Lara , Ihsan og deres to børn foran deres ødelagte hus. Foto: Lina Musharbash og Andrea Rhodes
Lara , Ihsan og deres to børn foran deres ødelagte hus. I dag er huset blevet repareret, men det er stadig tomt, for de har ikke råd til at købe møbler. Foto: Lina Musharbash og Andrea Rhodes

10.12.2019 Lina Musharbash

Iraks forfulgte kristne: ”Intet sted er vi hjemme”

Sidste vinter kunne kristne fejre jul på Nineveh-sletten for tredje gang, efter at området blev befriet fra Islamisk Stat. En blanding af smerte, glæde og håb karakteriserer julefejringen.

Det er lige før jul, jeg besøger Nineveh-sletten og den kristne by Qaraqosh. Omkring mig ser jeg huse og kirker blive genopbygget, og slagordene fra Islamisk Stat males over.

Great Mary Church i Qaraqosh, en af de ældste og smukkeste kirker i Irak, er endnu ikke blevet fuldstændig restaureret. Bevæbnede politimænd fra NPU-sikkerhedsstyrken står vagt udenfor. Jeg var i denne kirke for to år siden. Det var hjerteskærende at se bibelsalen i kirken fuldstændigt udbrændt. I væggene ser jeg stadig de skudhuller, der vidner om Islamisk Stats brutalitet.

”Intet sted er vi hjemme”

Jeg er her for at møde dem, jeg interviewede, sidste gang jeg var i Qaraqosh. Dengang mødte jeg Lara og Ihsan i deres ødelagte hus. Jeg møder dem igen i huset, som nu er blevet repareret. Men huset er stadig tomt, for de har ikke haft råd til at købe møbler.

I deres ansigter kan jeg se, hvor meget lidelse de har været igennem. ”Intet sted er vi hjemme,” siger Lara med et modigt smil. ”Jeg er optimistisk på trods af vanskeligheder og frygt. Jeg mister ikke håbet! Håb skal aldrig gå tabt fra mit hjerte!”

Ikke sikkert endnu

Ihsan, hendes mand, er mere forsigtig. Selv om de ejer deres eget hus, og han har startet en lille virksomhed, føler han sig stadig ikke sikker. ”Jeg driver en købmandsforretning. Men situationen er endnu ikke normaliseret. Jeg kan ikke sige, at det er 100 procent sikkert endnu. Jeg drømmer om fred, både inde i mig og i min by, men frygt fylder stadig i mit sind.”

Vil alt dette ske igen? Jeg ved det ikke. Gennem vores historie har der fra tid til anden været forfølgelser, så vi har ingen garanti for, at det ikke vil ske igen.

Nabil Omiesh i great Mary Church i Qaraqosh, Irak. Foto: Wassim Keloonchy
I efteråret 2017 stod Nabil Omiesh, leder for Bibelselskabet i Irak, i Great Mary Church i Qaraqosh og så ødelæggelserne: ”Jeg græd, da jeg kom ind. I dette rum havde de kristne deres personlige bibler, som de brugte i kirken. Her var mindst fem hundrede bibler. Alt var væk. Selv børnenes bibler var blevet brændt.” Foto: Wassim Keloonchy

Ihsan frygter, at en ny runde med farer vil være slutningen for kristne i området. ”Vil alt dette ske igen? Jeg ved det ikke. Gennem vores historie har der fra tid til anden været forfølgelser, så vi har ingen garanti for, at det ikke vil ske igen.”

Jeg spiser frokost med Lara og Ihsans familie. Gæstfriheden, de udviser, selv med deres økonomiske situation, berører mig meget. Laras mor har lavet lækker irakisk mad. Jeg kan føle det håb, denne familie har – og viljen, der får de kristne til at prøve at leve videre i deres hjemland.

En ny start

Jeg går gennem gaderne i Qaraqosh. Mange butikker er åbne, mens nogle er lukkede. Mange huse er tomme, fordi ejerne har forladt dem. De er rejst til Europa, Australien, Amerika, Jordan eller Tyrkiet. Nogle kommer tilbage, men kun for at sælge huset, så de kan få en ny start – et andet sted.

Jeg drømmer om fred, både inde i mig og i min by, men frygt fylder stadig i mit sind.

Cirka 25.000 af byens indbyggere er vendt tilbage til Qaraqosh. I andre kristne byer på Nineveh-sletten er mindre end halvdelen af indbyggerne vendt tilbage. Tusinder af huse i de kristne byer er ødelagt. I 2017 begyndte arbejdet med at genopbygge alt. Tre kirker er gået sammen om at hjælpe kristne lokalsamfund, der mangler penge til reparation.

Skoler åbnes også igen. 21 offentlige skoler er åbnet igen samt tre kristne skoler. Det kan være, at fremtiden bliver anderledes end fortiden. Nogle har i hvert fald et håb, der gør dem villige til at starte fra bunden og genopbygge deres liv. De kristne i Irak fortsætter med at vidne om deres tro – ligesom de altid har gjort.

Kort - Nineveh-sletten. Foto:

Kristne på Nineveh-sletten

Den assyriske befolkning i Irak er hovedsageligt koncentreret omkring Nineveh-sletten, der betragtes som det oprindelige assyriske land-område. Befolkningen her er efterkommere af det gamle assyriske imperium, der kollapsede mellem 612 f. Kr. og 605 f.Kr.

De taler et gammelt sprog kaldet assyrisk, syrisk, aramæisk eller nyaramæisk. Assyrerne på Nineveh-sletten tilhører overvejende den kaldeisk-katolske kirke, den syriske katolske kirke og den syriske ortodokse kirke. Et mindretal tilhører den østassyriske kirke.

Nineveh-sletten har ruiner af historiske byer som Nineveh og Nimrod. Profeterne Jonas og Nahum anses for at være begravet her. Området har byer, kirker og klostre, der er over tusind år gamle.

Kilde: Fader Younan Hano og Wikipedia