Brevkassen: Hvad betyder 'med barn ved Helligånden'?

Kære Bibelselskabet

Jeg har brug for at få uddybet noget, som jeg håber, I kan hjælpe mig med. Det drejer sig om Matthæusevangeliet - Jesu Fødsel. I 1:18 står der skrevet “Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun var blevet med barn ved Helligånden.”

Jeg håber, at I kan hjælpe mig med at uddybe dette, da jeg har svært ved at forstå, hvad der menes med “hun var blevet med barn ved Helligånden”.

Hilsen

Emma  

*********************************

Kære Emma

Hvad der menes med ”hun var blevet med barn ved Helligånden”? Med dette spørgsmål peger du på et tekststykke, hvis indhold er meget komplekst og sammensat og ud fra teksten kan der stilles mange flere spørgsmål, f.eks. ’Josef – hvad med ham?’ ’Hvordan kan Maria være jomfru, når hun føder et barn?’ ’Fortæller dette afsnit i Matthæusevangeliet, at Jesus har status som menneske eller Gud?’ Og teksten rører også ved spørgsmålet om, hvordan man i det bibelske univers kan forstå Guds muligheder og magt.

På det helt menneskelige plan er det ikke til at forstå, at Maria skulle være blevet med barn, uden at hun har haft et forhold til en mand. Mere er der vel ikke at sige om det. I en menneskelig sammenhæng er det ikke muligt.

Men det næste og lige så vigtige spørgsmål er så, hvordan vi kan forstå udsagnet om ”med barn ved Helligånden”. Hvad kan der menes med det, hvis det ikke giver mening under almindelige menneskelige vilkår?

Igennem alle de bibelske tekster er der en generel enighed om, at Guds muligheder overgår menneskers. Det vil sige, at alle bibelske tekster bygger på en forståelse af Gud, som den hvis vilje kan udmønte sig i mange overraskende og usædvanlige begivenheder. Nogle gange er der tale om straffe, som mennesker udsættes for, andre gange er det velsignelse, som er Guds vilje. I alle tilfælde er det Guds vilje, som kommer til udtryk, og som netop tydeligt ses i de begivenheder, som ikke ligger indenfor normalsfæren. Derfor er det naturligvis en velsignelse, der her er tale om. Marias velsignelse med et barn. Gud vilje kommer til udtryk på denne måde.

Som du ser i begyndelsen af Matthæusevangeliet (1,1-17) så lægger Matthæus stor vægt på slægtssammenhængen mellem Abraham og David og mellem David og Josef. De forbinder sig alle via far og søn-relation igennem 3 gange 14 slægtled. Stor orden og symmetri udtrykkes herigennem og dermed noget helt andet end en tilfældig og rodet familiemæssig baggrund. Den som er slægtleddet inden Jesus Kristus er Josef, Marias mand. Dette står direkte i vers 16 og ville, hvis det var det eneste, vi hørte om Jesus’ baggrund, være en særdeles stærk fremhævelse af Josefs faderskab.

Omvendt i vers 18-21 er logikken den, som jeg begyndte med at forklare, nemlig at forhold som på forskellig vis stikker ud fra normalen og kan forklares og forstås som et udtryk for Guds særlige vilje på området. Her er sammenhængen i teksten nemlig, at Josef ikke er faren, men til trods for Josefs ønske om at skille sig fra Maria, bliver han overbevist af en engel om, at han i stedet skal forstå sønnen som undfanget af Helligånden – altså en søn af Guds ånd. Sønnen skal gives et navn – Jesus – som udtryk for den funktion, som han skal få, nemlig at ’han skal frelse sit  folk fra deres synder’.

Samlet set har vi i de første 21 vers i Matthæusevangeliet en tekst, som balancerer på en knivsæg og får sagt to ting på én gang, nemlig både at Jesus er Josefs søn, og at Jesus er søn af Helligånden, altså Gud. Hvis læseren da har svært ved at forstå denne sammenknytning af to fadderskaber på én gang, så giver teksten i vers 22 selv en forståelsesramme til afklaring. For dette sker for at opfylde en profetisk tekst om at ’jomfruen skal blive med barn…’ og Josef vågner af sin drøm, som har forklaret ham præcist, hvad han skal gøre og præcist, hvordan han skal forstå, hvad der sker i hans familie.

For at vi som læsere skal forstå, at der vitterligt er tale om to samtidige fadderskaber og at den jordiske logik også fastholdes og ikke skubbes væk som uvæsentlig, så får vi at vide i vers 25 ’Men han lå ikke med hende, før hun fødte sin søn.’ Der er altså virkelig tale om to forklaringsmodeller omkring hvem der er Jesus´ far, som gennemføres logisk begge to – den ene udrangerer ikke den anden.

’Med barn ved Helligånden’ – hvad betyder det? Ja, i hvert fald at Matthæusevangeliet ønsker at sige to ting på samme tid, nemlig at Jesus er søn af Gud og søn af mennesker – og at der til denne særlige status hører en særlig opgave nemlig at frelse sit folk fra deres synder (vers 21). Dette står som vi har set i evangeliets første kapitel og er dermed en prolog, som giver forståelseshorisont til hele evangeliet. I kapitel 2 leder Kong Herodes efter en konge, hvilket bevirker at Maria og Josef på helt igennem menneskelig vis bliver flygtninge i Egypten.

Men straks i kapitel 3 er der i forbindelse med Jesu dåb en samtale mellem Jesus og Guds røst fra himlene, efterfulgt af kapitel 4, hvor Jesus fristes i ørkenen af Djævelen, og engle viser ham efterfølgende omsorg. Altså helt igennem en virkelighed domineret af kræfter og figurer, som er udenfor den almindelige menneskelige erfaringshorisont, men omfatter Gud og hans engle og modstander Djævelen. Hele evangeliet igennem spilles på denne dobbelthed, at Jesus har jordiske forældre, samtidig med at Jesus er Guds søn, en dobbelthed som vi også ser i slutningen af evangeliet, når en officer og hans soldater siger; ’Sandelig, han var Guds søn’, samtidig med at Jesus dør som et menneske på korset (kapitel 27 vers 54).

At det kan dreje sig om guddommelig indgriben, når kvinder bliver gravide, er ikke kun synligt i fortællingen om Maria, der bliver gravid med Jesus. I Gammel Testamente er ufrivillig barnløshed, der bliver løst ved guddommelig indgriben ikke uset. Sara er virkelig gammel (90 år) inden hun bliver gravid med Isak (1. Mosebog kapitel 17). Da er Abraham 99 år og Abraham får dette at vide af Gud selv, som en nødt til at understrege sin autoritet, da Sara ler ad nyheden, og ikke mener, at det vil kunne lade sig gøre. Gud siger: ”Intet er umuligt for Herren.” (1. Mosebog kapitel 18 ved 14). Det vil sige, at den referenceramme Matthæusevangeliet finder i Gammel Testamente allerede har åbnet for, at der kan ske underfulde ting i forbindelse med graviditet, og at velsignelsen kommer fra Gud, således også til Maria.

Venlig hilsen

Ane

Ane Kirstine Brandt er ph.d. i teologi og lektor på læreruddannelsen UCC. Læs hendes brevkassesvar her.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.