Åndelig førstehjælp, bibelsk sjælesorg. Foto: Claudio Schwarz /Unsplash

Synne Garff, international chef

Førstehjælp til sjælen

Har du oplevet noget overvældende? Er du i alarmberedskab? Kredser du om de samme dystre tanker? Har du svært ved at sove? Glemmer du at trække vejret? Her er nogle enkle øvelser og råd

Tab kan have mange udtryk. Man kan sørge over tabet af en elsket, men også over tabet af indkomst, venskab, respekt, et godt helbred eller sikkerhed. Mennesker, der har været udsat for en voldsom hændelse, vender sig ofte væk fra troen. De har hverken lyst til at bede, læse i Bibelen eller komme i kirke. Det er en helt naturlig reaktion. Med tiden søger mange traumatiserede dog ind i troens verden og finder der fornyede kræfter, ro og fred.

3 nemme øvelser

Skriv din egen klagesalme. Foto: Unsplash

Klag til Gud

Klagesalmen er central i bibelsk sjælesorg. Klagen til Gud har vist sig at være meget værdifuld for mennesker med voldsomme tab.

Vejrtrækningsøvelse, bibelsk sjælesorg. Foto: Jacob Townsend/ Unsplash

Træk vejret

Følg fire lette punkter og øv dig i at falde til ro med din vejrtrækning. Du kan også praktisere denne øvelse med børn for at hjælpe dem med at falde til ro.

Containerøvelse, bibelsk sjælesorg. Foto: Pat Whelen /Unsplash

Sortér dine tanker

Hvis du befinder dig i en situation, hvor du ikke lige kan udtrykke dine følelser, kan denne øvelse være nyttig.

 

Mennesker reagerer typisk på tre måder, når de oplever noget traumatisk

  • Gen-oplever hændelsen som var det en filmrulle, der blev spillet igen og igen
  • Undgår alt der minder om oplevelsen
  • Er på vagt konstant, i alarmberedskab
     

Reaktioner på voldsomme tab

  • Mareridt og flashbacks
  • Hovedpine og fysisk smerte
  • Tab af søvn og appetit
  • Usikker eller udmattet
  • Forvirret, ængstelig, overvældet eller irritabel
  • Selvbebrejdelser og skyldfølelse over hændelsen
  • Ønsket om at være alene
  • Undgår følelser ved at dulme med alkohol, drugs, overarbejde eller ved at spise for meget
  • Har flere ulykker end normalt
     

Enkle råd

Der er måske blevet vendt op og ned på din tilværelse. Her er nogle helt enkle råd, der kan hjælpe dig med at få det bedre hurtigt.

  • Pas godt på din krop ved at spise sundt, få nok søvn og bevægelse
  • Etabler rutiner, specielt for børn, for at reducere følelsen af kaos
  • Brug tid med positive mennesker, selv om du har mest lyst til at være alene
  • Udtryk dine følelser ved at tale, tegne eller skrive klagesalmer
  • Syng eller lyt til musik for at slappe af
  • Grin når du kan; græd når du har brug for det
  • Praktiser vejrtrækningsøvelser og vær bevidst om at kroppen skal have hvile
  • Spørg om hjælp, når du har brug for det og tage imod hjælp, når den bliver tilbudt
  • Afslut ting, du påbegynder, for at genvinde en følelse af kontrol og orden
  • Undgå at tage store beslutninger
Silhouet af mand på klippe.

Til refleksion

Du har sikkert mange praktiske problemer og færre økonomiske ressourcer, end før katastrofen. Det kan være svært at tænke klart. Din situation føles måske håbløs og den måde, du gerne vil løse problemerne på, kan ikke lade sig gøre.

Mens du prøver at løse problemerne, kan det være nyttigt at diskutere nogle af de følgende spørgsmål med nogen. Det kan hjælpe dig med at gennemtænke dine muligheder og planlægge de næste skridt.

Til refleksion, alene, men allerbedst sammen med andre:

  1. Hvilke ressourcer har du?
  2. Hvad har du allerede prøvet? Hvad hjalp? Hvad hjalp ikke?
  3. Hvilke andre ting kunne du prøve?
  4. Hvem kan hjælpe dig, bare en lille smule?
  5. Hvad ser ud til at være det mest nyttige skridt at tage?

 

Bibelord til trøst: Den udvalgte

Når du er i problemer, er jeg der sammen med dig,
når du krydser floden, bliver du ikke skyllet væk,
når du går gennem ild, bliver du ikke forbrændt,
flammerne kan ikke få fat i dig.
For jeg er din Gud

- Fra Esajas' Bog kapitel 43, vers 2-3, Bibelen 2020

Find flere bibelvers til trøst og håb

____________________

Kilde: Uddrag fra ”Efter katastrofen". En overlevelsesguide om førstehjælp til sjælen fra Trauma Healing Institute