydshenvisning:

1 Makk 3,1-9

1 Makk 1,44-61

Krydshenvisning:

1 Makk 3,1-9

Krydshenvisning:

1 Makk 3,1-9

Krydshenvisning:

1 Makk 3,1-9

Krydshenvisning:

1 Makk 3,38-60

1 Makk 6,14

2 Makk 4,45-46 5,22 6,8 6,11

Krydshenvisning:

1 Makk 3,38-60

1 Makk 2,18

Krydshenvisning:

1 Makk 3,38-60

1 Makk 8,6-8

Krydshenvisning:

1 Makk 3,38-60

Krydshenvisning:

1 Makk 3,38-60

Krydshenvisning:

1 Makk 3,38-60

5 Mos 20,8

Dom 7,3

1 Makk 3,56

Krydshenvisning:

1 Makk 3,38-60

Krydshenvisning:

1 Makk 3,38-60

5 Mos 28,10

Jer 14,9

Krydshenvisning:

1 Makk 3,38-60

Krydshenvisning:

1 Makk 3,38-60

Krydshenvisning:

1 Makk 3,38-60

Sl 20,8

Krydshenvisning:

1 Makk 3,38-60

2 Kong 19,35

Tob 1,18

1 Makk 7,41-42

2 Makk 15,22-23

Sir 48,21

Note:

8000 jøder: efter de fleste græske håndskrifter. Göttingerudgaven har 6000 jøder.

Krydshenvisning:

1 Makk 3,38-60

Krydshenvisning:

1 Makk 3,38-60

Krydshenvisning:

1 Makk 3,38-60

1 Makk 2,2-5

Krydshenvisning:

1 Makk 3,38-60

1 Makk 2,2-5

2 Makk 13,15

Krydshenvisning:

1 Makk 4,1-25

2 Makk 10,24-38

Krydshenvisning:

1 Makk 4,1-25

2 Makk 10,24-38

Krydshenvisning:

1 Makk 4,1-25

2 Makk 10,24-38

Krydshenvisning:

1 Makk 4,1-25

2 Makk 10,24-38

Krydshenvisning:

1 Makk 4,1-25

2 Makk 10,24-38

Krydshenvisning:

1 Makk 4,1-25

2 Makk 10,24-38

Krydshenvisning:

1 Makk 4,1-25

2 Makk 10,24-38

1 Makk 5,6-8 5,34 7,8

Krydshenvisning:

1 Makk 4,1-25

2 Makk 10,24-38

Krydshenvisning:

1 Makk 4,1-25

2 Makk 10,24-38

Krydshenvisning:

1 Makk 4,1-25

2 Makk 10,24-38

2 Makk 1,8

Krydshenvisning:

1 Makk 4,1-25

2 Makk 10,24-38

Krydshenvisning:

1 Makk 4,1-25

2 Makk 10,24-38

Krydshenvisning:

1 Makk 4,1-25

2 Makk 10,24-38