Da Boaz havde spist og drukket og var veltilpas, gik han hen og lagde sig ved korndyngen. Derpå listede hun derhen, klædte sig af og lagde sig ved hans fødder. Men ved midnat vågnede han med et sæt; han følte sig for og opdagede, at der lå en kvinde ved hans fødder. »Hvem er du?« spurgte han, og hun svarede: »Jeg er Ruth, din trælkvinde. Bred din kappe over din trælkvinde, for du er løser.« Han sagde: »Herren velsigne dig, min pige! Den trofasthed, du viser nu, er endnu større end den, du hidtil har vist. Du går ikke efter de unge mænd, hverken fattige eller rige. Men du skal ikke være bange, min pige, jeg vil gøre alt, hvad du beder mig om. Alle i byporten ved, at du er en storartet kvinde. Og det er rigtigt, jeg er virkelig løser; men der er en anden, der står nærmere end jeg. Bliv her i nat! Hvis han i morgen vil være løser for dig, så lad ham være det; men hvis han ikke vil, så vil jeg være det, så sandt Herren lever. Bliv nu liggende til i morgen!«

Så blev hun liggende ved hans fødder, til det blev morgen; men hun stod op, før man var i stand til at skelne det ene menneske fra det andet, for han sagde, at det ikke måtte blive kendt, at hun var kommet hen på tærskepladsen. Så sagde han: »Tag det slag, du har over dig, og hold det frem.« Det gjorde hun, og han øste seks mål byg op i det og gav hende det på ryggen. Så gik han ind til byen.

Hun gik hjem til sin svigermor, som spurgte: »Er det dig, min datter?« Ruth fortalte hende så alt, hvad manden havde gjort for hende; hun sagde: »Disse seks mål byg gav han mig, for han sagde: Du skal ikke komme tomhændet til din svigermor.« Så sagde No'omi: »Bliv nu her, min datter, til du kender sagens udfald; for den mand under sig ingen ro, han skal nok få den sag afgjort i dag.«