Brombær, høst
"Brød, frugt, saft osv. er noget, vi alle forstår, og derfor giver det mulighed for at forkynde kristendom på en jordnær måde til de yngste”, fortæller sognepræst Ole Bjerglund Thomsen. Foto: Unsplash.

18.09.2020 Af Thomas Godsk Larsen

”Høsttiden minder os om, at livet er en gave”

Vi lever sammen, jorden og af jorden. Dét er kernen i høstgudstjenesten, fortæller to præster. Se også deres favorittekster om høst i Bibelen

Høstgudstjenesten har ikke en fast plads i kirkeårets kalender. Alligevel vil kirker overalt i landet i de kommende uger fejre høsten med efterårspyntede kirker og, mange steder, indsamlinger til velgørenhed.

Landbrugssamfundets nærhed til årstidernes gang spiller mange steder ikke den samme rolle som tidligere, ligesom fortroligheden med Bibelens agrare sprog er på retur, hvilket gav oversætterne på Bibelen 2020 hovedbrud, da fx aks, plovskær og avner skulle ’oversættes’ til nudansk. Alligevel synger vi i dag stadig frejdigt med på ”Vi pløjed og vi så'de” til de mange høstgudstjenester i by og land.

Derfor er høstgudstjenesten stadig relevant

Ole Bjerglund Thomsen, der er sognepræst i Haslev, har et bud på, hvorfor høstgudstjenesten stadig er relevant:

Netop fordi kun ganske få af os lever i tæt samklang med agerbrugsdyrkningen, giver det mening. Fordi vi har brug for at blive mindet om, hvor alting kommer fra, nemlig fra jorden, fra den frodige klode, som skaberen har givet os til at bruge og tage vare på. Når det efterhånden er en selvfølge, at mennesker lever urbant, mister vi let tilknytning til naturen som ressource, hvilket også er tab af et skabelsesteologisk aspekt.”

Trods den dalende fortrolighed med landbruget, genfinder Rune Hoff Lauridsen, sognepræst i Haderup og Feldborg, høstens grundlæggende budskab på supermarkedets hylder:

”Mælken, kartoflerne og melet på supermarkedets hylder står der ikke alene ved menneskers fortjeneste; de er gaver, som vi har modtaget. Det er Gud, der lader afgrøderne spire og vokse, og det er Gud, der har skabt koens yver, så den giver mælk. At der er ting i livet, vi modtager som en gave – ja, at selve livet er en gave – er præcis, hvad kirkens høstgudstjenester minder os om.”

Jordnær formidling af evangeliet

I Danmark er der en særlig tradition for høstgudstjenester for børn, unge og familier. Haslev Kirke er ingen undtagelse – her bliver der i disse uger afholdt flere høstgudstjenester:

”I forhold til børn er høstfejringen en kærkommen lejlighed til at tage fat i noget meget konkret og fysisk, når evangeliet skal formidles. Brød, frugt, saft osv. er noget, vi alle forstår, og derfor giver det mulighed for at forkynde kristendom på en jordnær måde til de yngste,” fortæller Ole Bjerglund Thomsen.

Taknemmelighed er ikke en selvfølge

Tidligere, da man i langt højere grad var afhængig af høstens udkomme, kaldtes det en takkegudstjeneste. Høsttiden fejres i dag i kirker over hele verden; internationale kirkelige fællesskaber som Kirkernes Verdensråd kalder perioden i september og oktober for skabelsesperioden og den tid, hvor vi glæder os over jordens mangfoldighed og har ekstra fokus på vores ansvar over for Guds skaberværk. Når man spørger præster herhjemme, fortæller de om høstgudstjenesten som en anledning til at takke for årets høst, måske også til at dele sit udbytte med de fattige, og en lejlighed til at glæde sig over jordens mangfoldighed og huske os selv på vores ansvar over for Guds skaberværk. Dermed er der masser af teologi på spil, forklarer Ole Bjerglund Thomsen:

”Høstgudstjeneste rummer for mig flere teologiske aspekter, som skal være til stede sideordnet: Dels Guds generøsitet – at han overøser os med liv og gaver, men også med sin nåde – vi rækkes altid en ny mulighed. Dels tak og lovprisning for det skabte: Taknemmelighed er ikke nogen selvfølge, vi har brug for at blive holdt fast på at sige tak og have blik for de gaver, vi får. Dels pligten til at tage vare på det skabte i bred forstand, altså, at vi både tager vare på naturen, men i lige så høj grad, at vi tager vare på medmennesker ved at dele ud af vores overflod.”

Rune Hoff Lauridsen ser også høstgudstjenesten som en påmindelse om den sammenhæng, vi er en del af med hinanden:

”I det daglige kan det være, at vi nogle gange tager det som en selvfølge, at vi har hinanden. Men i kirken italesættes, at børn, søskende, forældre, familie, venner og den verden, vi lever i, alle er gaver, vi har modtaget. Det, at vi afhænger af hinanden, er en erfaring, som både børn og voksne deler, og her kan høstgudstjenesten noget ganske særligt: Den minder os om, at vores relationer og vores verden er noget, vi skylder Gud tak for.”

Bibelens bedste om høst

Ole Bjerglund Thomsen

Sognepræst Ole Bjerglund Thomsen

Fortællingen om bespisningsunderet er for mig næsten blevet synonym med høstgudstjenester. Det er på en måde komisk, da den jo hører til i fastetiden. Men der er jo også lighedspunkter mellem de to perioder, bl.a. billedet af Gud som generøs og i pligten til at dele. Fortællingen om de fem brød og to fisk, der ved tak, bøn og uddeling bliver mad til de mange, er et smukt billede på, at når vi deler, bliver der nok til alle. Ja, når vi deler, bliver vi rigere, end vi var – men i en anden og vigtigere forstand.”

Rune Hoff Lauridsen

Sognepræst Rune Hoff Lauridsen

”Jeg kan godt lide 5. Mosebog, kapitel 24, vers 21, som lyder: ”Når du høster druerne i din vingård, må du ikke plukke rent efter dig; lad den fremmede, den faderløse og enken få, hvad der er tilbage.”

Teksten minder mig om, at den gave, vi modtager af Gud, er en gave, vi er forpligtet på at give videre til vores medmennesker.”

Bibelen 2020

Hele Danmarks nye bibel: En mundret og nudansk oversættelse
Bibelen 2020. Foto: Carsten Lundager.
399,95

Sidetal: 1672 sider
Indbinding: Hæftet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-210-0
Mål: 15 x 22 x 4 cm.
Udgave: 2. udgave
Andet: Vægt ca. 1,3 kg.