Biskop Henrik Stubkjær. Foto: Gitte Volsmann.
"Bibelen er for mig en bog, jeg læser i for at finde mod og håb. Det er en kilde, som fylder mig med energi til at leve det menneskeliv, vi er bestemt til," siger nyvalgt biskop over Viborg Stift Henrik Stubkjær. Foto: Gitte Volsmann.

21.11.2014 Bo Nygaard Larsen

”Det kristne livssyn sætter håbet som fortegn for vores liv”

For Henrik Stubkjær, som søndag den 23. november indsættes som biskop over Viborg Stift, har Bibelen altid spillet en stor rolle. Han husker sin barndoms bibelfortællinger, og da han som ung rekrut skulle aftjene sin værnepligt i Livgarden, havde han Bibelen med – til sergentens store og positive overraskelse.

Han har egentlig nok at se til for tiden. På søndag bliver Henrik Stubkjær viet som ny biskop over Viborg Stift, og her i dagene op til den store begivenhed har han travlt med at fylde sin kalender for de kommende måneder.

Travlhed eller ej. Henrik Stubkjær har altid tid til at stoppe op og læse i sin bibel. Ikke kun fordi, at embedet ligesom fordrer den slags læsning, men mest fordi han ikke kan lade være.

“Bibelen er for mig en bog, jeg læser i for at finde mod og håb. Det er en kilde, som fylder mig med energi til at leve det menneskeliv, vi er bestemt til,” siger Henrik Stubkjær, der også med sin nye titel vil fortsætte med at læse Bibelen, som han altid har gjort.

“Men nu er jeg så privilegeret, at jeg vil få langt flere anledninger til at læse i Bibelen. Og jeg vil komme til at udfordre både mig selv og for eksempel også de mange unge teologer, som vil søge til Viborg Stift og derfor vil komme forbi til samtaler og senere bispeeksamener,” siger Henrik Stubkjær.

Den dobbelte glæde med duen

Han er født i 1961 i Brædstrup i en familie, hvor kirke og kirkegang var en naturlig del af hverdagen, og derfor er han også vokset op med de bibelske tekster.

“Jeg har jublet med David, der besejrer Goliat. Jeg har mærket skuffelsen, da Noa sender den første fugl ud, og den kommer tilbage uden noget tegn på tørt land. Men jeg har også oplevet, hvordan glæden var dobbelt stor, da duen kommer tilbage med den lille kvist i næbet,” siger Henrik Stubkjær.

De historier er der meget håb i, og netop håbet står som et centralt tema i Henrik Stubkjærs tilgang til Bibelen. Det hænger sammen med hans menneskesyn, der også kan aflæses i hans karriereforløb. Fra 1996 til 2005 var han forstander på Diakonhøjskolen i Aarhus, inden han blev generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. I begge stillinger arbejdede han med at sprede håb og kærlighed til andre mennesker blandt andet med udgangspunkt i sit konfirmationsord fra Markusevangeliet kapitel 10,45:

”For end ikke Menneskesønnen er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.”

Og også i Johannes’ Første Brev kapitel 4,7-11 finder Henrik Stubkjær inspiration:

”Mine kære, lad os elske hinanden, for kærligheden er af Gud, og enhver, som elsker, er født af Gud og kender Gud. Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed. Derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os: at Gud har sendt sin enbårne søn til verden, for at vi skal leve ved ham. Deri består kærligheden: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder. Mine kære, når Gud har elsket os således, skylder vi også at elske hinanden.”

“Begge steder gøres det klart, at det helt nye og grænsesprængende ved kristendommen er, at vi må have lov at tro på, at vi er elsket på forhånd. At kærligheden er det første vi møder og det, som giver kraften og livsfylden. Og på denne kærlighed sendes vi så ud i verden for at dele den med andre. Det er også et livssyn, som sætter håbet som fortegn for vores liv,” siger Henrik Stubkjær.

Sergentens brøl ud over stuen

Han har altid haft svært ved at slippe Bibelen. Derfor tog han den også med, da han i 1981 skulle aftjene sin værnepligt ved Livgarden.

“En dag ved en morgenmønstring opdagede sergenten, at der stod en bog i et sort omslag med lynlås på min hylde. Og han spurgte: ‘Hvad er det?’ Jeg svarede, som det var: ‘Det er min bibel’. Sergenten svarede: ‘Tag den ud! Og hvis det er pornoblade eller andet, du gemmer i hylstret, så skal jeg lære dig ikke at lyve.’ Jeg åbnede, og da han så, at det var Bibelen, som var i omslaget, råbte han ud over hele stuen: ‘Det var Satans. Det kan jeg li’. En mand, som tør stå ved, hvem han er.’ Jeg ved ikke, om jeg særligt stod ved, hvem jeg var, men Bibelen var god at have med sig,” siger Henrik Stubkjær.

Bibelen vil fortsat indramme vores kultur

Han erkender, at der kan være fordomme over for Bibelen, om end mange af dem er på retur.

“Men der vil nok altid være en særlig værdighed eller alvor bag Bibelen, for det er jo mere end blot en almindelig bog. Det er vidnesbyrdet om Gud,” siger Henrik Stubkjær, der også tror, at Bibelen vil spille en afgørende rolle i fremtiden.

“Bibelen er fyldt med fantastiske fortællinger og med liv. Jeg tror fortsat, at vi vil inspireres af den. Bibelens tekster er hele fundamentet for vores kultur. Så med et lidt omskrevet citat tror jeg, at Bibelen er kommet for at blive,” siger Henrik Stubkjær.

Om Henrik Stubkjær

Født den 31. december 1961 i Brædstrup

1981: Student fra Rødkilde Gymnasium i Veje

1981-82: Den kongelige Livgarde

1989-1992: Landssekretær i Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse/ 

KFUM og KFUK

1990: Cand.theol. fra Aarhus Universitet

1993-96: Sognepræst ved Møllevangskirken i Aarhus og studenterpræst

1996-2005: Forstander på Diakonhøjskolen i Aarhus

2005-2014: Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp

2014: Biskop over Viborg Stift