Bibelen til konfirmander.
"Hvis vi præster finder de unges frekvens, er der rigtig stort hul igennem", skriver sognepræst Kristian Gylling om at formidle Bibelen til konfirmander. Foto: Rune Hansen.

10.09.2014 Kristian Gylling, sognepræst

Hvad kommer Bibelen egentlig de unge ved?

Ifølge sognepræst Kristian Gylling er det en udfordring at få konfirmanderne til at åbne Bibelen. Han ser dog tre effektive indgange til Bibelens univers for de unge.

Formidlingen af Bibelen til konfirmander ind i deres it-bårne verden er noget af en udfordring. De vil formentlig meget sjældent åbne den bibel, jeg stædigt fastholder, de skal have som kirkens konfirmationsgave.

På et splitsekund googler de fra gang til gang vers, citater og lignelser. Det er nok begrænset, hvor ofte de vil åbne Bogen som bog. Men der er, som jeg ser det, tre meget virksomme og bestemt mulige indgange til Bibelens univers for de unge:

1. At forældre og/eller præsten evner at fortælle nærværende bibelhistorier. Bibelfortælling i de unge år kan om noget vække opmærksomheden og interessen for Bibelen langt ind i voksenlivet. Men dét evner kun de færreste, der ikke selv er så heldige, at have fået fortalt bibelhistorier som barn.

2. At præsten og måske andre kan levendegøre det Kristus-bårne kærlighedsforhold til alle omkring sig, og får slået fast, at ens lykke afhænger af, om man vil prøve at udleve denne kærlighed i hverdagen – ja, i livet. Hvis vi præster finder de unges frekvens, er der rigtig stort hul igennem. Og hvis man i samme åndedrag – for de zapper hurtigt videre – siger: "For uddybende læsning om jeres lykke se Det Nye Testamentes fire evangelier", så har jeg oplevet en væsentlig øget interesse på linje med, at de er mange, der spiser sundt og dyrker sport for at få et bedre liv. Og hvem vil ikke være lykkelig? Det der står i Det Nye Testamente er lige pludselig blevet nærværende og vigtigt i deres liv.

3. Vi konfirmandlærere burde udvælge en række dogmer forankret i evangeliernes fortælling om Jesus’ liv, og så arbejde med dem som almen dannelse og vejledning i livet, fuldstændig som de fire temperamenter, de syv dødssynder og de ti bud er blevet det og dermed står klart for rigtig mange mennesker. De dogmer, vi tager fat i, bliver særdeles håndgribelige for konfirmanderne, f.eks. at forstå sammenhængen mellem den barmhjertige samaritaner og vores sundhedssystem. Det vækker interesse og nysgerrighed for, hvad Det Nye Testamente har at sige os i dag.

Der er ingen tvivl om, at den bibel, som mine konfirmander får som gave af kirken, bliver et personligt eje, som vil stå i bogreolen og følge konfirmanderne langt gennem livet. Dels fordi de nu ved, og vist faktisk også tror på, at der står noget om den store kærlighed og dels har fornemmet, at den livseleksir, der ligger i Det Nye Testamentes dogmer, er vigtige pejlemærker i deres liv.

Konfirmanderne vælger deres ”konfirmandord” og streger det under i den bibel, de får overrakt med familie og venner siddende i kirken som vidner. I hånden skriver jeg både konfirmandord, navn, dato, kirke og lykønskning ind i godt 50 konfirmandbibler hvert år. Bibelselskabets fine konfirmandbibel med trosbekendelse, fadervor og vigtige skriftsteder bliver faktisk for konfirmanden noget i retning af et pagtstegn.

Og det kan godt være, at mange falder over de mange penge, der ofte ligger på gavebordet, men jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at konfirmanden finder Bibelen på gavebordet langt mere dyrebar end de store pengegaver. Og ét er sikkert: at Bibelen holder langt længere end pengene.

Det er ikke så sært, at konfirmationen er blevet så vigtigt et hjørne i livet, som den er. Nu er der kun tilbage at bede til, at konfirmanden en gang hen i livet tager Bibelen ned af hylden og får den læst fra ende til anden. Og de skal starte med Det Nye Testamente, som jeg har anbefalet dem at gøre det engang i livet. For som jeg siger: "Det er stadig den mest solgte og læste bog i verden. Hele vores kristne kultur og tro har et vigtigt afsæt heri … så hvorfor ikke lige se at få den læst?”

Kristian Gylling er sognepræst i Ågerup, Kirkerup og Hvedstrup kirker ved Roskilde.