Joseph 2, dræbt af Boko Haram. Foto: Andrea Rhodes
Den barske historie om Joseph sætter ord på, hvordan forholdene er for nogle kristne ude i verden, der oplever forfølgelse og diskrimination. Foto: Andrea Rhodes

Fortællinger om forfulgte kristne

Bibelen er fyldt med fortællinger om forfulgte kristne, som mange børn og unge allerede kender.

Bibelens fortællinger om forfulgte kristne kan danne afsæt for at tale med konfirmander om, hvordan kristne forfølges ude i verden i dag, og hvordan det vedrører os herhjemme i Danmark.

Herunder kan du læse Bibelens fortælling om Josef og Maria, der må flygte til Egypten med det lille Jesusbarn, fordi kong Herodes vil slå ham ihjel, samt den sande historie om hvordan Joseph, der valgte at blive i sin landsby i Cameroun for at lære landsbyens beboere at læse, blev dræbt af Boko Haram.

 

Flugten til Egytpen. Maleri af Matteo Bonechi/Wikimedia Commons
Josef og Maria måtte flygte til Egypten, fordi kong Herodes ville dræbe det lille Jesusbarn, som han havde hørt blive omtalt som jødernes nyfødte konge. Bibelfortællingen om flugten til Egypten illustrerer, hvordan religiøse samfund kan være underlagt restriktion og diskrimination fra et lands styre alene på grund af deres tro. Maleri af Matteo Bonechi/Wikimedia Commons

Flugten til Egypten

Da de var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en drøm for Josef og siger: »Stå op, tag barnet og dets mor med dig og flygt til Egypten, og bliv dér, indtil jeg siger til. For Herodes vil søge efter barnet for at slå det ihjel.«  Og han stod op, og mens det endnu var nat, tog han barnet og dets mor med sig og drog til Egypten.  Og dér blev han, indtil Herodes var død, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: »Fra Egypten kaldte jeg min søn.«

Fra Det Nye Testamente: Matthæusevangeliet kapitel 2, vers 13-15.

 

Steningen af Stefanus

Da de hørte dette, blev de ramt i deres hjerter og skar tænder imod ham.  Men fuld af Helligånden stirrede Stefanus mod himlene, og han så Guds herlighed og Jesus stående ved Guds højre side.  Og han sagde: »Nu ser jeg himlen åben og Menneskesønnen stå ved Guds højre side.«  Da skreg de højt, holdt sig for ørerne og fór alle som én løs på ham.  De drev ham uden for byen og begyndte at stene ham. Vidnerne lagde deres kapper ved fødderne af en ung mand, der hed Saulus.  Så stenede de Stefanus, mens han bad: »Herre Jesus, tag imod min ånd!«  Han faldt på knæ og råbte med høj røst: »Herre, tilregn dem ikke denne synd!« Og da han havde sagt dette, sov han hen.

Fra Det Nye Testamente: Apostlenes Gerninger kapitel 7, vers 54-60.

 

Kristenforfølgelser i dag

Læs en historie fra i dag om en anden familie, der mistede et familiemedlem til Boko Haram, fordi de var kristne.

Find historien her.