"Kadin" modtager undervisning af Min Skole. Foto: Les Kaner
Mange børn er videbegærlige og nysgerrige. Disse flygtningebørn går i skole i en container i Bekaa-dalen, men har under Corona-krisen været henvist til TV og online-undervisning. Teknikken kan drille i nogle områder, men det lykkes hvert år millioner af børn, unge og voksne at se SAT-7’s undervisningsprogrammer. Foto: Les Kaner

15.06.2020 SAT-7

Generøs vidensdeling fra SAT-7

Tv-stationen SAT-7 deler flere arabisksprogede uddannelsesressourcer online under corona-krisen.

SAT-7’s uddannelsesressourcer bliver i denne tid samlet og præsenteret på YouTube. Så kan børn gå i skole via computeren eller mobilen. Undervisningen vil også kunne anvendes af primære omsorgspersoner og uddannelsesfokuserede NGO’er, der har været nødt til at stoppe uddannelsesaktiviteterne som følge af nedlukningen forårsaget af Coronavirus. Det er en hjertesag for SAT-7’s administrerende direktør, Rita El-Mounayer:

”Vi håber, at denne online uddannelsespakke vil blive brugt af mange til at give en vital og vedvarende uddannelsesstøtte til børn i Mellemøsten og Nordafrika, som lige nu ikke kan gå i skole. Uddannelsespakken skal også støtte NGO’er, så de fortsat kan udføre deres uddannelsesaktiviteter.”

Uddannelsespakken indeholder særlige programmer, der handler om pandemien COVID-19. Det skal få seerne til at være opmærksomme på sundhedsforebyggelse og lindre stress blandt forældre og primære omsorgspersoner.

Vi håber, at denne online uddannelsespakke vil blive brugt af mange til at give en vital og vedvarende uddannelsesstøtte til børn i Mellemøsten og Nordafrika, som lige nu ikke kan gå i skole.

Undervisning med Grace, SAT-7. Foto: Les Kaner
SAT-7 ACADEMY blev udviklet som en reaktion på den syriske flygtningekrise for at støtte den fortsatte uddannelse og sociale udvikling blandt millioner af børn og deres familier. Foto: Les Kaner

Børnerettigheder på skoleskemaet

Programmet Min Skole tilbyder et skema, der dækker fag for de store børnehavebørn og op til 3. klasse, hvor der undervises i hovedfagene arabisk, matematik, engelsk, naturvidenskab og fransk. På nuværende tidspunkt sendes der live på Facebook tre gange om ugen, så børnene kan få støtte fra læreren.

Programmet Puzzle er et show for børn, der har fokus på børns rettigheder gennem leg. Det blev udviklet i samarbejde med lokale libanesiske NGO’er, Right to Play and Humanship (Ret til leg og menneskelighed, red.) som fortsat udvikler legene og er med til optagelserne på showet.

Disse vigtige uddannelses- og børnerettighedsprogrammer vil være en del af uddannelsespakken sammen med storytelling, der stimulerer kreativ tænkning, kunst og håndarbejde.

”I det pressede Mellemøsten er angsten for COVID-19 endnu en tilføjelse til den eksisterende frygt, som millioner af mennesker i konfliktområder, fattigdom og flygtningelejre allerede lever med. Jeg vil bede til, at vi alle kan arbejde sammen om at dele ressourcer og håb,” tilføjer Rita El-Mounayer.

Men der er også et enormt behov for at behandle sociale spørgsmål. Der er generelt stor tillid til SAT-7 som en sikker informationskilde i regionen. Kanalen har i mere end to årtier transmitteret programmer med positive sociale forandringer.

Jamen, er SAT-7 ikke en kristen tv-station?

Jo. SAT-7 er sat i verden for at støtte kristne, der er under pres i Nordafrika og Mellemøsten. Størstedelen af sendefladen formidler gudstjenester, bibelfortællinger, kristendom og lader forskellige kirkeretninger komme til orde. Formidlingen er til både børn og voksne. Der transmitteres TV på arabisk, farsi og tyrkisk til millioner af seere i 25 lande med programmer, der fokuserer på åndelig udvikling med afsæt i kristendommen.

Men der er også et enormt behov for at behandle sociale spørgsmål. Der er generelt stor tillid til SAT-7 som en sikker informationskilde i regionen. Kanalen har i mere end to årtier transmitteret programmer med positive sociale forandringer.

SAT-7 ACADEMY blev udviklet som en reaktion på den syriske flygtningekrise for at støtte den fortsatte uddannelse og sociale udvikling blandt millioner af børn og deres familier med forskellige religiøse og socioøkonomiske baggrunde. Også før Coronavirus var tusindvis af børn tvunget til at blive hjemme. UNICEF anslår, at antallet af børn, der ikke går i skole på grund af konflikter og kriser, er mere end 15 millioner.

Programmerne bliver sendt på kanalerne SAT-7 ARABIC og SAT-7 KIDS. Der er tale om sociale udviklingsprogrammer, men det er væsentligt at understrege, at de tager afsæt i vigtige kristne værdier som kærlighed, barmhjertighed, tilgivelse og fællesskab.