Adventskrans
Når det første lys tændes i adventskransen er det teksten om Jesus' indtog i Jerusalem, der læses fra prædikestolen.

24.11.2016 Lise Trap, sognepræst

I adventstiden forbereder vi os på et ganske særligt møde

Møder kan ofte være en besværlig og tidskrævende ting, men et møde kan også være det smukkeste. I adventstiden forbereder vi os på Guds møde med mennesker. Læs sognepræst Lise Traps ord til 1. søndag i advent

”Ikke alle de møder”, sådan siger vi på arbejdet, i kirken, i foreninger. For møder tager tid og ofte unødig meget tid sammenholdt med, hvad der kommer ud af dem. Men møder kan også være det smukkeste.

”Mennesker mødes tilfældigvis, hvor vejene krydses og hjerterne slår”, synger Lars Lilholt. Det er mødet som en gave og en mulighed, en åbenhed for dybde og indsigt, som vi kan give betydning, gøre til vores skæbne. Det kan være i det tilfældige, flygtige møde eller i den slags møder, vi skriver ind i kalenderen måneder i forvejen. 

Når det drejer sig om den sidste slags møder, så er det vigtigt, at de er forberedt godt. Vi skal have tænkt over, hvad vi vil med mødet, vi skal have indstillet os på det. Vi skal både lytte og tale. Deltage. På mange måder er adventstiden sådan en tid. En tid, hvor vi forbereder os på et møde – Guds møde med mennesker. En tid, hvor vi fejrer, at Gud gjorde sit til, at der kunne komme et møde i stand mellem ham og os. Et møde ansigt til ansigt. Et møde, der kunne indvirke på vores liv, et møde vi kunne give betydning.

Men som der skal to til en tango, skal der også to til et møde, og hvor møder vi Gud? Nogen vil nok svare, at de møder Gud i nadveren og andre i barnebarnets latter. Nogen vil svare i mørket og andre igen i lyset. Nogen vil måske svare på lange ture alene i skoven eller i en hånd, der engang holdt fast i min.

Så det er forskelligt, hvor vi møder Gud. Hvor vi lader os møde. For ingen kan arrangere mødet selv. Vi kan vente. Vi kan forberede os på møderne og på, at der er plads og tid til dem. Det er der ikke i den overfladiskhed og travlhed, som kan true os den næste måned. Det er der ikke i tid, der er opfyldt af planer og programmer og aftaler. Det er der i nærvær, i langsomhed, i opmærksomhed. Alt det, som adventstiden også kan rumme. Heldigvis. For Gud kommer ikke bragende som en elefant i en glasbutik, men han kommer til dig  ”sagtmodig, ridende på et æsel og på et trækdyrs føl”. Han kommer dig i møde – i  ord, i stilhed, i mørke eller lys. Og hvilket møde!

Glædelig advent.

Lise Trap er sognepræst ved Soderup-Eskilstrup Kirker.

1. søndag i advent

"Sig til Zions datter: Se, din konge kommer til dig, sagtmodig, ridende på et æsel og på et trækdyrs føl." Matthæusevangeliet 21,5

Find alle prædiken-teksterne her.