10.09.2019 Synne Garff, international chef
Ukraine: Et patchwork af lidelse
Krig med Rusland, internt fordrevne, atomkraftulykke i Tjernobyl, fængslede narkohandlere, misbrug, rekordhøj hiv-epidemi og udsatte børn. Listen på Ukraines problemer er lang og trang
Den ene kilometer birketræer efter den anden passerede forbi mit bilvindue. Nogle timers kørsel fra Kiev, midt i en skov, lå fængslet. Ikke langt fra Tjernobyl, som for nylig har fået ekstra opmærksomhed, fordi filmudbyderen HBO har produceret en barsk og nervepirrende miniserie, der dramatiserer begivenhederne omkring atomulykken i 1986. Historien følger de modige mænd og kvinder, der ofrede sig selv for at redde Europa fra en katastrofe. Det var om natten den 26. april for mere end 30 år siden, ulykken indtraf i Ukraine, i det daværende Sovjetunionen. 56 døde direkte som følge af ulykken, men det anslås, at flere hundrede tusinde i årene efter døde af kræft på grund af den radioaktive forurening, der også kom til at lægge store områder øde. Konsekvenserne for de såkaldte Tjernobyl-børn har været meget konkrete med markante stigninger i en lang række alvorlige sygdomme.
I fængsel
Det var altså i nærheden af dette katastrofeområde, fængslet lå. Murene var høje med pigtråd på toppen. Jeg afleverede min taske til betjenten, blev lukket ind i en sluse og visiteret af en kvindelig betjent. Hun nikkede og sendte mig ud i en stor gård. Solen stod højt på himlen, da jeg krydsede over til en af sidebygningerne, hvor 20 mænd ventede i noget, der kunne minde om et klasseværelse. Det var der, de mødtes en gang om ugen til sang, musik og bibelstudier.
Mændene arbejdede hårdt fra morgen til aften med at læsse cement. Om aftenen var der cement alle vegne, på huden, i næsen, øjnene. Det kunne ikke vaskes af. Alexander sad tættest på mig. Han var først i 70’erne. Han havde tidligere haft en høj post som økonom i statsapparatet, men fik en dom. Alexander var sprød, for ikke længe siden havde han mistet sin hustru. Mens vi talte, rejste han sig pludselig og forlod lokalet for at samle sig. Et par minutter efter kom han tilbage og fortalte mig, hvordan daglige bibelstudier holdt modet oppe hos ham. Han læste hver morgen Johannesevangeliets kapitel 3, vers 16:
”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.”
Det citat holdt han fast i og kunne forhåbentlig få ham igennem de lange dage frem til løsladelsen om 3-4 år, hvor en søn ventede ham. Sådan holder millioner af mennesker fast i troen på Jesus Kristus, Guds søn. Det får dem til at udholde det mareridt, som tilværelsen pludselig udviklede sig til.
Bibelstudier giver et opløftende skæbnefællesskab
I Ukraine mødte jeg mennesker i alle aldre, der har mistet alt og nu havde bibelstudier sammen med andre, i et skæbnefællesskab, der løfter dem. Mennesker, der aldrig i deres vildeste fantasi havde forestillet sig, at troen på Gud skulle blive deres overlevelse. Mennesker, der aldrig før har oplevet Guds overrumplende nærvær, men nu søger Gud og bliver taget imod, set og hørt.
Det gælder også mange af landets soldater. Det er fem år siden, krigen brød ud. Der er fortsat kampe ved østfronten. Omkring 200.000 børn går i skoler, der er hårdt medtaget af angreb eller må undervises i beskyttelsesrum eller interimistiske lokaler opbygget af sandsække. De mange angreb er gået ud over børns evne til at lære. Mange ukrainere på flugt kan stadig ikke vende hjem, men lever som fordrevne i Kiev.
Nogle er ortodokse, andre baptister og evangelikale. Krigen har udslettet forskellene til fordel for samhørighed.
Brug for en ny begyndelse
Nogle er havnet i misbrug, har solgt stoffer og er endt i fængsel, hvor de sparsomme nåle deles, og hiv derfor cirkulerer. Hver tiende har ifølge statistikkerne et alvorligt misbrugsproblem. Ukraine er ramt af den største hivepidemi i Østeuropa og Centralasien, kun overgået af Rusland. Omkring 0,9 procent af befolkningen, hvilket svarer til ca. 240.000 mennesker, er ramt af hiv. Infektionsraten blev fordoblet fra 2010-2016.
Jeg har mødt mine ukrainske bibelkolleger mange steder på kloden til konferencer og møder, hvor de har fortalt om, hvordan Bibelen trøster, støtter og giver fred, håb, frihed og værdighed til befolkningen. Bibelsk sjælesorg er implementeret mange steder, både blandt soldater, misbrugere, krigsofre, fængslede og internt fordrevne. Nu er tiden kommet til at udbrede metoden for børn. For det siger sig selv, at landets massive problemer går ud over de mindste. Fattigdom alene berører mere end 35 procent af befolkningen. Og der bliver desværre flere og flere gadebørn.
Det fantastiske og ubegribelige er, at Bibelen kan føre til nye begyndelser for børn og unge, ja, for martrede mennesker i alle aldre. Begyndelser, der kan give en langt bedre retning i tilværelsen og gøre vejen fra sorrig til glæde endnu kortere.
