Når det kommer til børnebibler, er Danmark ret unik. Få steder i verden findes der så mange bibelgenfortællinger til børn – og de sælger godt:

”Vi har en tradition for at forære børnebibler til barnedåb, og alene af den grund er det et marked for mange forlag. Til gengæld har det været småt med forskning i, hvordan børnebibler formidler Bibelen, både litterært og teologisk,” fortæller cand.theol. og nu ph.d., Louise Heldgaard Bylund:

Næstekærlighed og fred i verden

Louise Heldgaard Bylund har både fået øje på markante ligheder og forskelle mellem værkerne:

”Det er et gennemgående træk i de fem værker, at Gud ønsker, menneskene skal være gode ved hinanden og skaberværket. En næstekærlig mellemmenneskelig relation udgør Guds vilje og absolut højeste mål. Det betyder, at børnebiblernes primært er optaget af livet her på jorden. Måske er det, fordi børn jo har livet foran sig, og derfor udgør det en oplagt horisont for bibelske genfortællinger til børn.”

Børnebiblerne berører også håb og løfter om det hinsidige og tider, der skal komme – men hovedvægten ligger på livet her og nu.

Også forholdet mellem Det Gamle og Det Nye Testamente tager sig umiddelbart ens ud i de fem udgivelser – men graver man et spadestik dybere (og det gør Louise Heldgaard Bylund!), får man alligevel øje på en række forskelle:

”Møllehaves Børnebibelen markerer tydeligst et brud mellem Det Gamle og Det Nye Testamente via sin skelnen mellem lov og evangelium. I de andre udgivelser er der en form for kontinuitet mellem Det Gamle og Det Nye Testamente – men den tager forskellig form.”

Louise Heldgaard Bylund analyserer i sin afhandling, hvordan børnebiblerne etablerer helte, skurke, hjælpere og modtagere, og hun undersøger, hvilke temaer og fortællinger der tillægges særlig betydning:

”For eksempel klinger Guds løfte om beskyttelse og ønske om menneskenes velbefindende med på tværs af hele Synne Garffs De Mindstes Bibel. Løftet lyder allerstærkest i den sidste episode i Det Gamle Testamente. Under overskriften “Lys i mørket” fortælles om profeten Esajas, der lover, at Gud vil sende én, der skal skabe fred i verden. Således afsluttes det Gamle Testamente. Og dermed kan Det Nye Testamente med fortællingerne om Jesus’ liv begynde – med Jesus som opfyldelsen af Esajas’ løfte. De Mindstes Bibel forbinder således de to testamenter i et klassisk kristent profeti/opfyldelse-skema – og gør det tydeligere end de andre udgivelser.”

Illustrationerne gør (næsten) hele forskellen

Det, der ofte gør børnebiblerne helt specielle, er illustrationerne – eller nærmere bestemt det, Louise Heldgaard Bylund i sin afhandling kalder ikonotekst: den særlige dynamik, der opstår mellem tekst og illustration:

”Hvis jeg ser tilbage på, hvilke bibelfortællinger jeg selv husker, jeg har fået fortalt som barn, så er det illustrationerne, jeg genkalder mig. Og de er heldigvis righoldige i de fem børnebibler. Hanne Bartholins illustrationer i Bibelhistorier er enormt smukke og sætter virkelig en stemning, og i Sigurd fortæller bibelhistorier fanger illustrator Jeanette Brandt i den grad den humoristiske og lette stil, som også kendetegner teksten. For eksempel møder vi to blomster, der forsøger at snige sig med om bord på Noas ark ved at forklæde sig som mus. Det er da sjovt,” griner Louise Heldgaard Bylund.

Fornyelse søges

Louise Heldgaard Bylund er imponeret over den fortælleglæde og kreativitet i tekst og illustrationer, som børnebiblerne lægger for dagen. Men på et par områder ønsker hun sig alligevel fornyelse:

”Børnebibler vil jo altid være en præsentation af udvalgte bibelske fortællinger, og der er selvfølgelig nogle af fortællingerne, der er umulige at komme udenom. Men det er altså meget de samme historier, der tages med. Dér skal Alle Børns Bibel have ros for at være den bibeludgave, der har den største bredde. Og Ida Jessen skal have ros for sit mod til frit at digte videre på de bibelske fortællinger. For eksempel digter hun en samtale mellem Abraham og Isak på vej ned ad bjerget, hvor Abraham troede, han skulle ofre sin søn. Dén giver mig kuldegysninger hver gang, jeg læser den.”