Støvet og den nye Eva i Det gyldne kompas

I trilogien, der er Pullmans mest kendte værk, møder vi den 12-årige pige Lyra og hendes daimon, Pantalaimon. Fra Jordan-kollegiet i Oxford, hvor hun er vokset op, bliver hun kastet ud på en rejse, der bryder grænserne mellem dimensionerne. Hun møder hekse, panserbjørne, engle, forskeren og den tidligere nonne Mary Malone og ikke mindst drengen Will.

Sammen rejser Lyra og Will fra verden til verden for at finde svar på, hvad Støv er, mens kirken stræber dem efter livet, Autoritetens magt bliver udfordret og en profeti har forudsagt, at Lyra og Will skal forårsage det andet Syndefald.

Arvesynden som gave

Det Støv, der i Det gyldne Kompas, spiller en central rolle, er tæt knyttet til idéen om Arvesynden. Fordi Støv kun lægger sig om voksne, mener kirken i Lyras verden, at Støv er det fysiske tegn på Arvesynden.

Begrebet støv stammer fra den engelske version af Første Mosebog 3,19: "I dit ansigts sved skal du spise dit brød, indtil du vender tilbage til støvet, for af det er du taget. Ja, støv er du, og støv skal du blive."

Pullmans støv er en form for bevidste elementarpartikler. Det falder ned fra himlen som gylden regn og er tiltrukket af mennesker, der besidder den viden, som Adam og Eva fik del i efter syndefaldet. Kirkens store forbrydelse i bøgerne er, at fordi de mener, at støv er lig med arvesynd, forsøger de med frygtelige midler at forhindre børn at få del i denne arv. De eksperimenterer med at skære båndet mellem børn og deres daimoner, som er personificeringen af den menneskelige sjæl, men det fører kun til lidelse og død for deres ofre.



Pullman vender mange kristne begreber på hovedet - blandt andet arvesynden. I Pullmans optik afhænger menneskenes frihed af denne første ulydighed mod Gud, og i Kompas-trilogien genskriver han Syndefaldet som ikke et fald men en befrielse og en myndiggørelse af mennesket. 

Grunden til at de første mennesker blev smidt ud af Paradisets Have var altså, at de havde erhvervet sig den viden, som før syndefaldet havde været Guds privelegium.

Den nye Eva

Historien om arvesynden er i det hele taget et centralt redskab for Pullmans historiefortælling i Kompas-trilogien, og derfor er det måske naturligt, at Lyra og Will genskaber denne centrale bibelske fortælling. 

I bogen fortæller heksen Serafina Pekkala, at det er blevet forudsagt, at Lyra vil "gøre en ende på skæbnen", og at det er hendes skæbne at være den næste Eva.

Den skæbne bliver gjort tydelig i trilogiens tredje bog, hvor Lyra forelsker sig i sin rejsekammerat Will fra vores verden. Den tidligere nonne Mary Malone spiller sin rolle som slangen, da det er hende, som giver dem, nogle små røde frugter.

Disse røde frugter lader Lyra Will spise af sine hænder, inden de kysser hinanden for første gang, og efter det lægger støvet sig om dem - de er blevet voksne.



I Lyras historie ser man meningen med også det oprindelige syndefald. Da Lyra træder ind i den voksne verden bliver hun den nye Eva, som skal minde menneskene om, hvad syndefaldet gav dem. En kødelig selvbevidsthed og en viden om verden, det aldrig var meningen skulle være Guds alene.

Det gyldne kompas i undervisningen

Filmcentralen har udviklet et undervisningsmateriale til Det gyldne kompas som findes her

Læs også: Det gode menneske Jesus og skurken Kristus og Den stærke Jesus og den svage Kristus.