"Christ's descent into Hell" - malet af en følger af Hieronymus Bosch
Måske kunne man teologisk ønske et andet udtryk, hvis man vil undgå de konnotationer af angst for evig straf, der knytter sig til ordet ’helvede’, svarer Geert Hallbäck. Billedet er "Christ's descent into Hell" - malet af en følger af Hieronymus Bosch. Foto: Wikimedia Commons

Brevkassen: Hvordan er 'helvede' oversat i den danske bibel?

Brian vil gerne vide, hvilke overvejelser der ligger bag oversættelsen af ordet 'helvede' i den autoriserede danske bibel fra 1992. Teologerne Helge Kjær Nielsen og Geert Hallbäck hjælper med et svar.

Kære Bibelselskabet 

I har før været behjælpelig med gode svar, og nu prøver jeg igen, da jeg er i gang med at udarbejde et foredrag omkring helvede i Bibelen jeg skal fremholde her i foråret. Jeg har set på jeres hjemmeside, men har ikke fundet noget om emnet. Måske har jeg blot ikke kigget ordentligt efter. 

Helt overordnet er jeg interesseret i at høre baggrunden for brugen af "Helvede" i den autoriserede oversættelse fra 1992. 

I ordforklaringen (side 1154 under "Hinnoms søns dal"), nævnes der at "det hebraiske navn i den forvanskede græske form gehenna blev en betegnelse for Helvede". Hvornår blev Helvede en betegnelse?

Og henviser "den forvanskede græske form gehenna" til at hinnoms dal er blevet translittereret og dermed forvansket, eller ligger der noget andet i det?

Og er begrebet Helvede eventuelt taget op til revision i kommende oversættelser fra Bibelselskabet til fordel for for eksempel en translitteration eller andre mere moderne udtryk?

Håber I - om muligt - kan være behjælpelig med en henvisning eller et svar. 

Hav det godt og tak for jeres store arbejde med at udbrede det gode budskab

Med venlig hilsen

Brian

***********************************************************

Helge Kjær Nielsen, dr. theol og forhenværende lektor i Det Nye Testamente samt en af oversætterne bag den autoriserede danske bibel, svarer:

Kære Brian

Ordet ’gehenna’ forekommer kun tolv gange i Det Nye Testamentes græske grundtekst, og de allerførste danske bibeloversættelser, nemlig Chr II's Nye Testamente fra 1524 og Chr III's Bibel fra 1550, oversætter ordet ’gehenna’ ved helvede. Den gengivelse af ’gehenna’ er altså fastholdt. 

Ifølge Ordbog over det danske Sprog er ordet helvede dannet af to oldnordiske ord, nemlig Hel og víti, der betyder henholdsvis de dødes rige og straf. Ordet helvede betegner altså et dødsrige, hvor der straffes.

Der er naturligvis en begrundelse for at oversætte ’gehenna’ ved helvede. ’Gehenna’ er en transkription af det hebraiske ord Hinnomdalen eller Hinnoms søns dal, det vil sige dalen syd og sydvest for Jerusalem. Til det sted knyttede der sig en række stærkt negative forestillinger.

Her skal der ifølge blandt andet Anden Krønikkebog kapitel 28, vers 2-3 og Jeremias' Bog kapitel 32, vers 35 have været ofret børn til Molok, og ikke mindst af den apokalyptiske litteratur fremgår, at dalen blev opfattet som det sted, hvor de ugudelige straffes, ifølge Daniels Bog kapitel 12, vers 2 i al evighed.

I Det Nye Testamente er helvede frem for alt at forstå som modsætningen til Guds rige og til frelsen.

Venlig hilsen

Helge Kjær Nielsen

Se Helge Kjær Nielsens andre brevkassesvar.

***********************************************************

Geert Hallbäck, teolog og tidligere lektor i Det Nye Testamente samt en af hovedkræfterne bag Den Nye Aftale og Studiebibelen, svarer på spørgsmålet om en fremtidig brug af ordet 'helvede':

Kære Brian

Om man vil ændre brugen af ’helvede’ i kommende oversættelser, afhænger af, hvilken oversættelsestype der bliver tale om.

Hvis man ønsker en såkaldt markeret oversættelse, det vil sige en oversættelse, hvor det klart fremgår, at der oversættes fra et fremmed sprog, hvis ord og begreber ikke uden videre falder sammen med udtryksmulighederne på det sprog, der oversættes til, kan man godt forestille sig, at det hebraiserende udtryk ’Gehenna’ vil blive bruges.

Hvis man derimod ønsker en umarkeret oversættelse, det vil sige en oversættelse, der skal forekomme den danske læser så upåfaldende og ’naturlig’ som muligt, vil man sandsynligvis fastholde brugen af ’helvede’, da ordet er velkendt og uden videre forståeligt på dansk.

Derfor har jeg også svært ved at se, at der er behov for ’et mere moderne udtryk’. Der er i hvert fald ikke sprogligt brug for et andet udtryk.

Måske kunne man teologisk ønske et andet udtryk, hvis man vil undgå de konnotationer af angst for evig straf, der knytter sig til ordet ’helvede’. Men det er vist snarere et formidlingsspørgsmål end et oversættelsesspørgsmål. Hvis der tænkes på en kommende, ny autoriseret oversættelse, vil man sandsynligvis ønske en umarkeret oversættelse med genbrug af ’helvede’. I øvrigt er der ingen aktuelle planer om en ny oversættelse af Det Nye Testamente.

Venlig hilsen

Geert Hallbäck

Læs Geert Hallbäcks andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.

Gehenna

Ifølge Helge Kjær Nielsen er der en begrundelse for at oversætte ’gehenna’ ved helvede. ’Gehenna’ er en transkription af det hebraiske ord Hinnomdalen eller Hinnoms søns dal, det vil sige dalen syd og sydvest for Jerusalem. Til det sted knyttede der sig en række stærkt negative forestillinger. Blandt andet står der i Anden Krønikkebog kapitel 28, vers 2-3:

"Han fulgte i Israels kongers spor. Han lavede endog støbte gudebilleder for Ba'alerne, og han tændte offerild i Hinnoms søns dal og brændte sine sønner efter de afskyelige skikke hos de folkeslag, som Herren havde drevet bort foran israelitterne."