Kvinder fra Oman. Foto: De Forenede Bibelselskaber
Generalsekretær Hrayr Jebejein kalder lanceringen af bibelsk sjælesorg i Kuwait 'usædvanligt succesfuld'. Med tiden ønsker han også at implementere bibelsk sjælesorg i resten af Golf-området. Foto: Det Forenede Bibelselskaber

13.01.2020 Synne Garff, international chef

"Vi er blevet bedre til at trøste," lyder det fra Golf-området

I Kuwait underviste Bibelselskabets internationale chef, Synne Garff, lokale præster i bibelsk sjælesorg. 30 deltog i kurset. De kom fra 6 forskellige kirker og 7 forskellige lande. Kurset varede i 6 dage.

”Millioner af migrantarbejdere i Golf-området oplever voldsomme ydmygelser. Præster bliver hver dag mødt med ufattelige lidelser. Der er økonomiske problemer og mange sager med vold i hjemmet, voldtægter, forsøg på selvmord, og sorg over at have mistet børn eller en ægtefælle. Listen over lidelser er desværre meget lang," fortæller Hrayr Jebejian, generalsekretær i Bibelselskabet i Golf-området, og fortsætter:

"Lanceringen af bibelsk sjælesorg blev usædvanligt succesfuld. Bibelselskabet i Golf-området er taknemmelig over for kirker, deltagere, facilitatorer og givere, der gjorde bibelsk sjælesorg til en markant og unik oplevelse i Kuwait." 

Lanceringen af bibelsk sjælesorg blev usædvanligt succesfuld.

Hrayr Jebejein, generalsekretær i Golf-området. Foto: De Forenede Bibelselskaber
Hrayr Jebejian, generalsekretær i Bibelselskabet i Golf-området. Foto: De Forenede Bibelselskaber

Kursus i bibelsk sjælesorg i Kuwait

Der var ingeniører, læger og advokater, som ved siden af deres fuldtidsarbejde er præster. Alle deltog i den medinddragende undervisning, der handlede om lidelse, hjertesorger, tab, klagesalmer, selvmord, vold i hjemmet og tilgivelse. Undervisningen gav deltagerne mulighed for at dele smerten med hinanden og ved en særlig ceremoni at overlade det til Gud, som de ikke kunne bære selv. Deltagerne er nu klædt på, så de langt bedre kan hjælpe andre med at få livsmod.

"Tusind tak, fordi I kom til denne region og introducerede os for programmet. Når mennesker lider, forsvinder deres tro ofte. Det har været en fantastisk undervisning. Må Gud velsigne jer," siger en af præsterne, der var deltager på kurset i bibelsk sjælesorg.

"Det her program kan hjælpe både børn, teenagere og gamle mennesker. Det er vigtigt at sørge. Og Gud kan hjælpe os med at genopbygge liv," fortæller en anden kursister.

Deltagerne er nu klædt på, så de langt bedre kan hjælpe andre med at få livsmod.

Mange manglede ord, når de skulle trøste

Mange deltagere var overraskede over, hvor konkrete redskaber de fik til at hjælpe andre. Karakteristisk for gruppen var, at de ofte manglede ord, når de skulle trøste. En af styrkerne ved bibelsk sjælesorg er, at man bliver bedre til at bringe evangeliet i spil på en naturlig måde.

”Det var virkelig opløftende, at deltagerne var villige til at bruge 6 dage på at lære mere om, hvordan man bliver bedre til at lytte til andre. Vi mødtes med forskellige nationaliteter under kurset, og hver og en mødte de andre med åbenhed, varme, seriøsitet og latter.

Det er virkelig opløftende at tænke på, hvor stor indflydelse deltagerne kan få på menigheder og mennesker i deres hjemland.

Carol King, psykolog i Philadelphia og underviser i bibelsk sjælesorg.
Carol King, psykolog i Philadelphia og underviser på kurset i bibelsk sjælesorg i Kuwait. Foto: Privat

Mange fortalte, at de følte sig velsignet med kurset, og at de lærte mange praktiske måder, hvorpå man kan hjælpe andre i deres lidelse. Det er virkelig opløftende at tænke på, hvor stor indflydelse deltagerne kan få på menigheder og mennesker i deres hjemland," fortæller Carol King, der er psykolog i Philadelphia og underviser på kurset i bibelsk sjælesorg.

Der var også sorggrupper i Sri Lanka. Kurset blev afholdt med støtte fra blandt andre danske givere. I forbindelse med sjælesorg uddeles ofte bibler. Migrantpræsterne fra Sri Lanka var selvfølgelig berørt af påskens angreb kort forinden i deres hjemland.