Idéer til undervisningen - Peter A.G.'s "Klokkernes konge"

1. Salmens sprogbilleder

Lad eleverne læse teksten og interviewet med Peter A.G. Nielsen. Han mener, at der også i salmetraditionen løbende skal laves nye fortolkninger og nye sprogbilleder. Ellers sander budskabet til.



Lad eleverne finde de billeder/metaforer som Klokkernes konge bruger for Jesusbarnet (lille bjælde, klokkernes konge, tornekranset narrehat – født i en fuglerede)

• Tal om, hvilke betydninger, antydninger og associationer, der kan ligge i billederne.

Det er ikke noget nyt at bruge sprogbilleder for Jesusbarnet: Rose bruges i Den yndigste rose er fundet. Stjerne i Dejlig er den himmel blå. Himmelkonge i Julen har bragt. Patriarkers håb i Det kimer nu til julefest. Og flere andre.

• Lad eleverne gå på jagt efter Jesusbarn-metaforer i de klassiske julesamler. 

Brug evt. salmebogen online og klik videre til temaet jul

2. Julens gode sider

Spørg eleverne om følgende:

• Hvilket forhold tror I sangskriveren har til julen og hele det store jule-set-up med gløgg, gaver, nisser og lys? Begrund jeres svar i teksten.

Der er rigtigt mange, der kritiserer den moderne jul for at være hektisk, kommerciel, overforbrugende, overspisende, overfladisk og meget andet.

• Prøv at gå i salmens retning i stedet, og bed eleverne om hver især  at lave en liste over de ting ved juletiden, juleforberedelserne og selve julen, som de synes godt om.

Saml op ved at lave en fælles liste på tavlen. Og overvej sammen med klassen/holdet, hvilke værdier som de forskellige eksempler på ”gode ting ved julen” er udtryk for. Det kunne for eksempel være samvær, hygge, lys i mørket, kærlighed, glæden ved at give og få, håb.



Diskuter til sidst, om juleevangeliet handler om nogle af de samme værdier, som der er listet op på tavlen.

3. Den gode melodi

Peter A.G. siger i interviewet, at melodien for ham er vigtigere end teksten:



”Melodien har enormt stor betydning. Salmer skal have en kraft i det melodiske, som gør at kroppen har det godt i det – lidt ligesom at tage en god frakke på. For mig at se er melodien vigtigere end teksten”



Tal med eleverne om, hvad er god melodi er. At en god melodi skal passe til teksten og understøtte teksten. Eller omvendt? Skal teksten og melodien måske have samme stemning? 

• Lyt igen til Klokkernes konge. Hvordan er stemning og udtryk i melodi og tekst? Passer de godt sammen?
• Giv eleverne den opgave at finde tre sange, hvor de synes, at melodi og tekst passer rigtig godt sammen. De kan både vælge klassiske sange/salmer og fra sange fra populærkulturen. Mindst en af sangene skal være en julesang.

4. Genfortæl juleevangeliet via en radio-montage. 

Et hold journalister ankommer til Betlehem, efter kong Herodes har ladet alle drengebørn dræbe. Byen er i chok, og ingen forstår, hvad der er sket. Journalisterne interviewer forskellige mennesker for at finde ud af, hvad baggrunden var for massakren. Hvad var det for et barn, som kong Herodes ville dræbe? Og hvad skete der i dagene omkring den 24 december?



Personer der kan interviewes:

• Kroværterne der afviste Josef og Maria
• Kroværten der tog Josef og Maria ind i stalden
• Stalddrengen (og andre øjenvidner - opfind selv nogen)
• Hyrderne på marken
• De tre vise mænd
• Soldat der har det skidt med den ordre, de fik
• Kong Herodes
• Evt. Josef og Maria – som er på flugt mod Egypten. 

Man kan også lade interviewet foregå nogle få dage efter fødslen og altså inden barnemordet. 

1. Rollerne fordeles mellem eleverne.
2. Der optages med mobiltelefoner.
3. De færdige optagelser kan enten afspilles fra mobiltelefon for resten af klassen (det hurtigste), eller lydfilerne kan samles til en færdig montage i et lydredigeringsprogram/app.

5. Gud som et spædbarn

At Gud pludselig lader sig føde som et menneske, med al den sårbarhed det indebærer, medfører et helt andet gudsbillede end det, man finder i de fleste andre religioner. 



Den ”klassiske” Gud er magtfuld, usårlig og eksisterer oftest i en anden dimension. For eksempel i himlen som Jahve i Det gamle Testamente, på Olympen som de græske guder, eller i Asgård som de nordiske guder.



Lad to elever med gode skuespillerevner spille rollerne som en munk og en viking, der møder hinanden.



Munken forsøger at overbevise vikingen om styrken og sandheden i kristendommen. Mens vikingen – der er vant til guder som Odin og Thor – har svært ved at se det guddommelige i et spædbarn, der endda senere bliver dræbt. Munken fremhæver på sin side for eksempel, at en Gud, der har levet som menneske, både kender og elsker menneskene på en anden måde, end de fjerne guder i Asgård.

• Lad resten af klassen give de to skuespillere idéer til argumenter og spørgsmål. Afbryd skuespillet af og til, og tal om mulige retninger, som samtalen kan tage.

6. Fyrtårne

I interviewet bruger Peter A.G. Nielsen det billede, at han opfatter troen som et fyrtårn, som vi mennesker kan navigere vores kurs i livet efter – uanset om vi sejler direkte mod troen eller på tværs af den. Og han uddyber:



”Mennesker skal have et referencepunkt, noget de både kan tro på og tvivle på. Sådan et referencepunkt gør, at man kan korrigere sin kurs.”

• Lad eleverne komme med bud på, hvordan ovenstående kan forstås. 

For at komme på sporet af tankegangen kan man sammenligne med den betydning ens forældre har for én. Her danner man i høj grad sine holdninger og finder sin kurs i livet, med ens forældre som referenceramme. Man følger nogle gange i forældrenes fodspor, og andre gange vælger man bevidst en anden vej. Men uden forældrene ville man mangle det ”fyrtårn”, som sikrede, at man kunne opdage eller vælge, hvor man selv var på vej hen.

• Bed hver elev om at nedskrive 2-3 personlige ”fyrtårne”. Altså en person, en bog, en film, en tro, en oplevelse, et særligt møde eller andet, der har haft afgørende betydning for deres valg, livssyn, tænkemåde, værdier m.m.

Læs mere

Læs teksten til Klokkernes konge



Se sammenhængen mellem bibeltekst og sang