”Det, vi har opnået, kan i virkeligheden slet ikke gøres op i tal. Det har skabt forandringer i folks liv!” - Direktør, Terry Ascott. På billedet poser flygtninge drenge til kameraet. Foto: Redux
I forbindelse med en mærkedag eller en mindehøjtidelighed kan du samle ind til trængte kristne i hele verden. Foto: TV-stationen SAT-7.

Lav din egen indsamling

Fylder du rundt, har du jubilæum, eller ønsker du i forbindelse med en mindehøjtidelighed at samle ind til et velgørende formål i stedet for at modtage blomster og gaver?

Så kan du vælge at oprette en indsamling i anledning af dagen. I stedet for at modtage blomster eller gaver, kan du opfordre dine venner, familie, kolleger og andre i omgangskredsen til i stedet at donere et valgfrit beløb til din indsamling hos Bibelselskabet.

Donationerne, der bliver samlet ind i forbindelse med mærkedage og mindehøjtideligheder, er med til at sikre, at flere kristne modtager Bibelen på deres eget sprog, lærer at læse med bibelsk læsetræning eller får bearbejdet traumer med bibelsk sjælesorg.

Sådan gør du:

Kontakt os på telefon 53 36 86 65 eller indsamling@bibelselskabet.dk. Så registrerer vi indsamlingen, og du skal så blot oplyse følgende: Reg.nr. 3001, kontonr. 9000488 eller giro 900-0488 til dem, der ønsker at give en donation. Efter mærkedagen eller mindehøjtideligheden sender Bibelselskabet et takkebrev til dig med oplysning om det samlede beløb og med en liste over dem, der har givet et bidrag. Derfor skal du huske at minde venner og familie om, at de skal mærke indbetaling med navnet på den person, som indsamlingen er tiltænkt, samt angive deres eget navn som indbetaler.

En indsamling til fordel for Bibelselskabets internationale arbejde, i forbindelse med en mærkedag eller mindehøjtidelighed, er et værdifuldt bidrag til trængte kristne over hele verden.

Tak for din hjælp. 

Se, hvordan du ellers kan støtte