Børnebibler - stabel

05.01.2022 Af Thomas Godsk Larsen

Forsker: Børnebibler giver børn et sprog for troen og livet

Børnebibler sprudler af fortælleglæde og kreativitet, fortæller Louise Heldgaard Bylund, som har undersøgt fem danske børnebibler i sit ph.d.-projekt. Alligevel har hun et par forslag til fremtidens børnebibler

Når det kommer til børnebibler, er Danmark ret unik. Få steder i verden findes der så mange bibelgenfortællinger til børn – og de sælger godt:

”Vi har en tradition for at forære børnebibler til barnedåb, og alene af den grund er det et marked for mange forlag. Til gengæld har det været småt med forskning i, hvordan børnebibler formidler Bibelen, både litterært og teologisk,” fortæller cand.theol. og nu ph.d., Louise Heldgaard Bylund:

”Og det er ærgerligt – for Bibelen rummer helt afgørende grundfortællinger, og børnebiblerne er mange børns første møde med dem. De former deres opfattelse af, hvad bibel og kristendom er, og kan give dem et sprog for tilværelsens eksistentielle spørgsmål. De kan måske især tale til den store gruppe af danske børn og deres forældre, som ellers sjældent opsøger kirke og kristendom.”

Louise Heldgaard Bylunds nye ph.d.-afhandling råder nu bod på den sparsomme forskning i danske børnebiblers litterære og teologiske indhold. Afhandlingen undersøger børnebibler som en særlig form for traditionsformidling og zoomer ind på fem udgivelser: Sigurd Barretts Sigurd fortæller Bibelhistorier fra 2010, Alle Børns Bibel, som er kommet i tredje udgave i 2020 i oversættelse af Ilse M. Haugaard og Johannes Møllehave, Synne Garffs De Mindstes Bibel fra 2007, Ida Jessens Bibelhistorier fra 2016 og Johannes Møllehaves Børnebibelen genudgivet i 2016. De tre sidste er udgivet på Bibelselskabets Forlag.

Louise Heldgaard Bylund
Louise Heldgaard Bylund er nyslået ph.d. på en afhandling om danske børnebibler.

Næstekærlighed og fred i verden

Louise Heldgaard Bylund har både fået øje på markante ligheder og forskelle mellem værkerne:

”Det er et gennemgående træk i de fem værker, at Gud ønsker, menneskene skal være gode ved hinanden og skaberværket. En næstekærlig mellemmenneskelig relation udgør Guds vilje og absolut højeste mål. Det betyder, at børnebiblernes primært er optaget af livet her på jorden. Måske er det, fordi børn jo har livet foran sig, og derfor udgør det en oplagt horisont for bibelske genfortællinger til børn.”

Børnebiblerne berører også håb og løfter om det hinsidige og tider, der skal komme – men hovedvægten ligger på livet her og nu.

Også forholdet mellem Det Gamle og Det Nye Testamente tager sig umiddelbart ens ud i de fem udgivelser – men graver man et spadestik dybere (og det gør Louise Heldgaard Bylund!), får man alligevel øje på en række forskelle:

”Møllehaves Børnebibelen markerer tydeligst et brud mellem Det Gamle og Det Nye Testamente via sin skelnen mellem lov og evangelium. I de andre udgivelser er der en form for kontinuitet mellem Det Gamle og Det Nye Testamente – men den tager forskellig form.”

Louise Heldgaard Bylund analyserer i sin afhandling, hvordan børnebiblerne etablerer helte, skurke, hjælpere og modtagere, og hun undersøger, hvilke temaer og fortællinger der tillægges særlig betydning:

”For eksempel klinger Guds løfte om beskyttelse og ønske om menneskenes velbefindende med på tværs af hele Synne Garffs De Mindstes Bibel. Løftet lyder allerstærkest i den sidste episode i Det Gamle Testamente. Under overskriften “Lys i mørket” fortælles om profeten Esajas, der lover, at Gud vil sende én, der skal skabe fred i verden. Således afsluttes det Gamle Testamente. Og dermed kan Det Nye Testamente med fortællingerne om Jesus’ liv begynde – med Jesus som opfyldelsen af Esajas’ løfte. De Mindstes Bibel forbinder således de to testamenter i et klassisk kristent profeti/opfyldelse-skema – og gør det tydeligere end de andre udgivelser.”

Illustrationerne gør (næsten) hele forskellen

Det, der ofte gør børnebiblerne helt specielle, er illustrationerne – eller nærmere bestemt det, Louise Heldgaard Bylund i sin afhandling kalder ikonotekst: den særlige dynamik, der opstår mellem tekst og illustration:

”Hvis jeg ser tilbage på, hvilke bibelfortællinger jeg selv husker, jeg har fået fortalt som barn, så er det illustrationerne, jeg genkalder mig. Og de er heldigvis righoldige i de fem børnebibler. Hanne Bartholins illustrationer i Bibelhistorier er enormt smukke og sætter virkelig en stemning, og i Sigurd fortæller bibelhistorier fanger illustrator Jeanette Brandt i den grad den humoristiske og lette stil, som også kendetegner teksten. For eksempel møder vi to blomster, der forsøger at snige sig med om bord på Noas ark ved at forklæde sig som mus. Det er da sjovt,” griner Louise Heldgaard Bylund.

