Istanbul. Foto: Synne Garff
Mange turbulente år i det politiske liv og millioner af syriske og irakiske flygtninge har sat sig spor i Tyrkiet. Den årlige rapport fra sammenslutningen af protestanter er ikke opløftende læsning. Hadforbrydelser mod kristne, indbrud i kirker, chikane og udvisning af præster, benspænd i forhold til udøvelse af den kristne tro er blot nogle af de ting, der nævnes som problematiske. Foto: Synne Garff

Synne Garff, international chef i Bibelselskabet

SAT-7: Et kreativt tv-studie under jorden

SAT-7's tv-station i Tyrkiet er kun få år gammel. Studiet ligger i lokaler , der oprindeligt var bygget som parkeringshus, og at det overhovedet er lykkedes at få sendetid, betragtes som et lille mirakel

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Indgangen til SAT-7-studierne i Istanbul ligger diskret i en baggård. Det eneste, man ser, er et lille glashus. Det er næsten symbolsk for de kristnes situation i landet.

Den årlige rapport fra sammenslutningen af protestanter er ikke opløftende læsning. Hadforbrydelser mod kristne, indbrud i kirker, chikane og udvisning af præster, benspænd i forhold til udøvelse af den kristne tro er blot nogle af de ting, der nævnes som problematiske. Landets turbulente år i det politiske liv og millioner af syriske og irakiske flygtninge har sat sig spor.

Et lille mirakel

Trappen fører mig ned under jorden, hvor studier og kontorer ligger på flere etager. De ansatte søger derfor op til overfladen nogle gange om dagen for at trække frisk luft og få lys.

Tv-stationen i Tyrkiet er få år gammel, og at det lykkedes at få sendetid, opfattes stadig som et lille mirakel. De bureaukratiske benspænd ville nærmest ingen ende tage.

Lokalerne var oprindeligt bygget som parkeringshus, men bygherren glemte at få etableret en ordentlig indgang, så bilerne kunne ikke komme ind. "Ikke overraskende," ler direktøren for tv-stationen, Melih Ekener. "Det her er Tyrkiet …"

Han fortæller, at kreative sjæle hurtigt fik omdannet det havarerede parkeringshus til en underjordisk paintball-bane, og sådan blev lokalerne brugt i nogle år.  I et økonomisk vakuum lykkedes det Melih Ekener at få fingre i lokalerne til en favorabel pris, og i løbet af få måneder var parkeringsanlægget omdannet til topmoderne studier, der i dag fx har robotkameraer for at spare mandetimer. Til gengæld er der travlt i producerrummet, hvor der klippes fra kamera til kamera. 

synne_garff
Synne Garff, international chef i Bibelselskabet, har besøgt SAT-7-studierne i Istanbul. "Tv kan noget enestående i et land, hvor religiøse minoriteter må sno sig for at kunne udøve deres tro."

Højtlæsning om natten

Da jeg er på besøg, er der gang i produktionen af et børneprogram, som også er kendt for sin formidling af Bibelens fortællinger. De veloplagte studieværtinder instruerer også i nogle kreative klippe-klistre-opgaver. Vi sætter os i et par lænestole i et tomt studie. På hylden står en tyk bibel, som Melih Ekener tager frem og bladrer i.

At hjælpe et søgende menneske med at få kontakt med en kirke, kan i sig selv skabe problemer.

"Vi har planer om en række programmer med højtlæsning fra Bibelen for voksne. Programmerne skal sendes om natten fra 01-05. For dem der ikke kan sove. Jeg håber selvfølgelig, at oplæsningen ikke virker søvndyssende, men snarere beroligende på seerne."

Religiøse minoriteters kamp for troen

Direktøren giver mange eksempler på den positive indvirkning, programmerne har. Der kommer mange seerreaktioner. En dag ringede en mand fra den østlige del af Tyrkiet og fortalte, at han var blevet kristen efter at have fulgt stationens programmer en rum tid. – Nu ville han gerne vide, hvordan han kunne vokse yderligere i sin tro. Om vi kunne hjælpe ham.

Den slags henvendelser er altid problematiske, for i Tyrkiet er der skrappe regler for formidling af kristendommen. Man kan nemt blive beskyldt for proselytvirksomhed. At hjælpe et søgende menneske med at få kontakt med en kirke, kan i sig selv skabe problemer. Men SAT-7’s personale vovede et øje, og manden var taknemmelig for at kunne rejse til Istanbul og mødes med en præst.

Den unge tv-station har fået en forrygende start og produceret en mængde programmer for både unge og gamle. Det skorter hverken på ideer eller nysgerrige seere. Så jeg tager opløftet derfra i vished om, at tv kan noget enestående i et land, hvor religiøse minoriteter må sno sig for at kunne udøve deres tro.