3. tekstrække

Udvalgte bibeltekster til lejlighedsgudstjenester

3. tekstrække indeholder et udvalg af bibeltekster, der dækker hele kirkeåret. Bogen er en kilde til inspiration både til lejlighedsgudstjenester i forbindelse med kirkeårets faste søn- og helligdage, men også til andre lejligheder som fx Halloween, Valentinsdag og Kyndelmisse. 



De enkelte bibeltekster er alle suppleret med en kommentar, der motiverer valget og placerer teksten i sin sammenhæng. 



3. tekstrække er et rigtig godt arbejdsredskab til det daglige virke som præst. I mange år har kirkeårets prædikentekster ligget fast i form af Alterbogens to tekstrækker, og det er fortsat disse tekster, der er autoriseret til brug ved gudstjenesten. Men Bibelen er jo en uudtømmelig kilde til tekster, der kan bruges både i og udenfor kirken. 3. tekstrække giver inspiration til nye vinkler på kendte temaer. 

50,00

Forfatter: Mette Behrndtz, Michael Wagner Brautsch, Leise Christensen, Birgitte Graakjær Hjort, Ane LaBranche, Lasse Rødsgaard Lauesen og Peter Nejsum
Sidetal: 166 sider
Indbinding: Hæftet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7523-619-0

Universitetslektor, dr.theol. Svend Bjerg havde, i Kristeligt Dagblad 29. oktober 2010, følgende kommentar til 3. tekstrække



"Jeg så gerne flere tekstrækker. Mange præster i dag prædiker sig jo trætte i de nuværende tekster, fordi der ikke er så stor variation. Bibelen indeholder mange flere pragtfulde tekster end dem, der er repræsenteret i de autoriserede tekstrækker. Det vil være en lettelse for mange med flere tekster at vælge imellem, både fra Det Gamle Testamente og Bibelens brevlitteratur, som det i dag ikke er tilladt at prædike over. En ny tekstrække, selvom den ikke er autoriseret, kan bruges som ny inspiration ind i den gamle søndagens tekst, fordi de drejer sig om samme emne." 



Bogen er blevet til i samarbejde mellem Bibelselskabets Forlag og Teologisk Pædagogisk Center. Udvalget af tekster er foretaget af en arbejdsgruppe bestående af syv teologer, som også er forfattere til bogens kommentartekster.

Anmeldelser

Lisbeth Rütz, Katolsk Orientering:

"Øjenåbner til tekster med kant (...) 3. tekstrække anbefales som inspirationskilde for alle, der vil gå på opdagelse i Bibelen."

Jørgen Bo Christensen, Præsteforeningens Blad:

"Både tekster og kommentarer er anbefalelsesværdig læsning ... styrken ved 3. tekstrække ligger især i de tekster, der foreslås til de ugentlige hverdagsgudstjenester, og som man for deres egen skyld kan læse med udbytte ved siden af den kommende søndags tekster ... Indtil videre er 3. tekstrække den yngste i rækken af inspirerende bøger til gudstjenesten."