Pigen her er flygtet fra Irak sammen med sin familie. I en måned har hun sammen med sin søster sovet på den kolde jord, men nu smiler hun, fordi hun har fået en madras af Bibelselskabet. Foto: Andrea Rhodes, De Forenede Bibelselskaber
Pigen her er flygtet fra Irak sammen med sin familie. I en måned har hun sammen med sin søster sovet på den kolde jord, men nu smiler hun, fordi hun har fået en madras af Bibelselskabet. Foto: Andrea Rhodes, De Forenede Bibelselskaber

Af anonym medarbejder, Iraks Bibelselskab

Irakisk kristen pige på flugt: Jeg savner hus, seng og legetøj

Irakiske kristne på flugt fra IS gennemgår en hård og kold vinter i flygtningelejrene. Bibelselskabets møde med en lille flygtningepige viser tydeligt, hvorfor det er vigtigt, at vi hjælper her og nu

De kristne i Irak er truede. Jeg har i en årrække arbejdet for Bibelselskabet, hvor jeg har uddelt bibler og andet materiale til de hårdt pressede irakere. Jeg er nødt til at være anonym af sikkerhedshensyn, men eftersom tilværelsen kun synes at blive hårdere for de irakiske kristne, er jeg nødt til at berette om de mennesker, jeg møder.

Mange af de kristne, som er blevet fordrevet fra deres landsbyer af den islamistiske terrorgruppe IS, er flygtet til den irakiske del af Kurdistan. Bibelselskabet i Libanon har oprettet et projekt, hvor de hjælper med kost og logi til så mange flygtninge som muligt, og så gratis bibler til dem, der måtte ønske det.

På min tur rundt i en af flygtningelejrene fik jeg øje på en lille pige, som stod stille med et strålende ansigtsudtryk. Hendes smil vækkede opsigt i de triste omgivelser.

”Hej,” sagde hun, da jeg kom tættere på. Jeg hilste på hende og spurgte, hvorfor hun var så glad i dag, men hun gengældte mit spørgsmål ved selv at spørge, om jeg havde børn derhjemme. Det har jeg – en datter, som kun er lidt ældre end hende selv, og jeg spurgte pigen, hvorfor hun ville vide det. Og hendes svar var helt overrumplende:

”Siden vi kom til lejren for en måned siden, har min lillesøster og jeg sovet på jorden uden noget underlag. Det eneste, jeg har haft i hovedet, er, at jeg gerne vil leve som en normal pige igen, med legetøj, en seng og et hus, man kan bo i. Men i dag har jeg fået en madras! Tusind tak fordi I har givet mig den… Og hils din datter fra mig.”

Så vendte hun sig om og gik, mens jeg stod målløs tilbage. Jeg ved nu endnu mere sikkert, at vi må og skal hjælpe disse uskyldige børn med at holde varmen og komme igennem denne svære tid.