Bibelen online

Judits Bog Kapitel 14

Akior går over til jødedommen

Judit sagde da til dem: »Hør mig, brødre! Tag hovedet her og hæng det op på bymurens brystværn. Så snart det bliver lyst, og solen står op, skal I hver især tage jeres våben, og alle kampdygtige mænd skal gå ud af byen. I skal sætte én til at være anfører for dem, som om I har til hensigt at gå ned på sletten mod assyrernes forpost; men I skal ikke gå derned. De vil så tage deres våben, gå til deres lejr og vække assyrernes hærførere. Når de sammen kommer løbende til Holofernes' telt og ikke finder ham, vil de blive grebet af skræk og flygte for jer. Så skal I og alle andre, som bor i hele Israels område, sætte efter dem og hugge dem ned på deres vej væk. Men inden I gør alt det, skal I kalde ammonitten Akior hen til mig, så han kan se og genkende den mand, som hånede Israels hus, og som sendte ham over til os i den tanke, at det ville blive hans død.«

De tilkaldte så Akior fra Uzzijas hus. Da han kom og så Holofernes' hoved, som en mand i folkemængden stod med i hånden, faldt han besvimet om. Efter at de havde hjulpet ham op igen, kastede han sig i ærefrygt ned for Judits fødder og sagde: »Velsignet være du i hver en hytte i Juda! Og blandt alle folkene bliver de skrækslagne, når de hører dit navn. Fortæl mig nu alt det, du har gjort de sidste dage.« Med hele folket stående omkring sig berettede Judit for ham om alt, hvad hun havde gjort lige fra den dag, hun gik derfra, og til nu, da hun stod og talte til dem. Da hun var færdig med sin beretning, brød folket ud i jubel, og byen genlød af glædesråb. Akior indså, hvad Israels Gud havde gjort, og kom nu til at tro fuldt og fast på Gud; han lod sig omskære og blev optaget i Israels folk, hvortil han siden er regnet.

Forfærdelsen i assyrernes lejr

Så snart det blev lyst, hængte de Holofernes' hoved op på muren, og alle greb deres våben, og i afdelinger drog de ud til de veje, der fører ned ad bjerget. Da assyrerne fik øje på dem, sendte de bud til deres anførere, som så gik til hærførerne, tusindførerne og alle de øvrige ledere. De kom til Holofernes' telt og sagde til ham, der havde tilsyn med al hans ejendom: »Væk vores herre, for dette slavefolk har dristet sig til at komme ned og gå i krig mod os – men kun for at blive fuldstændig tilintetgjort.« Så gik Bagoas ind og slog på forhænget i teltet, for han mente, at Holofernes lå og sov sammen med Judit. Da ingen imidlertid reagerede, trak han forhænget til side og gik ind i soverummet, og dér fandt han ham død, liggende hen over en fodskammel; men hans hoved var fjernet. Da brød han ud i højlydt gråd og klage, udstødte voldsomme skrig og flængede sine klæder. Han gik så ind i det telt, Judit boede i, men han fandt hende ikke. Så styrtede han ud til folket og råbte: »Dette slavefolk er nogle forrædere! En eneste hebraisk kvinde har bragt skam over kong Nebukadnesars hus, for Holofernes ligger på jorden, og han er uden hoved!« Da assyrerhærens ledere hørte det, flængede de deres kjortler; de blev skrækslagne, og der lød høje råb og skrig inde i lejren.

Krydshenvisning:

1 Sam 31,9-10

1 Makk 7,47

2 Makk 15,35

Krydshenvisning:

5 Mos 23,4-7