Brevkassen: Hvorfor oversættes "velbehag" til "udvalgt" i Den Nye Aftale?

Til Bibelselskabet

Juleaften hørte jeg juleevangeliet læst som den nye oversættelse.

Jeg er forundret over, at ”Fred til mennesker der har Guds velbehag” er nytolket som ”Han kommer med fred til mennesker på jorden, til dem, som han har udvalgt”. I min sproglige forståelse har ordet velbehag en helt anden betydning end ordet udvalgt. Hvilken forklaring der er på dette ord skifte vil det glæde mig at høre. 

Med venlig julehilsen

Harald

*********************************

Kære Harald

Spørgsmålet angår oversættelsen af den såkaldte ’englesang’ (Lukasevangeliet kap. 2, vers 14), en lille hymnisk tekst, der indgår i Juleevangeliet.

I den autoriserede oversættelse fra 1992 lyder sidste linje:  "Fred til mennesker med Guds velbehag", mens vi i Den Nye Aftale oversætter: "til dem, som han har udvalgt".

For det første vil jeg gøre opmærksom på, at det kan diskuteres, om hele verset skal opfattes som tre-leddet eller to-leddet. Traditionelt har man opfattet det som tre-leddet. I 1907-oversættelsen hed det: "Ære være Gud i det højeste!/ og fred på jorden! / i mennesker velbehag!". Det blev i 1948-oversættelsen til "Ære være Gud i det højeste!/ og på jorden fred i mennesker,/ der har hans velbehag!". Her afviger 1992 altså fra den gængse forståelse og opfatter verset som to-leddet. Vi er i Den Nye Aftale vendt tilbage til den tre-leddede forståelse.

Nu angår spørgsmålet mere præcist det ord, der traditionelt oversættes ’velbehag’, men som i Den Nye Aftale er blevet til ’udvalgt’. Når den autoriserede oversættelse fra 1992 har bibeholdt oversættelsen ’velbehag’, skyldes det sandsynligvis hensynet til oversættelsestraditionen.

Den har vi ikke følt os forpligtet på i forbindelse med Den Nye Aftale, der udtrykkeligt er en oversættelse til nudansk. Derfor skulle der under alle omstændigheder findes en ny oversættelse, da ordet ’velbehag’ ikke bruges på nudansk. Dertil kommer, at udtrykkene "med (nogens) velbehag" eller "har (nogens)velbehag" er uklare; de lyder måske poetiske og højtidelige, men hvad den præcise mening er, henstår i det uvisse.

I Den Nye Aftale prioriterer vi den betydningsmæssige præcision og klarhed over for den følelsesmæssige klang; man kan selvfølgelig vælge en anden oversættelsestype, men i Den Nye Aftale er ambitionen, at oversættelsen skal være umiddelbart forståelig og let at opfatte.

Dertil kommer, at det græske ord eudokia, der direkte oversat betyder ’synes godt om’ (og som var et helt almindeligt hverdagsord på græsk), i alle de tilfælde, hvor det forekommer uden for den bibelske sammenhæng, bruges i betydningen ’foretrække’ eller ’vælge’. Sådan er det uden tvivl blevet forstået af Lukasevangeliets første læsere. Derfor oversætter vi det i Den Nye Aftale til ’udvalgt’. Det ligger tættere på den græske betydning, og det er direkte forståeligt på nudansk i modsætning til det smukke, men kryptiske ’velbehag’.

Med venlig hilsen

Geert Hallbäck

Geert Hallbäck er forhenværende lektor i Det Nye Testamente og en af de hovedansvarlige for Den Nye Aftale. Se hans andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.