Chokolademousse
Den cremede mousse er lækker, den er hurtig at lave – og den er sund! Foto: Kirsten Skaarup.

14.12.2018 Af Kirsten Skaarup

Chokolademousse med pistacienødder

Nytårsdesserten er sund og salig. Her er chokolademoussen, der er for god til at være sand

Den cremede mousse er lækker, den er hurtig at lave – og den er sund! Tænk, at man kan smovse så meget i masser af antioxidanter, vitaminer, mineraler og gode fedtstoffer. En rigtig god måde at gå ind i det nye år på.

Ingredienser

  • 8 dadler
  • 1/2 dl mandel- eller sojafløde
  • Saft af 1 limefrugt
  • 5 spsk kakao
  • 1 moden, men fast avocado
  • 2 bananer
  • 1 stang vanilje (kan udelades)
  • Evt. pistacienødder

Fremgangsmåde

Hvis dadlerne er hårde, så læg dem i blød i vand nogle timer, evt. natten over.

Fjern evt. sten fra dadlerne og blend dem sammen med mandelfløde, limesaft og kakao.

Tilsæt avocadoen og bananerne og blend til massen er cremet.

Del vaniljestangen og skrab kernerne ud. Rør dem i cremen og smag til med

kakao og evt. limesaft og/eller dadler.

Servér mousseen portionsvis og drys evt. med pistacienødder.

Kirsten Skaarup. Foto: fra Kirsten Skaarups hjemmeside

Se mange flere opskrifter på Kirsten Skaarups blog www.kirstenskaarup.dk

Det daglige brød

En indbydende bog med 12 essays om mad og bibel. Bogen indeholder også opskrifter.
Det daglige brød
25,00

Forfatter: Redigeret af Kristian Ditlev Jensen
Sidetal: 164 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7523-785-2