Bibelen online

Prædikerens Bog Kapitel 6

Der er et onde, jeg har set under solen, og det ligger tungt på menneskene: Gud kan give en mand rigdom og formue og ære, så han ikke behøver at nægte sig noget, han har lyst til, men når Gud ikke giver ham mulighed for at nyde det, men en fremmed kommer til at nyde det, så er det tomhed og en tung lidelse! Hvis en mand får hundrede børn og lever i mange år, men i alle sine leveår ikke mættes af livets goder og end ikke får en grav, så siger jeg: »Lykkeligere end han er det dødfødte barn!« For i tomhed kom det, i mørke går det bort, og i mørke er dets navn skjult. Det har hverken set solen eller kendt noget til den. Det har mere fred end han. Om han så levede to gange tusind år og aldrig fandt lykken – går ikke alle samme sted hen?

Alt menneskets slid tjener munden,

men aldrig stilles sulten.

Hvad har den vise frem for tåben? Ja, hvad har den fattige, der forstår at begå sig i livet!

Hvad øjnene ser, er bedre,

end hvad sjælen begærer.

Også det er tomhed og jagen efter vind!

Det, som er til, har allerede været nævnt ved navn, og det er kendt, hvad et menneske skal blive; det kan ikke gå i rette med ham, som er stærkere end det selv. Ord i mængde gør tomheden større; hvad får mennesket ud af det? Hvem kan vide, hvad der er godt for mennesket i det korte, tomme liv, det henlever som en skygge? Ingen kan fortælle mennesket, hvad der i fremtiden sker under solen.

Krydshenvisning:

Sl 49,11

Krydshenvisning:

Præd 4,3

Krydshenvisning:

Job 30,23

Præd 3,20

Krydshenvisning:

Job 33,12-13

Es 45,9

Rom 9,20

Krydshenvisning:

1 Krøn 29,15

Job 8,9

Sl 90,4