"Jeg ville genfortælle Det Nye Testamente som en vandringens historie. Jesus og hans disciple lever et liv på vejene, og hvor går de hen? De går til Jerusalem, og det ville jeg se med egne øjne."

Sådan fortæller Ida Jessen. Hun er en af landets mest populære forfattere, og hun står bag Bibelselskabets nye børnebibel, Bibelhistorier, som hun har lavet i samarbejde med den prisbelønnede illustrator Hanne Bartholin. De to tog sammen med forlagschef hos Bibelselskabet Lisbeth Elkjær Øland til Jerusalem for at opleve de bibelske fortællinger på egen krop.

"Når man læser de bibelske tekster, er det en fremmed verden. Jeg ville se, hvordan ørkenen er, og hvordan solen ser ud, når den står op over Oliebjerget," siger Ida Jessen.

Hun og rejsefællerne besøgte blandt meget andet den gamle by i Jerusalem, Oliebjerget, Jordanfloden, den barmhjertige samaritaners vej fra Jerusalem til Jeriko og den golde ørken.

Forlagschef Lisbeth Elkjær Øland, som har redigeret Bibelhistorier, var fra starten med på idéen om at lade Ida Jessen og Hanne Bartholin se nogle af de steder, hvor de bibelske begivenheder har udspillet sig:

"Det handler om at give Ida og Hanne inspiration til arbejdet med at genfortælle Bibelen ved at lade dem indsnuse duften, se farverne og mærke mylderet i og omkring Jerusalem," siger hun og fortsætter:

"Og det er tydeligt at se og læse i Bibelhistorier, at de har brugt erfaringerne."

En levende historie

Hanne Bartholin husker, at særligt Getsemane Have, hvor Jesus fik sit judaskys, gjorde et stærkt indtryk. Og her var det ikke dramaet, men en fredfyldt ro, der greb hende.

"Der er et helt særligt lys på grund af de mange hvide gravsten, der støder op til haven, og nogle af dem er mere end 2.000 år gamle. Jeg tænkte på alle de almindelige mennesker og personligheder fra Bibelen, der gennem tiden havde været i den have, hvor jeg nu stod. Det var den vibrerende historie, jeg stod midt i."

Ida Jessen husker, hvordan den israelske ørken var tør og øde, men at der få steder skød spirer af lysegrønt græs op mellem sandkornene.

"Pludselig stod det klart for mig, hvordan det ser ud, når Gud i Jobs Bog lader det regne i ørkenen, hvor ingen har brug for græs."

Hun peger på Jerusalem som et af de allermest stimulerende steder, hun har været i sit liv. Men hvorfor?

"Fordi man stiger ned i historiens brønd. Fra Bibelen har man en begrebsverden, som man nu vandrer rundt i med nysgerrighed og en flig af fortrolighed."

Jerusalem i arbejdsværelset

Hvordan kan oplevelserne i og omkring Jerusalem så bruges, når man kommer hjem til det tomme papir? Hanne Bartholin er blandt blevet inspireret af de sanselige indtryk af lys, hun har fået på rejsen.

"Ved at være der er jeg kommet hjem i historien. Så i stedet for at tegne udefra og ind har jeg kunnet tegne indefra og ud. Det har lagt sig som en varm, solid viden inden i mig."

Da Ida Jessen kom hjem fra sin rejse, skrev hun et kapitel om Jesus, der som 12-årig opholder sig i templet.

"Den var alt for farvet af min begejstring af Jerusalem, og jeg måtte luge ud i den. Sådan er det tit, når jeg har lavet research - perspektivet forskubber sig. Men efterhånden har rejsen fået den plads, den skal have: Researchen skal ikke være prægtige smykker, man holder frem, men en naturlighed, hvormed man færdes i stoffet."

Den sikkerhed er afgørende for Ida Jessen, for den giver hende en autoritet til at genfortælle de bibelske fortællinger:

"Når jeg har set, hvilken farve ørkensandet har, så giver det mig mod til at tiltage mig frækheden til at gøre stoffet til mit eget. Som forfatter skal jeg farve det, jeg skriver om, og derfor skal jeg vide noget om det, jeg farver."