Den lille bibel

Bøgernes bog for de 2-5-årige

Hvordan blev alting til? Hvorfor satte Gud en regnbue på himlen? Hvad var det med ham Jesus, der var så særligt?

Den lille bibel rummer 40 af de bedste bibelhistorier gendigtet kort i et let og flydende sprog af Joan og Daniel Øhrstrøm. Bogen er velegnet til højtlæsning for de allermindste med livlige illustrationer at gå på opdagelse i. Indeholder søg-og-find-element, spørgsmål og lege. En oplagt dåbs- eller fødselsdagsgave.

Giv det største videre med Den lille bibel.

Mængderabat: Køb mindst 10 eksemplarer og få 10 %

249,95

Forfatter: Joan Øhrstrøm og Daniel Øhrstrøm
Illustrator: Marieke ten Berge
Sidetal: 264 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabets Forlag
Varenummer: 978-87-7232-240-7
Mål: 17 x 20,5 cm.

Joan og Daniel Øhrstrøm, f. 1980 og 1979, arbejder begge som journalister og forfattere; Joan freelance bl.a. med tilknytning til Bornholms Tidende som tros- og eksistensjournalist, Daniel ved kulturredaktionen på Kristeligt Dagblad. De er gift og har sammen tre børn. Den lille bibel er resultatet af et fælles skrivearbejde og er deres første bog sammen.

Anmeldelser

Steen Skovsgaard, Kristeligt Dagblad:

"... præget af overskud og fortælleglæde ... Bogen har et godt format, den er smukt sat op og udmærker sig med gode illustrationer, der helt sikkert vil falde i målgruppens smag ... Børnene vil helt sikkert glæde sig over at få fortalt disse historier" Fire stjerner

Louise Heldgaard Bylund, Kirke.dk:

"Forfatterne folder fortællingerne ud på smuk og kreativ vis … Tager barnets indskydelser og oplevelser alvorligt … Det er yderst tiltrængt og forfriskende, at hovedpersoner og den guddommelige sfære kan repræsenteres med anden etnicitet end den lyse nordeuropæiske, der indtil nu har været enerådende i danske børnebibler."

Elisabeth Holdensen, Impuls (Indre Missions Blad):

"... virkelig en fin udgave med sin egen berettigelse ... en rigtig god begynderbørnebibel til vuggestue- og børnehavealderen ... Illustrationerne er detaljerede, udtryksfulde og stemningsskabende ... en fin og velfortalt børnebibel, med overkommelige og vedkommende tekster, hvor selv de mindste børn og trætteste forældre kan være med."

Anders Christian Sivebæk, lektørudtalelse:

"Bogen vil passe fint til daglig oplæsning i småbørnsfamilien … Søde, fine illustrationer med mange detaljer og en god repræsentation. "

Karen Møldrup Rasmussen, Bogblogger.dk:

"Bogens størrelse, det lækre papir, og de flotte illustrationer gør, at det er en bog, som lægger op til samtale ... Selvom man kun er et barn på 2-5 år, så har børnene hovederne fulde af spørgsmål omkring det liv, vi lever, og med Den lille bibel som omdrejningspunkt er der god mulighed for spændende og nærværende samtaler med sit barn."

Lone Møller-Hansen, Baptist.dk:

"Vellykket børnebibel"