”Vi oplever rundt omkring i verden en ny nationalisme, hvor lande lukker om sig selv, og hvor religion og politik kobles tæt. Dermed bliver det sværere at være minoritet. Samtidig betyder Covid-19-sitationen, at der flere steder udpeges syndebukke – igen minoriteterne. I et stigende antal lande i verden udgør kristne denne minoritet,” fortæller Karsten Nissen, der er formand for tænketanken.

”Alle har ret til religionsfrihed – og også ret til ikke at tro”

Initiativet til Tænketanken for forfulgte kristne blev taget af sognepræst i Aabenraa, Jørgen Peder Jørgensen. Han henvendte sig til Karsten Nissen, og de to indbød en række interesserede personer til et møde på Hotel Nyborg Strand i marts 2019. Derefter blev tænketanken stiftet på et møde i Aarhus den 14. august samme år. Tænketanken er økumenisk sammensat, med medlemmer fra såvel de danske frikirker som fra Den Katolske Kirke og Folkekirken:

”Kristenforfølgelser er et anliggende for alle kristne, uanset konfession. Vi har et ansvar for vores trosfæller –  men tros- og religionsfrihed gælder alle, og derfor placerer vi tænketankens arbejde i en dansk tradition for menneskerettighedstænkning, som nyder bred accept. For alle har ret til religionsfrihed – og også ret til ikke at tro,” siger Karsten Nissen og henviser til artikel 18 i FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder fra 1966, der er tiltrådt af 173 lande og den stærkeste internationale og juridisk bindende konvention på religions- og trosfrihed.

Behov for politisk handling i verdens brændpunkter

Tænketankens formål er at formidle dokumenteret viden om overtrædelser og krænkelser af religionsfriheden til politikere, medier og den danske offentlighed – med særligt henblik på forfulgte kristne. Tænketanken søger at påvirke politikere, når dansk udenrigs- og udviklingspolitik skal formuleres, og den samarbejder med Udenrigsministeriets særlige enhed for Tros- og religionsfrihed, ligesom den også ønsker at samarbejde med Institut for Menneskerettigheder.

Den nye rapport Danmarks ansvar for forfulgte kristne stiller skarpt på, hvor presset på kristne aktuelt er størst – og hvor behovet for politisk handling dermed er mest påtrængende. Karsten Nissen udpeger særligt tre brændpunkter:

”Dels ser vi i dele af Afrika øget vold mod kristne og andre religiøse minoriteter, nogle steder motiveret religiøst af islamistiske grupper, som forsøger at udnytte den politiske ustabilitet til at rekruttere medlemmer. Dels ser vi i Mellemøsten en kraftig tilbagegang i antallet af kristne. Her er religiøs forfølgelse er én blandt flere årsager til, at de kristne forsvinder fra Mellemøsten. Fejlslagne stater, sikkerhedsvakuum og borgerkrig er andre faktorer blandt mange. Og endelig ser vi tegn på, at man i de folkerige lande i Asien udnytter lukketheden omkring corona-pandemien til at tage yderligere kontrol over religiøse minoriteter, der anses som en trussel mod landenes kultur og værdier. Især Nordkorea og Kina, men i stigende grad også Indien, undertrykker religiøse minoriteter.”

Ytringsfrihed og religionsfrihed går hånd i hånd

Rapporten præsenterer også en dugfrisk holdningsundersøgelse om danskernes viden om og holdninger til religiøs forfølgelse, udført af Megafon. Den viser, at ytringsfriheden og religionsfriheden står næsten side om side, når danskerne skal udpege, hvilke menneskerettigheder, de mener, er under stærkest pres i verden i dag:

”De to rettigheder, ytringsfriheden og religionsfriheden, er hinandens forudsætninger, både idéhistorisk, og som det er i dag. For hvis vi internationalt arbejder for at styrke religionsfriheden, vil vi samtidig styrke ytringsfriheden for dem, der i dag undertrykkes. Det er dét, der er opgaven nu, både for politikere, for os og for organisationer som Bibelselskabet, der arbejder for og iblandt forfulgte kristne – og som allerede igennem mange år har gjort en kæmpe indsats. Vi har hårdt brug for, at dette arbejde nu også bakkes op af stærkere politisk handling.”

Læs Megafon-undersøgelsen

Besøg Tænketanken for forfulgte kristnes hjemmeside