Tempelrensningen

Der tages udgangspunkt i beretningen om tempelrensningen i Markusevangeliet 11,15-18 og maleriet "Kristus jager de handlende ud af templet" af El Greco (1600-1605).

Målsætning

Tekst og billede står i denne udgave side om side omkring det samme tema Jesus og tempelrensningen: Fortællingen skaber billeder, og billedet bidrager til fortolkninger af fortællingen. 



Med udgangspunkt i dette samspil og med inddragelse af viden om jødedommen på bibelsk tid er det overordnede mål med dette undervisningseksempel at udfordre eleverne til at reflektere over Jesusbillede og gudsopfattelse og at diskutere dette i relation til tydninger af tilværelsen, hvor tro og religion også har noget med bevægelse og diskussioner/konflikter at gøre.

Bibelteksten

I sammenhæng med resten af Markusevangeliet fremstår Jesus’ aktion i templet ganske pludselig uden nogen form for narrativ forberedelse. Eksempelvis holder Jesus ikke nogen principiel tale imod tempelkulten inden selve aktionen, og tempelrensningen står altså i evangeliets fortælling som en overraskende actionscene, som udvider billedet af Jesus: han er (også) fysisk aggressiv og stærk.



Markusevangeliet er en fortælling om, at Jesus’ tragiske vej til korset er en sejrsvej. Og omvendt, at hans sejrsvej først bliver fuldendt som sådan ved korset, hvor det bliver klart for en af dem, en romersk officer, at Jesus er Guds søn. 



På denne vej til korset bliver Jesus en helt, men også en mere og mere ensom helt. Ganske vist samler han disciple om sig, som følger ham, han begejstrer store folkeskarer med sine taler og undere, men da det kommer til korset, er han alene. Hans disciple har den ene gang efter den anden misforstået ham (8,17-21) og det er endda en af dem, som forråder ham. 



Selv i gethsemanescenen, inden han bliver taget til fange, holder de ikke vagt sammen med ham. Endda Peter nægter at have noget med ham at gøre (14,66-72) og selv de, som bliver korsfæstet samtidig med ham, har kun spot til overs for ham (15,32). Alle omkring synes at forstå mindre og mindre af, hvem han er.

 

Men det er lige omvendt for evangeliets læsere. Som læser får man mere og mere indsigt i hans sande identitet. Efterhånden som evangeliet skrider frem, lærer læseren Jesus bedre og bedre at kende, og det er tekstens måde gennem sin fortælling at etablere en relation til læseren. 



Allerede fra begyndelsen ved han eller hun, hvem Jesus virkelig er og kan gennemskue disciplenes reaktioner som misforståelser, og de forskellige grupper, som i teksten repræsenterer jødedommen i Palæstina på den tid, sætter sig måske nok op imod Jesus og ser ham som en oprører, men det er fordi de ikke har den rigtige viden og heller ikke når til den rigtige indsigt. 



Det er fortællingens mål at føre sin læser til denne rigtige viden og denne rigtige indsigt, så vi for længst har indset, hvem han er, før den romerske officer, som står foran korset og siger: ”Sandelig, den mand var Gud søn”(15,39).



Indenfor denne overordnede fortælleramme i Markusevangeliet er det tempelrensningens funktion at fremhæve forholdet mellem Jesus og hans modstandere som en dødsensalvorlig konflikt. Den er i fortællingen ikke tydeligt rettet mod templet som jødisk religiøs institution som sådan, men har den narrative funktion at udfordre Jesus’ modstander og at motivere, hvorfor ypperstepræsterne og de skriftkloge træffer deres beslutning om, at de vil have ham henrettet.

 

Hvis vi ser Markusevangeliet 11,15-19 i relation til den historiske viden, man har om templet på Jesus’ tid, er det en pointe, at templet ikke alene var et kultisk sted, men også en stor virksomhed, som skaffede arbejde til mange tusinde mennesker, og hvor vekselkursen for de penge, der var i omløb, blev fastlagt. Det jødiske Råd var den øverste jødiske beslutningstager under den romerske besættelse, og det hørte til i templet. 



Man kan ikke umiddelbart sammenligne templet med en vesteuropæisk kirke – i hvert fald ikke i nyere tid, og slet ikke i protestantisk sammenhæng. Tempelet var med sine mange samfundsmæssige funktioner tæt forbundet med politik og kultur. At være vekselerer i templet var en ærefuld beskæftigelse.

Temaer i undervisningen

Man kan vælge at lade undervisningen tage udgangspunkt forskellige steder: i beskæftigelse med den bibelske tekst, i analyse af billedet eller i elevernes egen livsverden. Alle tre områder bør spille sammen, men der ligger forskellige muligheder for at give undervisningen en bestemt vinkel og specifik målsætning i valget af, hvilken af disse tre, man lader undervisningen tage udgangspunkt i. Nedenstående rækkefølge er således kun vejledende:

1. Billedanalyse 

I 150 kunstværker - billednøgle til Det Nye Testamente illustreretkommenteres El Grecos billede "Kristus jager de handlende ud af templet". Her informeres man kort om kunstnerens liv og kunstneriske virke, og den efterfølgende korte introduktion til netop dette billede kan danne grundlag for en fælles billedanalyse i undervisningen:

• Hvordan maler kunstneren Jesus?
• Der er mange mennesker på billedet: hvordan har kunstneren fremstillet dem, og hvilke forskellige stemninger udtrykker de?
• Kunstneren maler Jesus og menneskene omkring ham ind i bestemte omgivelser, hvordan kan de beskrives og hvilken betydning kan der ligge heri?
• Relater evt. dette billede til andre Jesusfremstillinger i overnævnte udgave af det Nye Testamente: hvilke forskelle eller ligheder er der i forhold til Jesus i andre situationer i de bibelske fortællinger?

2.  Tekstanalyse

Man kan se på Markusevangeliet 11,15-18 alene og analysere tekstens egen fortællelogik og retoriske sammenhæng:

• Hvad siger Jesus, og hvordan handler han, og er der nogen logisk sammenhæng mellem tale og handling?
• Udvælg et eller to ord, som bærer fortællingen: hvad sker der, hvis man tager dem ud?
• Er der nogen forskel på, hvordan personerne omkring Jesus i fortællingen hører, hvad han siger og ser, hvad han gør og så, hvordan man som læser oplever fortællingen?

3. Elevernes livsverden

Fortællinger formidler værdier og holdninger og giver bud på verdens- og livstydninger, både for og imod. Det gælder også de bibelske fortællinger, der på hver på deres måde udtrykker forskellige jesusfremstillinger og gudsopfattelser, og tolker verden og menneskers livsbetingelser. 



Tempelrensningen viser et Jesusbillede, som på mange måder er anderledes, end det billede af Jesus, som formidles af de fortællinger og lignelser, der generelt findes i undervisningsmateriale. Følgende punkter kan lægge op til diskussion og fælles drøftelse:

• Hvilke Jesusbilleder kommer eleverne med, og hvor har de dem fra?
• Hvilken rolle spiller konflikt og forandring i elevernes opfattelse af tro og religion?
• Hvorledes udfordres disse opfattelser af fortællingen om tempelrensningen og det Jesusbillede og den gudsopfattelse, som formidles gennem inddragelse af Markusevangeliet 11,15-18 i undervisningen?
• El Greco malede i 1600-tallet. Hvorledes kan det siges at være anderledes i forhold til de billeder, som eleverne ville male (lad evt. eleverne male deres version)?