Fra bibeltekst til sangtekst - Shaka Loveless' "Hånd i hånd"

Hånd i hånd er skrevet med afsæt i de tre vers, hvor Esajas giver billeder på det kommende fredsrige (Ejasas’ Bog 11, 6-8).



Ordet ”fredsrige” er gennemgående i sangteksten, selvom ordet faktisk ikke optræder i bibelteksten. Men ”fredsriget” eller ”Esajas’ fredsrige” er en almindelig betegnelse for den kendte bibelpassage. Shaka Loveless har brugt tre af bibeltekstens fem billeder i sin sang: 

• Ulven og lammet
• Kalven og løven
• Barnet og slangen

Fredriget er mest et indre sted eller en indre tilstand i sangen. Det er for eksempel tydeligt i starten af første vers:



Tag os til det, ja lad os se det

Det sted i hjertet

Helt inderst inde

Hvor kalven græsser

Ved siden af løven

Nirvana

Fred bliver også sidestillet med det buddhistiske (og hinduistiske) udtryk Nirvana, som er betegnelsen for en tilstand af fred og harmoni og med fuldstændigt fravær af begær og vrede. 

På den anden side er vejen til fredsriget ikke kun et soloprojekt mod en indre tilstand. For sangen er skrevet til en ven eller kæreste. Det bliver tydeligt i strofer som ”hånd i hånd slæber vi os op af bjerget”, ”Jeg finder det i varmen i dine arme” og ”Jeg finder det i sandheden i dine øjne”. Og fredsriget er også et sted uden vold og løgne – hvilket jo også betegner en kvalitet ved fællesskabet/samfundet.

At overvinde det negative

Det er en gennemgående tråd i sangen, at vejen til fredsriget er lang og sej. Det bliver især tydeligt i omkvædet. Man må slæbe sig op af bjerget. Og man må brænde sig gennem sneen. At fredsriget ligger på et bjerg og under sne fortæller tydeligt, at der skal kæmpes. Det er en rejse mod en drøm – og måske endda mod en utopisk drøm? Men en nødvendig drøm, fordi drømmen er med til at sikre, at man ikke mister håbet. 

Netop ”håb” er vigtigt for Shaka Loveless, Det nævner han flere steder i interviewet. Her er der en vis parallel til Esajas-teksten, for fredsriget dukker heller ikke op af sig selv; men først efter at frelserkongen har overvundet modstanden og skabt retfærdighed. Der skal kæmpes inden freden, så at sige.



I interviewet fortæller Shaka Loveless:



”For mig handler teksten og min sang om at overvinde det negative og bruge det til noget positivt. Selv om man ikke er perfekt, så er der potentiale, og vi er på vej mod et bedre sted. Der er håb om et bedre sted, og det er meget smukt, at nogen lover en det. Det skal nok komme, hvis man tør tro på det”

Både her og andre steder i interviewet taler Shaka Loveless om modsætningen mellem det gode og det onde – det negative og det positive. Det er en konflikt, som han selv oplever i sit liv. Han siger for eksempel i interviewet, at han nogle gange har en engel på den ene skulder og en djævel på den anden. Dette modsætningsforhold kan også spores flere steder i sangen.  I strofen mørket leder frem mod lyset kommer den samme pointe som i interviewcitatet ovenfor – at det mørke og negative ikke bare skal fornægtes, men at den energi der ligger i det destruktive/mørke/aggressive skal vendes til noget godt og konstruktivt.

Det religiøse

Andet vers indledes med: En større ånd har ført os sammen. Er den større ånd Gud eller noget guddommeligt? Her må man selv vælge sin fortolkning, men teksten handler i hvert fald også om noget andet end personlige problemer og om forholdet mellem to mennesker. Det utopiske, det store og ufattelige er med i teksten, og sammen med begreber som drøm og håb giver det sangen en åbenhed mod en religiøs, eksistentiel eller kristen tolkning. Shaka Loveless fortæller i interviewet, at han ikke er religionsforskrækket, men siger samtidig at han er ”lige så stærk i tvivlen som i troen”.

Læs mere

Brug Hånd i hånd  i undervisningen



Bagom fortællingen om Esajas og Fredsriget.