Bibelen online

Højsangen Kapitel 8

Gid du var min bror,

der diede ved min mors bryster!

Fandt jeg dig på gaden, ville jeg kysse dig,

og ingen ville ringeagte mig.

Jeg ville føre dig hjem

til min mors hus, til hende, som oplærer mig;

jeg ville skænke dig krydret vin

og most af granatæbler.

Hans venstre hånd er under mit hoved,

hans højre omfavner mig.

Jeg besværger jer,

Jerusalems døtre:

I må ikke vække kærligheden,

I må ikke vække den til live, før den selv vil!

Hvem er hun, der kommer op fra ørkenen,

lænet til sin elskede?

Under æbletræet vækkede jeg dig;

dér undfangede din mor dig,

hun, der fødte dig, undfangede dig dér.

Læg mig som en seglring ved dit hjerte,

som en seglring om din arm;

for kærligheden er stærk som døden,

lidenskaben er grum som dødsriget,

dens flammer er flammer af ild,

en voldsom brand.

Vældige vande kan ikke

slukke kærligheden,

floder kan ikke skylle den bort.

Hvis en mand gav al sin rigdom bort for kærlighed,

ville man da ringeagte ham?

Vi har en lille søster,

hun har endnu ikke bryster;

hvad skal vi gøre med vores søster,

den dag der bliver friet til hende?

Er hun en mur, bygger vi

en murkrans af sølv på hende;

men er hun en dør,

stænger vi for hende med en cedertræsplanke.

Jeg er en mur,

og mine bryster er som tårne;

men over for ham

måtte jeg overgive mig.

Salomo havde en vingård

i Ba'al-Hamon;

han overlod den til vogtere,

hver af dem skulle betale

tusind sekel sølv for dens frugter.

Min vingård er min egen!

Behold dine tusind, Salomo,

og lad dem, der vogter dens frugt, få to hundrede.

Du, som sidder i haverne,

venner lytter til din stemme,

lad mig høre dig sige:

Løb, min elskede,

som en gazelle,

som en hjortekalv

hen over balsambjergene.