Reina Valera-Bibel fra 1909
Textus Receptus kan oversættes til "den modtagne tekst", og er grundlaget for bl.a. Lutherbibelen, King James-Bibelen eller (illustration) Reina Valera-Bibelen, her i en udgave fra 1909. Foto: Wikimedia Commons

22.07.2016

Brevkassen: Hvad er Textus Receptus?

Ib undrer sig over, hvad Textus Receptus mon er, og lektor ved Menighedsfakultetet Morten Hørning kommer med et svar.

Til Bibelselskabets Spørgepanel.

Spørgsmålet er ganske enkelt:

Hvad er Textus Receptus?

Spørgeren er Ib

*********************************

Hej, Ib

Textus Receptus (latin for den reciperede/modtagne tekst) er en betegnelse, der blev brugt første gang i 1633 omkring udgivelsen af en version af Det Nye Testamente på græsk.

Udgivernes mening var at give netop denne ordlyd autoritet ved at sige, at præcis denne version af Det Nye Testamente er kirkens "modtagne tekst". Arbejdet med at etablere en "textus receptus" gik i gang med trykpressens opfindelse. Nu kunne både Det Gamle Testamente på hebraisk og Det Nye Testamente på græsk spredes med lynets hast. Derfor føltes det afgørende at få låst muligheden for at have flere versioner i omløb.

For Det Gamle Testamentes vedkommende var kirken hjulpet af en kontrolleret overlevering via de jødiske rabbinere (i den såkaldte masoretiske tradition). For Det Nye Testamentes vedkommende var det derimod sværere. I den vestlige kirke havde man nemlig sat al sin lid til den latinske oversættelse fra det fjerde århundrede af Hieronymus (Vulgata). Der eksisterede dog i klosterbibliotekerne versioner af den græske tekst, og etableringen af Textus Receptus på græsk er særligt knyttet til Erasmus af Rotterdam, der i 1516 i al hast sammenskrev de græske håndskrifter, han kunne finde i Basel, til en trykt version af Det Nye Testamente på græsk.

Kirkehistorisk fik denne version (med få senere forbedringer og ændringer) kolossal betydning. Det var den, der lå til grund for Luthers oversættelse til tysk og den engelske King James-version. Derimod har Textus Receptus modtaget hård kritik af moderne tekstkritisk forskning. Erasmus' håndskrifter var nemlig ganske sene, og i visse tilfælde manglede passager, som han så selv tilføjede ved at tilbageoversætte fra latin.

I det 19. århundrede begyndte der en stor jagt på at finde de ældste håndskrifter til Det Nye Testamente i alverdens klosterbiblioteker samt et møjsommeligt videnskabeligt arbejde med at opstille kriterier for at bedømme varierende ordlyd for så på den baggrund at genskabe den mest originale ordlyd. Dette arbejde foregår den dag i dag og har resulteret i den græske tekstversion af Det Nye Testamente, Nestle-Aland, der ligger til grund for de fleste moderne oversættelser, herunder den danske.

Venlig hilsen

Morten Hørning

Morten Hørning er lektor i Det Nye Testamente ved Menighedsfakultetet og ph.d. i teologi. Læs hans andre brevkassesvar her.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.

Bibeloversættelser

Allerede tidligt begyndte man at oversætte de bibelske skrifter. Fra det 2. århundrede f. Kr. foreligger den første oversættelse af Det Gamle Testamente og fra det 2. århundrede e. Kr. de første oversættelser af Det Nye Testamente fra græsk til latin.

Læs mere om bibeloversættelser.