Kong Salomo og Dronningen af Saba. Maleri af Edward Poynter, 1890. Kilde: Wikimedia Commons.
Kong Salomo med den store visdom og de umådelige rigdomme modtager Dronningen af Saba i sit palads. Maleri af Edward Poynter, 1890. Kilde: Wikimedia Commons.

01.05.2024 Af Anne Katrine de Hemmer Gudme

Kongemagtens materialitet i Det Gamle Testamente

SERIE: KONGEMAGT I DET GAMLE TESTAMENTE

Der er ikke bare ét syn på kongen og monarkiet i Det Gamle Testamente, men mange forskellige og til tider ganske modstridende holdninger til, hvem og hvad kongen er, og om monarkiet som institution overhovedet er en god og gudvelbehagelig ide. I anledning af tronskiftet i Danmark den 14. januar 2024 bringer vi en artikelserie med fokus på forskellige aspekter af konger, kongedømme og kongemagt i Det Gamle Testamente. I denne femte og sidste artikel i serien skal vi se nærmere på magtens accessories, og hvordan de gammeltestamentlige forfattere bruger bling og vild luksus til at fremstille kongen

Kong Salomo og dronningen af Saba

I Første Kongebog 10 kan man læse historien om dronningen af Saba, der besøger kong Salomo i Jerusalem. Fortællingen er enestående i Det Gamle Testamente af flere årsager. For det første er det bemærkelsesværdigt, at dronningen af Saba præsenteres som en regerende dronning, en monark i egen ret. Generelt i Det Gamle Testamente er en dronning mest af alt kongens kone, og hun anses yderst sjældent for at være en selvstændig magtfaktor (Læs: Kongedøtre klædt i guld: Dronninger i Det Gamle Testamente). Sådan forholder det sig slet ikke med dronningen af Saba. Hun repræsenterer sit land, og er på en diplomatisk mission for at møde den sagnomspundne Salomo, som er berømt både for sin visdom og sin rigdom – gaver, som Gud Jahve har velsignet ham med til overflod (se 1 Kong 3). Dronningen af Saba rejser til Jerusalem for at stille Salomo gåder og for at tale med ham om alt, ”hvad der lå hende på sinde” (1 Kong 10,2), og Salomo ”kunne svare hende på alt” (1 Kong 10,3).

Det er også ganske bemærkelsesværdigt, at besøget netop er et fredeligt ’topmøde’, og at der slet ikke er nogen, der bliver slået ihjel. Det Gamle Testamente har ofte et temmelig anstrengt forhold til fremmede folkeslag i det hele taget, og da især til fremmede kvinder og deres potentielt ugudelige indflydelse (se fx 5 Mos 7 og 1 Kong 11). Men her overrasker fortællingen om dronningen af Saba igen. Hun er en æret gæst, hun er velkommen i Jerusalem, og hverken hendes køn eller hendes fremmedhed fremstilles som bekymrende eller faretruende. Endelig er det faktisk også bemærkelsesværdigt, at dronningen af Saba slet ikke seksualiseres i teksten. De fleste tekster om kvinder i Det Gamle Testamente handler enten om ægteskab, børnefødsler eller sex, men sådan er det ikke med dronningen af Saba. Hun ankommer og rejser igen uden antydningen af erotik eller romantik. Hun er ikke en ’trophy-wife’ ligesom den egyptiske prinsesse, Salomo indgår et prestigefyldt diplomatisk ægteskab med, og hun er ikke rejst til Jerusalem for at blive kongens kone nummer 1001 (se 1 Kong 11). Senere tiders gendigtninger af dronningen af Sabas besøg har været vældig optagede af, hvad der mon skete mellem hende og Salomo i Jerusalem. Blev de forelskede? Var de kærester? Mon hun blev gravid og fødte et barn? Kongelige kærlighedsaffærer har nu altid været godt stof, men det er slet ikke det, der er formålet med at fortælle om dronningen af Sabas besøg i Første Kongebog. Formålet med fortællingen er at få læseren til at forstå, hvor utrolig klog, magtfuld og rig kong Salomo af Israel er. Dronningen af Saba siger det selv, ”Jeg troede ikke, hvad der blev sagt, førend jeg kom og så det med egne øjne; og man har endda ikke fortalt mig halvdelen! Din visdom og velstand overgår det rygte, jeg hørte” (1 Kong 10,7).