Fornyelse søges

Louise Heldgaard Bylund er imponeret over den fortælleglæde og kreativitet i tekst og illustrationer, som børnebiblerne lægger for dagen. Men på et par områder ønsker hun sig alligevel fornyelse:

”Børnebibler vil jo altid være en præsentation af udvalgte bibelske fortællinger, og der er selvfølgelig nogle af fortællingerne, der er umulige at komme udenom. Men det er altså meget de samme historier, der tages med. Dér skal Alle Børns Bibel have ros for at være den bibeludgave, der har den største bredde. Og Ida Jessen skal have ros for sit mod til frit at digte videre på de bibelske fortællinger. For eksempel digter hun en samtale mellem Abraham og Isak på vej ned ad bjerget, hvor Abraham troede, han skulle ofre sin søn. Dén giver mig kuldegysninger hver gang, jeg læser den.”

Abraham og Isak - Bibelhistorier
I "Bibelhistorier" digter Ida Jessen videre på historien og lader Abraham, Isak og Sara sidde og kigge på stjerner, mens de forsøger at forstå, hvad der er hændt dem. Illustration af Hanne Bartholin.

Louise Heldgaard Bylund er overbevist om, at der også i fremtiden vil være efterspørgsel på børnebibler. Og selv om nogle udgivelser suppleres af musik, QR-koder og apps, er hun sikker på, at børnebiblen som bog, som materialitet, som hun kalder det i sin afhandling, vil bestå:

”Jeg tror også, tekst og illustrationer vil fortsætte med at gå nye veje. Dels taler vi jo meget om intersektionalitet i dag, hvor ændrede normer i forhold til bl.a. køn og etnicitet får betydning. Der er nogle af de ældre børnebibler, hvis afbildning af for eksempel jøder tiden er løbet fra. Og så håber jeg også, fremtidige børnebibler vil lege mere med genrerne. Der kunne sagtens være flere salmer, mere poesi, måske et par ordsprog, og hvorfor ikke et brev?”

Min yndlingsbørnebibel er …

Når man arbejder professionelt med børnebibler, kan det være svært at skulle svare på, hvilken børnebibel man helst finder frem, når der skal læses højt for børnene. Louise Heldgaard Bylund vil dog alligevel fremhæve to:

"Jeg kan bedst lide genfortællinger, der ikke fortæller mig, hvordan jeg skal forstå det hele, men bare lader mig forsvinde ind i fortællingen. Genfortællinger, der også tør tage det grumme og komplekse op. Det, synes jeg, Ida Jessens Bibelhistorier lykkes rigtig godt med. Og så kan jeg godt lide, når en børnebibel kan være en ”samtalestarter”, når far eller mor læser højt fra den. Dér fungerer de små undringsspørgsmål, der afslutter flere af kapitlerne i Synne Garffs De Mindstes Bibel, rigtig godt. For hvordan tror du, kainsmærket ser ud? Eller spørgsmålet, der ledsager en af Jesus’ helbredelser: Har du oplevet noget utroligt?”

Kainsmærket - De Mindstes Bibel
Illustration fra Synne Garffs "De Mindstes Bibel": Hvordan tror du, kainsmærket ser ud? Illustration af Cato Thau-Jensen og Lilian Brøgger.

Fakta

Louise Heldgaard Bylund forsvarede sin ph.d. den 13. december 2021. Titlen på afhandlingen er ”Børnebibler som traditionsformidling. En litterær og teologisk undersøgelse af fem populære danske børnebibler fra 2010’erne”.

De fem børnebibler, der udgør afhandlingens empiri, er Sigurd Barretts Sigurd fortæller Bibelhistorier fra 2010 med illustrationer af Jeanette Brandt, Alle Børns Bibel, som er kommet i tredje udgave i 2020 i oversættelse af Ilse M. Haugaard og Johannes Møllehave med illustrationer af Kelly Pulley, Synne Garffs De Mindstes Bibel fra 2007 med illustrationer af Lillian Brøgger og Cato Thau-Jensen, Ida Jessens Bibelhistorier fra 2016 med illustrationer af Hanne Bartholin og Johannes Møllehaves Børnebibelen genudgivet i 2016 med illustrationer af Charlotte Pardi.

De Mindstes Bibel

De Mindstes Bibel er en humoristisk og lærerig bibel til de 3-6 årige med fantasifulde illustrationer
De mindstes bibel
279,95

Forfatter: Synne Garff
Illustrator: Lilian Brøgger og Cato Thau-Jensen
Sidetal: 286 sider
Indbinding: Hardback
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7523-564-3
Mål: 18 x 24,5 cm.
Udgave: 2007