Terrorbølge truer Iraks kristne

Manden med det milde, mørke blik er armensk ærkebiskop. Han hedder Avak Asadourian og er generalsekretær for Rådet for Kristne Kirkeledere i Irak, som repræsenterer de 14 forskellige kristne kirkesamfund i landet. Han er også med i SAT-7’s bestyrelse. Jeg møder ham på satellitkanalens årlige netværksmøde for partnere og interessenter i Tyrkiet.

Ærkebiskoppen har været vidne til frygtelige tragedier. Man regner med, at omkring en halv million irakere døde i forbindelse med krigen, da Saddam Hussein blev fjernet – heraf mange børn. I skyggen af krigen i Syrien gennemlever landet den værste terrorbølge i fem år med drab på markedspladser, hellige steder og angreb selv på fodboldkampe for børn. I 2013 blev 9000 mennesker dræbt ved terroraktioner. I november 2013 var der 50 selvmordsaktioner i modsætning til blot tre i november året før. I januar 2014 blev 1000 mennesker dræbt. Det menes, at der er træningslejre for terrorister i den bjergrige Diyala-provins øst for Bagdad op mod den iranske grænse.

Sammen med stigningen i angreb på irakiske civile i Bagdad og andre steder har sunniekstremistiske grupper erobret territorium i den vestlige Anbar-provinsen. I flere uger har de kontrolleret byen Falluja og dele af Ramadi. Andre områder af landet er også blevet højborge i den islamiske stat og for Al Qaeda. Syrien trækker sine spor. Ninawa-provinsen i det nordlige Irak er blevet en gateway for terrorister til Syrien. 

Ærkebiskoppen er selv bosat i Bagdad og udsætter sig for risikoen for selvmordsbombere hver gang, han tager på arbejde. Han trækker på skulderen over sit eget offer.

”Jeg bliver, men de kristne spørger mig: Kan du beskytte min familie? Kan du give mig et job? Kan du garantere, at jeg ikke bliver sprængt i luften? Og jeg svarer bedrøvet, at det kan jeg ikke. Derfor rejser de væk.”

Jeg spørger ham, om jeg roligt kan fortælle videre, hvor grelt det står til, eller om det kan være farligt at fortælle sandheden. Han ryster på hovedet: ”Fortæl verden, at de kristne i Irak lider.”

Kristendommen skal have vidner

En del familier er flygtet op i den nordlige del af landet omkring Arbil, hvor der er mere fredeligt. Ærkebiskoppen forklarer, at han selv bliver, fordi kristendommen skal have vidner. ”Sådan har det altid været. Det lever kristendommen af.”

Når kristne irakere forlader regionen, betyder det, at rødderne kappes over, og identiteten forsvinder. SAT-7 bestræber sig på igennem historieprogrammer at fortælle om kristendommens oprindelse.

”Kristendommen er ikke et skud på Vestens stamme. Nogle tror, at kristendommen kom til Irak, da Vesten fjernede Saddam Hussein. Men der tager de fejl. Kristendommen har hele tiden været her. Fra babylonisk tid. Vi er ikke en minoritet. Vi ejer dette land!”

Ærkebiskoppen fortæller, at kristendommen ikke kom til verden for at gøre det nemmere for mennesket at være til.

”Kristendommen har aldrig lovet et komfortabelt liv. Kristendommen kom til verden for at vise os den sande vej”.

Ærkebiskoppen er ikke optimistisk. Han frygter, at kristendommen vil forsvinde i hele Mellemøsten. Og derpå vil moderat islam følge. Ærkebiskoppen er ikke overraskende stor tilhænger af SAT-7’s programmer, som giver de kristne håb døgnet rundt i en kaotisk tid. Dem der ikke tør gå i kirke bruger mobilen med SAT-7’s programmer og gudstjenester som kirke. Han mener, at satellitkanalen har en meget fin formidling af tro i sine programmer.

”Kristendommen skal ikke påduttes nogen; men den skal være et tilbud. De kristne skal foregå med et godt eksempel.”

Dialogen styrkede

Men der er brug for langt mere end TV. Avak Asadourian har været stærkt involveret i den dialogproces, der igennem fem år fik opbakning af Det Danske Udenrigsministerium, Københavns Stift og Institut for Menneskerettigheder. Dialog-processen udspillede sig mellem en gruppe fremtrædende religiøse ledere fra Irak og har reddet menneskeliv. Ærkebiskoppen udtrykker stor taknemmelighed for processen og nikker anerkendende.

For tre år siden var han i København sammen med ledende sunni- og shiamuslimer, hvor der over nogle dage blev diskuteret en række problemer. I forbindelse med mødet blev de religiøse ledere enige om at udstede en fatwa, der fordømte enhver form for sekterisk og religiøst motiveret vold. I de efterfølgende otte måneder kunne man se, at langt færre kristne blev dræbt. Men denne situation er ændret drastisk i 2013, hvor selvmordsaktioner plager Bagdad. 

”Jeg er stadig en stor tilhænger af dialog. Det er tvingende nødvendigt,” understreger Avak Asadourian. Og der er ingen tvivl om, at der holdes mange uformelle møder mellem de forskellige religiøse parter for at imødegå de voldsomme terrorhandlinger, der ikke kun retter sig mod kristne.

Desuden fremhæver ærkebiskoppen, at der er stort behov for kristne skoler og hospitaler. Et af Bagdads bedste hospitaler er katolsk. Det er kendt for sin høje standard. Alle ønsker at blive behandlet her. Kristne skoler har også kunnet samle irakere på tværs af religiøse skel.

”En af Bagdads bedste skoler under Saddam Hussein var kristen. Her søgte mange muslimer hen, fordi undervisningen var så god. Dagen blev indledt med bøn. Alle stod op – også muslimerne – men de bad selvfølgelig ikke. Det var slet ikke noget problem.”

Bed for os

Han læner sig frem imod mig og siger: ”Vi har brug for jeres bønner. I siger altid, at I vil bede for os, når vi mødes her på SAT-7’s netværksmøde, men jeg ser ingen forandring. Det går ikke bedre i Irak.”

Jeg fanger et smil i hans seriøse tonefald og rækker ham hånden til afsked: ”Jeg lover, at jeg vil gøre mit bedste.” 

 

Kilder: 

Foruden interview med ærkebiskop Avak Asadourian, artikel i New York Times om terroren i Irak samt artikel af Pernille Bramming i Weekendavisen om dialogarbejdet