Jorden set fra månen.
Er jorden verdens centrum ifølge Bibelen? Foto: Pixabay

Brevkassen: Er jorden centrum i universet?

Står der noget i Det Gamle Testamente om, at jorden er centrum i universet? Sådan spørger Sundas, og Else Holt kommer med et svar.

Til Bibelselskabet

Står der nogen steder i Det Gamle Testamente, at jorden er centrum i universet?

Venlig hilsen

Sundas

****************************

Kære Sundas

Dit spørgsmål forudsætter, at man tænker og formulerer sig i begreber, nemlig begrebet ”centrum” og begrebet ”universet.” Men i Det Gamle Testamente tænker man typisk ikke i begreber, men konkret.

Spørgsmålet ville derfor i kort form kunne besvares med et ”Nej.”

Den lidt længere version er, at man i tekster, der handler om jordens forhold til universet, tænker med udgangspunkt i jorden og de mennesker, der lever på den.

I første skabelsesberetning, 1 Mos 1, kommer jorden til syne ved, at det kaotiske mørke og vand, der dækker den, viger tilbage på Guds befaling, så jorden kan komme til syne, planter spire frem og dyr og mennesker kan leve i himmel, hav og jord. I anden skabelsesberetning skabes mennesket med henblik på at dyrke agerjorden (se 1 Mos 2,4-9) – universet kommer slet ikke på tale.

I Salme 46 kan vi derimod læse om jordens placering i skaberværket (det man med lidt god vilje kunne kalde universet). Af Sl 46,2-4 fremgår det, at jordskiven hviler på bjerge, der som piloteringssøjler står i det underjordiske urhav. Kombinerer man dette med fremstillingen i 1 Mos 1 af himlen som en hvælving over jorden, hvorpå sol, måne og stjerner er anbragt, får man et verdensbillede, hvori jorden er centrum. Solen går på sin bane hen over hvælvingen fra morgen til aften, som det beskrives i Sl 19,5-7.

Endelig må det tilføjes, at Det Gamle Testamente sådan set slet ikke er interesseret i at udtale sig om det naturvidenskabelige spørgsmål, om universet er centreret om jorden eller om solen. Hvad de gammeltestamentlige udsagn ytrer sig om er, at verden er skabt af Gud, som kerer sig om den og de planter, mennesker og dyr, som lever på den, og at skaberguden har anbragt menneskene på denne jord for at tage sig af den (se 1 Mos 1,28-30).

Med venlig hilsen

Else Holt

Else Holt er lektor og ph.d. i teologi med speciale i Det Gamle Testamente. Læs hendes andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.

Verdens skabelse

I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. 

Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene.

Gud sagde: »Der skal være lys!« Og der blev lys. Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket.  Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Så blev det aften, og det blev morgen, første dag.

Gud sagde: »Der skal være en hvælving i vandene; den skal skille vandene!« Og det skete; Gud skabte hvælvingen, som skilte vandet under hvælvingen fra vandet over hvælvingen. Gud kaldte hvælvingen himmel. Så blev det aften, og det blev morgen, anden dag.

Gud sagde: »Vandet under himlen skal samle sig på ét sted, så det tørre land kommer til syne!« Og det skete. Gud kaldte det tørre land jord, og det sted, hvor vandet samlede sig, kaldte han hav. Gud så, at det var godt.

1. Mosebog, vers 1-10.

Læs hele kapitlet her.