Bibelen online

Anden Mosebog Kapitel 9

Femte plage: Kvægpest

Herren sagde til Moses: »Gå til Farao og sig: Dette siger Herren, hebræernes Gud: Lad mit folk gå, så de kan dyrke mig. Men hvis du nægter at lade dem gå og bliver ved med at holde på dem, skal Herrens hånd ramme dit kvæg på marken, dine heste, æsler, kameler, køer og får, med en frygtelig pest. Men Herren vil holde Israels kvæg adskilt fra Egyptens; ingen af israelitternes dyr skal dø.« Og Herren fastsatte et tidspunkt og sagde: »I morgen vil Herren gøre dette i landet.« Næste dag gjorde Herren det, og alt egypternes kvæg døde. Men ikke et eneste af israelitternes dyr døde. Farao fik bud om, at ingen af israelitternes dyr døde; men han var forhærdet og lod ikke folket gå.

Sjette plage: Bylder

Herren sagde til Moses og Aron: »Fyld jeres hænder med sod fra en smelteovn; det skal Moses kaste op i luften for øjnene af Farao, og så skal det blive til en støvsky over hele Egypten; den vil fremkalde udslæt, der bryder ud i bylder på mennesker og dyr overalt i Egypten.« De tog så ovnsoden og mødte op hos Farao. Moses kastede det op i luften, så mennesker og dyr fik udslæt, der brød ud i bylder. Mirakelmagerne kunne ikke møde op hos Moses på grund af udslættet, for mirakelmagerne fik udslæt ligesom alle de andre egyptere. Men Herren gjorde Farao hård, så han ikke hørte på dem, sådan som Herren havde sagt til Moses.

Syvende plage: Hagl

Herren sagde til Moses: »Træd frem for Farao i morgen tidlig, og sig til ham: Dette siger Herren, hebræernes Gud: Lad mit folk gå, så de kan dyrke mig. Denne gang vil jeg sende alle mine plager over dig selv og dine hoffolk og dit folk, for at du skal forstå, at der ikke er nogen som mig på hele jorden. Havde jeg rakt min hånd ud og slået dig og dit folk med pest, havde du nu været udslettet fra jordens overflade. Men jeg har ladet dig bestå netop for at vise dig min magt, og for at mit navn kan blive forkyndt over hele jorden. Du stiller dig stadig i vejen for mit folk og vil ikke lade dem gå. Men i morgen vil jeg lade det hagle så voldsomt, at der ikke har været magen til i Egypten, fra den dag det blev grundlagt til i dag. Sørg nu for at bringe dit kvæg og alt, hvad du har på marken, i sikkerhed. Haglene skal falde på alle de mennesker og dyr, der befinder sig på marken og ikke er kommet i hus, og de skal dø!« De af Faraos folk, som frygtede Herrens ord, fik nu bragt deres trælle og deres kvæg i hus, mens de, der ikke ænsede Herrens ord, lod deres trælle og deres kvæg blive ude på marken.

Herren sagde til Moses: »Ræk din hånd op mod himlen, så skal der falde hagl i hele Egypten, over mennesker og dyr og over alle planter på marken i Egypten.« Moses rakte sin stav mod himlen, og Herren lod det tordne og hagle, og ild slog ned på jorden. Herren lod haglene regne over Egypten. Der faldt hagl, og ilden flammede under haglvejret. Det var så voldsomt, at der ikke havde været magen til i hele Egypten, fra dengang de blev et folk. I hele Egypten slog haglene alt det ned, som var på marken, både mennesker og dyr. Også alle planter på marken slog haglene ned, og de knækkede alle træer på marken. Kun i landet Goshen, hvor israelitterne var, faldt der ikke hagl.

Da sendte Farao bud efter Moses og Aron og sagde til dem: »Denne gang erkender jeg min synd. Herren har retten på sin side; det er mig og mit folk, der er skyldige. Gå i forbøn hos Herren om, at Guds torden og hagl må holde op! Så vil jeg lade jer gå; I skal ikke blive her længere.« Moses svarede ham: »Når jeg har forladt byen, vil jeg brede mine hænder ud mod Herren; så hører tordenen op, og der kommer ikke hagl mere; det sker, for at du skal forstå, at jorden tilhører Herren. Men jeg ved, at du og dine folk endnu ikke frygter Gud Herren.«

Hør og byg blev slået ned, for byggen var i aks og hørren i blomst. Men hvede og spelt blev ikke slået ned, for det modnes senere.

Så forlod Moses Farao og gik ud af byen, og han bredte sine hænder ud mod Herren; torden og hagl hørte op, og regnen styrtede ikke længere ned. Men da Farao så, at regn og hagl og torden var holdt op, fortsatte han med at synde, og han og hans hoffolk forhærdede sig. Farao gjorde sig hård, og han lod ikke israelitterne gå, sådan som Herren havde talt ved Moses.

Krydshenvisning:

2 Mos 5,1

Krydshenvisning:

2 Mos 7,14

Krydshenvisning:

5 Mos 28,27

Krydshenvisning:

2 Mos 4,21

Krydshenvisning:

2 Mos 5,1

Krydshenvisning:

2 Mos 8,6

Krydshenvisning:

2 Mos 14,4

Rom 9,17

Sir 16,15

Krydshenvisning:

2 Mos 8,18

Krydshenvisning:

2 Mos 10,16

Krydshenvisning:

2 Mos 8,4

Krydshenvisning:

2 Mos 7,5

Krydshenvisning:

2 Mos 4,21