Philip Pullman signerer bøger. Foto. Adrian Hon.
Philip Pullman signerer bøger. Foto. Adrian Hon

Astrid D. Kienitz

Det gyldne kompas: Engle og daimoner

Pullmans trilogi strækker sig over flere verdener, og den befolkes af mange slags væsener, som er hentet fra forskellige mytologier. Engle spiller en afgørende rolle for historien, og inspirationen til disse er både hentet fra den gængse kristne mytologi, men også fra kendte litterære værker

Selvom der ikke er nogen tvivl om, at kirken i Lyras verden er en repræsentation af den kristne kirke, er hverken Gud eller Djævelen til stede i Det gyldne Kompas. Det er til gengæld engle og daimoner.

Daimoner og menneskets sjæl

I Lyras verden har alle mennesker en daimon. Det er næppe et tilfælde, at Pullman vælger at bruge dette ord, der leder tankerne hen på dæmoner. Han bruger det dog i sin originalbetydning fra det græske daimon, hvor det betød ånder eller naturguddomme.

I Det gyldne Kompas er daimonerne den fysiske manifestiation af menneskets sjæl. De findes i dyreform og kan skifte form gennem barndommen. Daimonens form lægger sig dog fast på samme tidspunkt som når støv lægger sig om børnene - nemlig når de kommer i puberteten og bliver voksne. Dermed er daimonerne også knyttet til det syndefald, der er centralt i historien.

Magtfulde engle og faldne engle

Autoriteten er den første engel, der kom ud af Støvet. Selvom han er den øverste kendte magt i Lyras verden, er han ikke Gud. Da de andre engle trådte frem fortalte han dem, at han havde skabt både dem og verden, men det var en løgn.

På det tidspunkt, hvor historien udspiller sig, er Autoriteten dog ikke mere end en skygge af sig selv. Han har overført det meste af sin magt til sin håndlanger, Metatron, og da han bliver befriet fra det fængsel, Metatron havde placeret ham i dør han. Autoriteten skal dog ikke ses som et symbol på Gud, men på kirken. Pullmans budskab er, at enhver religiøs magtinstitution bærer sin egen destruktion i sig, og det er kun spørgsmål om tid, før det fører til dens naturlige undergang.

Metatron selv bliver slået ihjel af Lord Asriel, og er den aktive modstander igennem historien. Han er billedet på de kirkelige autoriteter, som ifølge Pullman aktivt forsøger at undertrykke mennesket. 
Metatron stammer fra den jødiske tradition, hvor han er en ærkeengel og Himlens Skriver. Han bliver også indenfor nogle traditioner kaldet Guds Stemme - en betegnelse, som Pullman tydeligvis har trukket på.
Britt Istoft, der har beskæftiget sig med Pullmans trilogi, forklarer, at også dette aspekt af historien er inspireret af John Miltons Det tabte Paradis fra 1667. Digtet handler om den stolte engel Lucifer, der gør oprør mod Gud. Britt Istoft fortæller: "I Det gyldne kompas genfortolkes Miltons digt, og der lægges vægt på Lucifer som en person, der kan se det uretfærdige i det, Gud gør. Oprøret er en god ting. Det er et oprør mod de forældede dogmer. I stedet skal man leve det fysiske liv. Mennesket skal modnes. Det skal ikke leve i evig barndom. Seksualitet er god ting. Den måde man bliver voksen på. Ja, det ender med et syndefald, men et godt syndefald."

Det gyldne kompas i undervisningen

Filmcentralen har udviklet et undervisningsmateriale til Det gyldne kompas som findes her

Læs også: Det gode menneske Jesus og skurken Kristus og Den stærke Jesus og den svage Kristus.