Kristeligt Dagblad er imponereret over Studiebibelen.
Kristeligt Dagblad kalder i anmeldelsen "Studiebibelen" for et storværk. Foto: Carsten Lundager.

10.06.2015 Thilde Thordahl Andersen

Kristeligt Dagblad om "Studiebibelen": Et imponerende storværk

Det er ikke kun fra Berlingske, der kommer rosende ord om Bibelselskabets nyeste udgivelse. Også Kristeligt Dagblad har pæne ting at sige om "Studiebibelen".

"Studiebibelen er et uomgængeligt værk for den nysgerrige bibellæser."

Sådan kan man læse i Kristeligt Dagblad, hvor biskop Steen Skovsgaard har anmeldt Studiebibelen.

Studiebibelen udkom i maj, og har hurtigt vakt begejstring blandt både studerende, præster og andre læsere med interesse for Bibelen.

Berlingskes litteraturredaktør, Søren Kassebeer, har kaldt Studiebibelen bogforårets måske vigtigste udgivelse på dansk, og nu støder Steen Skovsgaard til med flere rosende ord om værket.

I sin anmeldelse i Kristeligt Dagblad skriver han blandt andet:

"Man læser i sin bibel, men der er så meget, man ikke helt forstår. Det kan være ord, vendinger, begreber, tidshistoriske forhold og mange andre spørgsmål, som kan gøre det vanskeligt at forstå meningen. Så man har brug for vejledning, men hvor går man hen med sine spørgsmål?"

Han svarer selv på spørgsmålet:

"Nu er hjælpen her og vil fremover være lige ved hånden for alle nye og gamle bibellæsere. Det Danske Bibelselskab har nemlig udgivet et imponerende storværk: Studiebibelen. Et værk på 1756 sider, som er en gave og må være et 'must' for enhver bibellæser."

Studiebibelen er et uomgængeligt værk for den nysgerrige bibellæser.

Steen Skovsgaard lægger i sin anmeldelse vægt på, at det er en stærk redaktion, der står bag udgivelsen.

"Det er i det hele taget et godt selskab, man har samlet som bidragydere til Studiebibelen. Dygtige og kompetente, yngre og ældre universitetsfolk, som har noget på hjerte, og som veloplagt øser af deres viden."

Biskoppen slutter sin anmeldelse af med følgende opfordring omkring Studiebibelen:

"Den skal da ligge fremme og læses. To sider hver dag, så vil man efter omkring to et halvt år være ikke så lidt klogere! Tak for denne store hjælp."

Læs hele anmeldelsen her.

Steen Skovsgaard

Steen Skovsgaard

Steen Skovsgaard er biskop over Lolland-Falsters Stift.

Han er blandt andet forfatter til en guide om bøn. Køb den her.

Studiebibelen

Den autoriserede oversættelse med indledninger og kommentarer
Studiebibelen
799,95

Forfatter: Redigeret af Bodil Ejrnæs, Geert Hallbäck og Hans Jørgen Lundager Jensen
Sidetal: 1872 sider
Indbinding: Hæftet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7523-728-9
Mål: 16,2 x 23 x 3,3 cm
Andet: 1131 g