
01.12.2020 Af De Forenede Bibelselskaber/ oversat og bearbejdet af Anna Ravn Mortensen og Synne Garff
Bibelkolleger dræbt af Boko Haram
Bibelselskabet i Cameroun sørger over tabet af to medarbejdere, der var i færd med at bane vejen for en ny bibeloversættelse.
Langt oppe mod nord, i et rigt bjergområde, bor Podokofolket. Analfabetismen er stor, så mens oversættelsen af Bibelen til deres sprog parkwa er i fuld gang, lærer nogle af Bibelselskabets medarbejdere den kristne befolkning at læse og skrive. Rationalet er, at der ikke er megen idé i at udgive en bibel, hvis ingen kan læse den. Læsetræningskurserne er populære, for det udvider horisonten og kan også give sociale færdigheder; det er fx en fordel at kunne læse en medicinpakke, forstå butiksskilte og begå sig i forhold til myndigheder.
Den militante islamistiske gruppe Boko Haram er imod læsetræningskurserne, i hvert fald, når det gælder uddannelse af kvinder. Navnet Boko Haram betyder ’vestlig uddannelse er forbudt’. Terrororganisationen har i en årrække bevæget sig over grænsen til Cameroun, hvor den har stået bag selvmordsaktioner og sendt tusindvis af mennesker på flugt. Der har været ro i en periode, men nu er angrebene fra den militante islamistiske gruppe blusset op igen.
I en af landsbyerne dukkede Boko Haram typisk op omkring klokken 22 om aftenen. Terroristerne havde fakler med, hujede og affyrede deres våben i luften, så landsbyens vagter kunne nå at advare beboerne. Men den 8. august gik det galt. Den 42-årige Jonas var en af de ældre i De Forenede Evangeliske Kirker og leder af et læsetræningskursus. Han holdt vagt sammen med et par venner. Jonas’ kone og børn sov inde i deres hytte. Mørket var for længst faldet på, klokken nærmede sig 23, så Jonas og vennerne troede, at Boko Haram næppe ville komme den aften. Så de faldt i søvn. Men mens de sov, listede folk fra Boko Haram sig ind på dem og skød Jonas to gange i hovedet. Det lykkedes de andre at slippe væk.

Et stort tab
Patrice fra menigheden beskriver tabet som et hårdt slag for lokalsamfundet: ”Vi har mistet kirkens motor. Jonas var en dynamisk og hjælpsom mand, som var noget helt særligt og flittig i sit arbejde. Han var en dygtig underviser. Det er takket være Jonas, at mange kristne her kan læse og skrive.”
Præsten bekræfter Patrices’ ord, men han er endnu i chok og for overvældet til at tale om det, der er sket. Marcel var ven med Jonas. Han arbejder med bibeloversættelse til parkwa og var selv tæt på at blive dræbt af Boko Haram sidste oktober. Marcel beskriver Jonas som en hårdtarbejdende mand, der var rolig og seriøs omkring alt, hvad han engagerede sig i.
Mange er flygtet fra deres landsbyer, siden angrebene i regionen begyndte igen. Boko Haram har advaret dem, der har valgt at blive tilbage, om, at de ikke har glemt dem.
Usikre forhold
Mange er flygtet fra deres landsbyer, siden angrebene i regionen begyndte igen. Boko Haram har advaret dem, der har valgt at blive tilbage, om, at de ikke har glemt dem. De siger: ”At leve i bjergene betyder ikke, at I er i himlen.” Med andre ord, de er ikke uden for deres rækkevidde.
Efter Jonas’ død har kirken bygget en hytte til hans familie på toppen af bjerget, hvor det er sværere for Boko Haram at komme til. Olivier, der er delegat for Bibelselskabet i de nordlige regioner og Adamaoua-regionen, rejste ud for at besøge Jonas’ enke:
”Vi fandt hende fuldstændig knust af det forfærdelige tab, men også meget syg, fordi fugtigheden på bjerget tiltrækker insekter og krybdyr. De lever under frygteligt usikre forhold. Et af børnene havde sår på benene, og to af dem var rejst til en by 27 kilometer væk for at finde plastik, som familien kunne lægge under deres sengemåtter for at isolere dem fra jorden.”

Det andet offer
Den 18. september, blot 40 dage efter Jonas’ død, dræbte Boko Haram endnu en leder af læsetræningsarbejdet. Joseph var 43 år, kateket i den katolske kirke og havde otte børn. Han var ven med Jonas. Landsbybeboerne havde gemt sig i grotter. Et af Josephs børn græd, fordi det var blevet syg. Nogle af de andre var bange for at blive opdaget pga. gråden, så de bad Joseph om at tage sin kone og barnet med tilbage til deres hytte. Det var der, Boko Haram fandt dem. Det lykkedes Josephs kone at flygte med barnet – men ikke Joseph.
Der har været ro i en periode, men nu er angrebene fra den militante islamistiske gruppe blusset op igen.
Et liv i frygt
I landbyen lever de i frygt. De kan flygte, ja, men hvorhen? Hvad skal de leve af? Der er oversvømmelser i området, og det kan være vanskeligt at overleve. Befolkningen dør pga. sygdomme, og hungersnøden stiger, fordi der er forbud mod at dyrke området omkring landsbyen – man vil sikre sig, at enhver, der nærmer sig landsbyen, kan ses på lang afstand, så landsbybeboerne kan nå at flygte.
”Efter drabene på to af vores medarbejdere, som var ansvarlige for at forberede landsbyen til den nye bibel oversat til parkwa, bliver vores opgave endnu mere presserende,” siger Luc Gnowa, der er generalsekretær i Camerouns Bibelselskab.
“Det er denne bibel, der vil give håb og kan være med til at hele det parkwa-talende folks sår på sjælen. Oversættelsen af Bibelen til parkwa sker i sandhed under de mest smertefulde betingelser. Men vi er overbeviste om, at med Guds hjælp skal vi nok fuldende missionen, til trods for fjendernes forfærdelige handlinger.”
Navnene Patrice, Marcel og Olivier i artiklen er opdigtede af sikkerhedsgrunde.