De Mindstes Bibel

De Mindstes Bibel er en humoristisk og lærerig bibel til de 3-6 årige med fantasifulde illustrationer

”Hvis man vil fange børnene, så de lytter, skal man først vække de voksnes interesser, så de får lyst til at læse højt for dem”, lød det i en anmeldelse af De Mindstes Bibel i Aalborg Stiftsavis.

Det formår De Mindstes Bibel med sine humoristiske fortællinger og farverige illustrationer, der indbyder til både højtlæsning og samtale mellem børn og voksne.

De Mindstes Bibel henvender sig til børn i 3-6 års alderen, men forfatteren Synne Garff snyder ikke de voksne for sjov og udfordrende læsning. Voksne kan sammen med børnene læse og opleve 50 klassiske bibelfortællinger i et nyt og forfriskende sprog. Spændende og unikke illustrationer, lavet af Danmarks førende børnebogs-illustratorer, Lillian Brøgger og Cato Thau-Jensen, giver fortællingerne deres helt eget liv. 

249,95

Forfatter: Synne Garff
Illustrator: Lilian Brøgger og Cato Thau-Jensen
Sidetal: 286 sider
Indbinding: Hardback
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7523-564-3
Mål: 18 x 24,5 cm.
Udgave: 2007

De Mindstes Bibel indeholder også små aktiviteter, der inddrager børnene i form af små tegne- og tælleopgaver samt spørgsmål, der samler op på den læste tekst. 
De Mindstes Bibel er en af Danmarks mest solgte børnebibeler. De Mindstes Bibel er tildelt Den Danske Bogdesignpris for bedste børnebog af Forening for Boghaandværk.

Bogens forfatter, Synne Garff, har i 2011 modtaget Bibelselskabets Pris. Hun har i sit arbejde især fokuseret på at gøre Bibelen nærværende for børn og unge.