Syrisk flygtningefamilie, Min Skole. Foto: Les Kaner
Skolelærerinden Grace underviser på fire undervisningstrin. Hun har tidligere undervist i en fysisk skole, men nu underviser hun via SAT-7 på programmet Min Skole. Foto: Les Kaner

15.06.2020 SAT-7

SAT-7 ACADEMY’s uddannelsesprogrammer

De sidste fem år har SAT-7 ACADEMY’s programmer støttet den fortsatte uddannelse og sociale udvikling blandt millioner af børn fra forskellige religioner og socioøkonomiske baggrunde gennem satellit-TV og sociale medier.

SAT-7's uddannelsesprogrammer har to flagskibe: Min Skole og Puzzle samt links til en række programmer, der kan hjælpe forældre med at skabe et miljø, hvor deres børn trives med at lære.

  • Min Skole: sigter mod at transmittere uddannelsesprogrammer for derigennem at støtte børn, der ikke har mulighed for at gå i skole på grund af konflikter, krise og fattigdom. De tilbydes live undervisning for børn i alderen 5-12 år på begynderniveau i arabisk, matematik, naturvidenskab, engelsk og fransk. Ifølge undersøgelser lavet af IPSOS, så mere end 1,5 millioner børn Min Skole i 2018. Min Skole sender live på Facebook tre gange om ugen, hvor børnene får mulighed for at stille spørgsmål og få støtte direkte fra læreren.

     
  • Puzzle: lærer børn om deres rettigheder og hjælper med at opbygge deres karakter gennem leg. Det bringer børn i alderen mellem 12-15 år, deres forældre, lærere og religiøse ledere i samfundet med forskellig baggrund, sammen fra arabisktalende lande. Gennem holdøvelser og lege lærer børn at samarbejde om et fælles mål, og de lærer, at de har ret til en uddannelse, ret til at lege og ret til en tryg og glad barndom. Showet bliver filmet i et TV-studie i Libanon, og hver episode fokuserer på en specifik børnerettighed eller et bæredygtigt udviklingsmål. Legene er udviklet af den lokale NGO Humanship and Right to Play i samarbejde med SAT-7.
Syrisk flygtningefamilie, Min Skole. Foto: Les Kaner
De syriske flygtningebørn på billedet kender Min Skole. Børnene sang med stor entusiasme med på programmets sange og lærer hurtigt alfabetet på engelsk. Nogle skoler inddrager undervisningen, fordi SAT-7’s programmer er kendt for at være kreative, musikalske, veloplagte og interaktive. Fotos: Les Kaner

Programmerne

  • Udruster børn, inspirerer forældre og opmuntrer lærere i hele Mellemøsten og Nordafrika til at give børn nye muligheder for at lære og vokse. De informerer også børn om sociale problemer, hjælper dem med at udtrykke sig selv og opfordrer til kreativitet, ligesom de også inddrager svære emner såsom traumer.

     
  • Er tilgængelige online via computer, smartphone og tablet såvel som på TV-kanalerne SAT-7 ARABIC og SAT-7 KIDS. Hver eneste dag er der hundredevis af kommentarer og forespørgsler om programmerne til medarbejderne, som svarer seerne tilbage og forsøger at hjælpe hvert enkelt barn med at føle sig set og hørt. Børnenes feedback hjælper med at forme programmerne, så de bliver endnu bedre.
Pige tegner med tusch, Min Skole. Foto: Les Kaner
UNICEF anslår, at antallet af børn, der ikke går i skole på grund af konflikter og kriser, er mere end 15 millioner. Foto: Les Kaner

Hvorfor er uddannelse vigtigt?

"Meget læring kan bruges til at overleve. Et flygtningebarn fik fx en tube tandpasta. Da han ikke kunne læse, smurte han tandpastaen ud på en sandwich og spiste den. Hvilket selvfølgelig var uheldigt. Når man ved mere, kan man selv vælge, stille spørgsmål, være mere åben over for andre religioner, kulturer. Når man bliver klogere på etik, stiller man spørgsmål og træffer klogere valg. Det handler ikke bare om at få et job eller blive rig. Ingen kan tage uddannelsen fra dem. Når man lærer at læse, kan man filtrere, hvad der er ret og vrang, rigtigt og forkert. Det er godt. Og vigtigt."

- Grace

International chef, Synne Garff, fik lejlighed til at møde både lærerinden Grace og flygtningebørn, der ser Min Skole i Bekaa-dalen. Grace er blevet en institution igennem de forløbne fem år. Hun underviser på fire undervisningstrin. Hun har tidligere undervist flygtningebørn i en skole.

Deres videbegærlighed er enorm. Sommetider ville de slet ikke holde weekend. Skolen var et frirum. 

”Deres videbegærlighed er enorm. Sommetider ville de slet ikke holde weekend. Skolen var et frirum. Jeg talte også med børnene om deres traumer. Selvfølgelig er der ting, man kan i et klasselokale, som er umuligt på tv. Du kan ikke få den umiddelbare interaktion på TV.”

Derfor har Grace også undervisning online som en slags follow-up, hvor børn og unge kan sende deres spørgsmål ind via Facebook, Youtube og Whatsapp. Kolleger tager imod spørgsmålene og sender dem videre til Grace. Desuden henvises nogle til callcentre i andre lande, hvor folk sidder klar til at svare, hvis der skulle være religiøse spørgsmål.