Den barmhjertige samaritaner. Meester van de Barmhartige Samaritaan fra 1537. Wikimedia Commons.
Den barmhjertige samaritaner. Meester van de Barmhartige Samaritaan fra 1537. Wikimedia Commons.

14.02.2022

Er næstekærlighed en pligt eller en frugt af troen?

Hvordan kan man tolke Martin Luthers og K.E. Løgstrups etik? Teolog Ulrik Nissen giver et svar

Kære Bibelselskabet 

Jeg har et par spørgsmål, som jeg håber, I kan hjælpe mig med: Det siges, at næstekærlighed er et pligtetisk princip, men er det altid det? I et samfund er det måske en nødvendighed med det som en "pligt", men for den troende er "Guds lov skrevet på vore hjerter", og dermed bliver det ikke en "pligt", men en "frugt" af troen.

Martin Luther sagde: "Gode gerninger gør ikke en god mand, men en god mand gør gode gerninger." Ifølge teologen og filosoffen K.E. Løgstrup er den godhed allerede i mennesket fra fødslen.

Kan I hjælpe mig med at forstå, hvordan man kan tolke deres etik?

Jeg synes også at dydsetik afviger fra en Luthersk tankegang, for her skal man, ifølge Aristoteles, øve sig på det gode, så det bliver naturligt.

Med venlig hilsen
Jacob 

--------------------------------------------------------------------------------

Kære Jacob

Tak for dine gode spørgsmål, som handler om meget centrale sider af etikken og ikke mindst den kristne etik. Jeg vil forsøge at besvare dem i den rækkefølge, som du rejser dem.

Konsekvens-pligtetik

Inden for de etiske teorier bliver der som regel helt overordnet skelnet mellem konsekvens- og pligtetik.

Hvis vi skal bruge den mere klassiske betegnelse, er det teleologisk etik versus deontologisk etik. De betegnelser er afledt af græsk og betegner henholdsvis målet eller pligten for en handling.

I sin klassiske udgave er den antikke filosof, Aristoteles, ophavsmanden til konsekvensetikken mens den tyske oplysningsfilosof, Immanuel Kant, har æren for pligtetikken.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at disse etiske teorier er filosofiske betegnelser for forskellige måder at tænke omkring etikken på. Derfor bliver det også vanskeligt uden videre at passe mere teologiske forståelser ind i de samme kategorier.

Det er måske af den grund, at det bliver lidt uklart, hvor Martin Luther og K.E. Løgstrup passer ind.

Næstekærlighed kan for eksempel ikke uden videre henregnes til pligtetik – blandt andet af de grunde, som du selv er opmærksom på. Den omtales flere steder i Det Nye Testamente i lige så høj grad som en frugt af troen og en følge af Guds kærlighed til os. Se for eksempel Første Johannesbrev kapitel 4, vers 7-21 (særligt vers 19).

Den teologiske etiks kilder

Derfor giver det for en teologisk etik mere mening at tale om dens kilder.

Den har fire kilder:

  1.  Bibelen
  2.  Traditionen
  3.  Fornuften
  4.  Erfaringen

Emnet kan du se mere udfoldet i kapitel 1 om kristen etik som teologi i min bog Kærlighedens ansvar. Grundlæggende handler det om, at den kristne etik trækker på disse fire kilder i et stadigt samspil mellem dem. Det indebærer, at de på samme tid kaster lys over hinanden og korrigerer hinanden. Derved bliver der noget dynamisk over den kristne etik, hvor den hele tiden både trækker på nogle kilder, som giver den en særlig karakter og samtidigt er den ud fra andre kilder åben overfor mere almene erfaringer og indsigter, som også kan indebære et kritisk blik på traditionelle etiske udsagn for den kristne etik.

Nu angår dit spørgsmål så også tolkningen af Luthers og Løgstrups etik.

Luthers etik

Her lyder det som om, at du har et godt greb om Luther. I hans tekst om den verdslige øvrighed skelner han mellem det åndelige og verdslige regimente. Her gør han sig blandt andet den betragtning, at den verdslige øvrighed er nødvendig, fordi der er mange, der ikke lever efter næstekærligheden. De har en fordærvet natur, som gør det nødvendigt at have en stærk politisk magt for at forhindre ondskaben i at bryde løs. For Luthers syn på fordærvet af den menneskelige natur, se blandt andet kapitel 8 i Martin Luthers teologi, skrevet af den anerkendte Lutherforsker, Oswald Bayer. I sit skrift om det kristne menneskes frihed udfolder Luther ganske rigtigt nogle af de tankebaner, som du berører om kærlighedens gerninger som frugter af troen. Det hænger sammen med den forandring, som troen medfører for det kristne menneske.

Løgstrups etik

Når vi vender os til Løgstrup, er det vigtigt at være opmærksom på, at han følger den lutherske tradition i synet på, at den menneskelige natur er fordærvet. Derfor er det heller ikke helt rigtigt, at han opfatter menneskets natur som god. Faktisk forholder det sig omvendt. Mennesket er ikke af natur godt, men Gud har som skaber lagt en godhed ind i livet, som sætter sig igennem på trods af menneskets ondskab. Det er hos nogle af de nyere Løgstrupforskere blevet beskrevet som en to-konto lære hos Løgstrup, som du blandt andet kan læse om i efterskriftet til hans Etiske begreber og problemer.

Forholdet mellem Løgstrup og Luther er i øvrigt blevet analyseret og beskrevet i bogen af samme navn, forfattet af Svend Andersen. I bogen gøres der rede for, hvordan Løgstrup forstår sig som luthersk tænker.

Dydsetikken hos Luther

Dit sidste spørgsmål handler om dydsetikken hos Luther. Den føres jo også i sin klassiske udgave tilbage til Aristoteles, som Luther øvrigt ikke havde meget til overs for. I et af sine tidlige skrifter kaldte han ham endog for den værste fjende af nåden. Derfor er det også rigtigt, at der ikke uden videre er en sammenhæng mellem dydsetikken og Luther. Det betyder dog ikke, at der ikke er nogen forbindelse overhovedet. Et af de centrale anliggender i dydsetikken er spørgsmålet om den handlendes karakter. Her bliver skriftet Om det kristne menneskes frihed igen vigtigt. Luther fremhæver her, hvordan troen forvandler det kristnes menneskes karakter. I en af sine sene tekster: Om koncilierne og kirken kan Luther også tale om, at Gud virker en helligelse i det kristne menneske som et vedvarende forløb. Det har ligheder med dydsetikken, som også lægger vægt på, at der bliver dannet nogle bestemte dyder eller karaktertræk hos os. For Luther er det dog vigtigt, at Gud står bag denne helligelse af det kristne menneske. Det er ikke noget, vi gør af os selv. Her går han en anden vej end Aristoteles. Så selv om der ikke er en direkte sammenhæng mellem dydsetikken og Luther, kan der alligevel findes sammenhænge i hans teologi, der har dydsetiske træk.

Jeg håber, at disse svar hjælper dig lidt videre.

Venlig hilsen
Ulrik Nissen

Ulrik Nissen er lektor i etik og religionsfilosofi ved Afdeling for Teologi på Aarhus Universitet. Desuden professor II i teologisk etik ved MF vitenskapelig høyskole i Oslo.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål om Bibelen? Send dit spørgsmål til spoerg@bibelselskabet.dk

Den Nye Aftale 2020

Det Nye Testamente på nudansk
Den Nye Aftale 2020
199,95

Sidetal: 432 sider
Indbinding: Hæftet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-170-7
Mål: 14,3 x 20,9