Balsam, guld og ædelsten

Dronningen af Saba kommer ikke tomhændet til Jerusalem. Hun har taget gaver med til Salomo, balsamstoffer, guld i store mængder og ædelsten. Saba, som formodentlig i grove træk svarer til vore dages Yemen, var berømt for sin rigdom, fordi det kontrollerede handelen med røgelse og andre former for velduftende harpiks, krydderier og parfume. Det er de ”balsamstoffer”, som dronningen har med, og de er langt mere værd end både guld og ædelsten til sammen. Dronningen af Saba kommer med svimlende rigdomme, ”der er ikke siden kommet så meget balsam som det, dronningen af Saba gav kong Salomo” (1 Kong 10,10), og alligevel udtrykker hun sin beundring over Salomos velstand og pragt. Læseren må forstå, at Salomos magt, rigdom og visdom i sandhed må være enestående, når den kan imponere selveste dronningen af Saba.

Det er nok ikke så overraskende for en moderne læser, at guld og ædelsten og kongemagt hører sammen i Det Gamle Testamente. Det gør de jo sådan set også i dag. Ethvert kongehus med respekt for sig selv har pragtfulde kronjuveler, overdådige og umådeligt kostbare smykker, som kan vises frem ved særlige lejligheder. Balsamstoffer derimod er en anden sag. I dag går vi ikke så meget op i, hvad de kongelige dufter af, men det gør man i Det Gamle Testamente, for velduft er lig med magt og vanvittig luksus. Det ser vi også i Salme 45, hvor den perfekte konges klæder dufter af ”myrra, aloe og kassia” (v. 9). Kassia er en form for kanel, myrra er velduftende krystaller af harpiks, og aloe er en velduftende træart. Ligesom røgelse, som laves af harpiks fra planten boswellia sacra, er disse parfumer importerede luksusvarer, der kostede svimlende formuer på Det Gamle Testamentes tid. En velduftende konge er således en styrtende rig og magtfuld konge, men også en konge, der er dygtig til at regere. Parfumer og balsamstoffer er importvarer, og dem kan man kun få fingre i, hvis man kan sikre handelsruterne ved hjælp af både militærmagt og diplomatiske aftaler. Det er altså på ingen måde en triviel oplysning i Det Gamle Testamente, at kongen dufter godt. Velduft og parfume er et tegn på fremragende regeringsevner, rigdom og magt.

Den velduftende gud

Beskrivelser af parfume og velduft kan altså fungere som propaganda for kongen i Det Gamle Testamente. I lyset af det er det interessant, at Gud Jahve selv også er omgivet af luksuriøs velduft, når han befinder sig i sin ’bolig’ i templet. Jahve ’bor’ i templets inderste rum, og her er han omgivet af duften af den hellige salvningsolie, som består af ”balsamstoffer af bedste slags” (2 Mos 30,23), og af røgen fra Jahves egen eksklusive røgelsesblanding (2 Mos 30,34). Jahve beskrives ofte som en konge i Det Gamle Testamente (se ”Den guddommelige konge”), og beskrivelsen af Jahves luksuriøst indrettede og parfumerede helligdom passer perfekt ind i dette gudsbillede. Jahve er kriger og dommer, en mægtig konge, de svages beskytter, og så dufter han vidunderligt, for det gør kongemagt i Det Gamle Testamente.

Læs også: Kongen - Guds højre hånd og Den guddommelige konge og Alt er kongens skyld! og Kongedøtre klædt i guld: Dronninger i Det Gamle Testamente.

Anne Katrine de Hemmer Gudme er ph.d. i teologi. Hun er professor ved Det Teologiske Fakultet i Oslo. Har bl.a. redigeret og bidraget til Gud og os - en antologi om Det Gamle Testamente. Desuden panelist i Bibelselskabets brevkasse. Læs hendes svar her.

Gud og os

Teologiske læsninger af Det Gamle Testamente i det 21. århundrede
gud og os
349,95

Udsolgt. Nyt oplag på vej

Forfatter: Jan Dietrich og Anne Katrine de Hemmer Gudme (red.)
Sidetal: 578 sider
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-171-4
Mål: 17 x 24 cm.