Evangelisten Lukas maler Maria med barnet. Maleri af Raphael (1483-1520). Foto: Album/Ritzau Scanpix.
Evangelisten Lukas maler Maria med barnet. Maleri af Raphael (1483-1520). Foto: Album/Ritzau Scanpix.

Var evangelisten Lukas kunstmaler?

Ifølge gammel tradition opfattes Lukas som den første, der malede Maria og barnet. Har denne tradition nogen forklaring i Bibelen?

Kære brevkasse.

Jeg blev for nylig opmærksom på, at der findes en (vist ældgammel) tradition, hvor evangelisten Lukas opfattes som den første, der malede Maria og barnet. Motivet af Lukas med malerpenslen går igen ret ofte i kunsthistorien. Hvordan er denne tradition opstået og har den nogen forklaring i Bibelen? 

Med venlig hilsen

Mette

-------------------------------------------------------------------------------

Kære Mette.

Ud fra de opslagsbøger, jeg råder over, synes det ikke, som om der er noget skriftligt belæg for Lukas’ evner som maler. Nærmest en forklaring finder jeg i bogen Dizionari dell'Arte: Santi, hvor kunsthistoriker Rosa Giorgi på side 224 skriver, at den meget nøjagtige skildring af Jomfru Maria i de første kapitler af Lukasevangeliet kan udlægges som de første afbildninger af hende. Lukas´ meget akkurate observationer i Apostlenes Gerninger understøtter dette og kan give anledning til at gøre ham til ophavsmand for de første portrætter af Jomfruen. Først i det 15. og 16. årh. bliver afbildningen af Lukas, der maler Maria – ofte ammende Jesusbarnet – populære i nederlandsk malerkunst.

Klik her for at se en samling malerier af Lukas som kunstmaler

Bedste hilsner

Anne-Mette Gravgaard

Anne-Mette Gravgaard har været præst ved Davids kirke 1996- 2020. Hun er oprindelig uddannet som kunsthistoriker og klassisk filolog og har en fortid som forsker og lektor i byzantinsk kunst og kultur ved Københavns og Århus Universitet og landssekretær ved Kirkefondet med kirkekunst og ændring af kirkeindretning som speciale og har i mange år vejledt menigheder i anskaffelse af kunst til deres kirker. Se hendes brevkassesvar her.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.

Det Nye Testamente - illustreret

Det Nye Testamente illustreret med værker fra kunstens historie i solid hardbackudgave
Det nye testamente - illustreret.
269,95

Desværre udsolgt. Fås i ny udgave

Sidetal: 704 sider
Indbinding: Hardback
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7523-731-9