Bibelsk sjælesorg blandt unge på Sri Lanka. Foto: UBS
Børn og unge mødes i det fri til sang, bøn, leg og rollespil, hvor humor og latter ofte er med til at forløse oplevelser, der til dagligt gemmes væk og er svære at sætte ord på. Foto: De Forenede Bibelselskaber

12.04.2021 Bibelselskabet

Vil du hjælpe børn med deres traumer?

Trosbaseret traumebearbejdelse har hjulpet flere hundrede børn og unge de sidste to år

”Jeg havde vanskeligt ved at hjælpe børnene," fortæller Charlet Paranawithana, der er leder af børnehjemmet St. Joseph Vaz i Nainamadam i Sri Lanka.

"Nogle af dem havde det svært og var ikke til at styre eller tale til fornuft. Jeg er taknemmelig for, at Bibelselskabet kom og hjalp os. Medarbejderne var dygtige til at skabe en tryg sammenhæng, hvor børnene turde betro sig og fortælle, hvad de havde oplevet af forfærdelige ting."

Vi havde et forløb med bibelsk sjælesorg i maj 2019, og i løbet af det år er der sket en markant forandring.

Charlet Paranawithana, leder af børnehjemmet St. Joseph Vaz i Nainamadam. Foto: UBS
Charlet Paranawithana, leder af børnehjemmet St. Joseph Vaz i Nainamadam. Foto: De Forenede Bibelselskaber

"Vi havde et forløb med bibelsk sjælesorg i maj 2019, og i løbet af det år er der sket en markant forandring. En af pigerne var altid vred og skar i sig selv. Vi kunne ikke styre hende. Det har ændret sig. Hun er nemmere at tale med og omgås. Tænk, forleden tilbød hun at hjælpe mig – det er aldrig sket før."

Charlet Paranawithana forklarer, hvilken effekt bibelsk sjælesorg har haft på børnene på børnehjemmet: "Børnene accepterer hinanden og taler sammen på en mere kærlig måde. Børnene læser Bibelen og beder som en mere naturlig ting. Guds ord hjælper. Og Bibelselskabets medarbejdere er kommet tilbage for at se, hvordan børnene har det. Tak, fordi I er så trofaste. Tusind tak til jer, der har gjort det økonomisk muligt."

Bibelsk sjælesorg Sri Lanka. Foto: UBS
Foto: De Forenede Bibelselskaber