Bibelen i ord og billeder

De største fortællinger vi har, forenet med den store danske kunst

Bibelen i ord og billeder er en overdådig coffee table book, der samler to centrale spor i dansk kulturliv: bibelhistorien og kunsten. 

Her er mere end 80 højdepunkter fra Bibelen illustreret med toppen af dansk kunst. Udvalg af værker med fokus på nyere og helt aktuel kunst. Fra Anna Syberg og Vilhelm Hammershøi, over Asger Jorn, Kirsten Justesen, Christian Lemmerz, Mie Mørkeberg, John Kørner og mange flere.

399,95

Forfatter: Lisbeth Smedegaard Andersen
Sidetal: 256 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-307-7
Mål: 22 x 28 cm.

Lisbeth Smedegaard Andersen, født 1934, er forfatter, salmedigter, teolog og kunsthistoriker med et stort og anerkendt forfatterskab bag sig. Senest har hun modtaget Kristeligt Dagblads Pris 2023. Forfatter til den anmelderroste og populære Bibelens kvinder.

Anmeldelser

Torben Weirup, Kristeligt Dagblad:

"En oplagt gave til konfirmanden. Til brudeparret. Til os alle ... forfatteren betjener sig af et meget smukt og nærmest poetisk sprog, når hun skal give sine egne bud på, hvad det er for en fortælling, vi nu er på vej ind i ... Forfatteren formår antydningens kunst. Billedtolkningerne ligger åbne som tilbud til læseren. Men undervejs peger Lisbeth Smedegaard Andersen diskret på detaljer, man måske ikke selv umiddelbart er opmærksom på." Fem stjerner

Merete Trap, lektørudtalelse:

"Dette er en smuk og unik moderne kunstbibel, hvor vi som læsere tages med gennem to centrale dele af den danske kulturarv: bibelfortællingen og kunsten. Lisbeth Smedegaard formår at forene tekst og billeder, således at læseren bliver opmærksom på helt nye sider af kunsten. Bogen er i et flot coffee table format, og som læser kan man både vælge at læse den kronologisk, eller blot bladrelæse og nyde samspillet mellem tekst og billeder. Også oplagt gave til en ung konfirmand."

Bo Christiansen, Kulturinformation:

"... en flot udstyret kunstbibel ... Sammenstillingen af tekster og kunstværker inspirerer til eftertanke, men også til dialog. Det er et flot udvalg af tekster. Nærmest alle de store, centrale tekster er repræsenteret." Fem stjerner

Leif Andersen, Impuls:

"Kunsten klinger sammen med bibelteksterne ... [værkerne] er godt udvalgt, og de er virkelig godt tænkt sammen med teksten! ... boghåndværket er flot."

Lisbeth Thomsen, Udfordringen:

"Bibelen i ord og billeder er en ganske storslået kunstbog ... en spændende udgivelse for bibel- og kunstelskere."