Bibelen online

Jobs Bog Kapitel 30

Men nu ler de ad mig,

de som er yngre end jeg,

og hvis fædre jeg ikke fandt værdige

til at være sammen med mine hyrdehunde.

Hvad skal jeg med deres styrke,

når deres livskraft går tabt?

De er udtæret af nød og hunger,

de afgnaver det tørre land,

der allerede i går var den goldeste ørken.

Mellem buske plukker de mælde,

gyvelens rødder er deres føde.

De er udstødt af samfundet,

man råber efter dem som efter en tyv.

De bor på bjergskråninger

i jordhuler og klippehuler.

De hyler mellem buskene,

de finder sammen blandt tidslerne.

De er udskud, folk uden ære,

de er jaget ud af landet.

Men nu synger de nidviser om mig,

og snakken går om mig.

De afskyr mig og holder sig langt borte fra mig,

de spytter mig endda i ansigtet.

Gud har løsnet min buestreng og ydmyget mig,

derfor kaster de tøjlerne af sig, når de ser mig.

På min højre side rejser deres afkom sig,

de slår benene væk under mig,

de bygger deres ulykkesveje mod mig.

Min sti bryder de op,

de arbejder på mit fordærv,

uden at nogen hindrer dem.

Som gennem et gabende murbrud kommer de,

mellem ruiner vælter de frem.

Rædsler er vendt mod mig,

min værdighed er blæst bort som af vinden,

mit håb om frelse er forsvundet som en sky.

Nu ebber livet i mig ud,

elendighedens dage er over mig.

Om natten borer det i mine knogler,

smerterne gnaver ustandseligt i mig.

Min hud er fuldstændig ukendelig,

som kjortlens halsåbning hænger den om mig.

Han har kastet mig i dyndet,

jeg er kommet til at ligne støv og aske.

Jeg råber til dig om hjælp, men du svarer ikke;

her står jeg, men du giver ikke agt på mig.

Ubarmhjertigt har du vendt dig mod mig;

med hård hånd angriber du mig.

Du sætter mig op på stormen

og lader den fare af sted med mig,

dens rasen gennemryster mig.

Jeg ved, at du fører mig til døden,

til huset, hvor alle levende skal samles.

Og dog! Strækker man ikke hånden frem, når alt ligger i ruin?

Råber man ikke om hjælp i sin ulykke?

Har jeg ikke grædt over den, der har det hårdt?

Har jeg ikke sørget over den fattige?

Jeg håbede på lykke, men der kom ulykke,

jeg ventede på lys, men der kom mørke.

Mit indre er i oprør, det falder ikke til ro,

elendighedens dage ligger foran mig.

Jeg går sørgende omkring, der er ingen sol;

jeg står frem i forsamlingen og råber om hjælp.

Jeg er blevet broder til sjakaler,

jeg er blevet ven med strudse.

Huden på mig er blevet sort,

min krop brænder i feber.

Min citer er stemt til sorg,

min fløjte til gråd.

Krydshenvisning:

Job 19,18

Krydshenvisning:

Job 17,6

Sl 69,13

Klages 3,14

Krydshenvisning:

Job 7,5

Krydshenvisning:

Job 19,7

Sl 22,3

Klages 3,8

Krydshenvisning:

Rom 12,15

Krydshenvisning:

Jer 14,19

Krydshenvisning:

Mika 1,8

Krydshenvisning:

Klages 5,15